10.08-2010 | 22:53
af
Kaj Jensen
| Kommentar slettet af Avisen.dk. |
|
|
|
|
|
|
10.08-2010 | 23:23
af
John Kragenskjold
| Er der ikke en knap, hvor man kan slette tåbeligt ordgejl, såsom ovenstående kommentar??? |
|
| |
|
|
|
|
|
|
11.08-2010 | 08:50
af
gitte rasmussen
Anbefalet.
Hvad vil de kære politiker gøre, når klimaflygtningene står og vil ind i landet ?
Hvad angår klimaflygtninge, så vurderer Stern rapporten, at der vil komme omkring 200 millioner klimaflygtninge i de næste årtier. Nogle mener at det er meget lavt sat, og de (Christian Aid i rapporten "The Human Tide") taler om op mod 1 milliard i 2050. Der er altså rigtig mange mennesker, som direkte vil blive berørt af klimarelaterede problemer så som tørke, manglende vand, oversvømmelser mv. Når folk beslutter sig for at flytte, fordi forholdene bliver for dårlige, så vil det ikke kun berøre de personer som flytter, men også dem som efterlades og dem som er de nye naboer. Problemet er komplekst, fordi flygtningestrømmen kan forværre forholdene i de regioner, de flygter til (der kan fx opstå øget konkurrence om ressourcer eller øget politiske spændinger).
Er løsningen bare, at bygge en mur rundt om sig ? |
|
| |
|
|
11.08-2010 | 10:24
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
|
|
11.08-2010 | 11:08
af
Lars Nunnegaard
Anbefalet.
Uanset hvad, er vort demokrati blevet til et skuespil, hvor vi er statister i det store drama, der sikrer magthavernes status uanset regering. |
|
| |
|
|
|
|
11.08-2010 | 11:24
af
egon legaard
| Seneca havde ret i mange ting ! Anb. |
|
| |
|
|
|
|
12.08-2010 | 00:17
af
Knud Sandbæk Nielsen
Ganske glimrende sagt!
Nu har fattigdommen sendt os nogle multi-resistente bakterier retur.
Hvis den rige verden havde opført sig anstændigt, var det aldrig sket.
Når folk omsider fatter, at vi bor på en planet, og ikke i et land,
så vil de også fatte, at fattigdom er alles problem.
At indiens fattigdom udmøntes i et fattigt hospitalsvæsen,
som siden producerer dødelige bakterier, er skæbnens ironi.
Og så er der dem, der ikke fatter ironien.
Fordi de har "fordel" af at ignorere den.
Således er vinderne de egentlige tabere,
og egoet har besejret sjælen i den herskende klasse.
Og hvis nogen skulle være i tvivl om, at der findes klasser,
heriblandt en herskende sådan, så kan de jo prøve at åbne en avis.
Altså, jeg mener, starte, trykke og udgive en avis. |
|
| |
|
|
|
|
12.08-2010 | 00:35
af
John Kragenskjold
Hvad vil jeg have i stedet for "vores" såkaldte demokrati?
Jeg vil selvfølge et globalt samfund der bygger på retfærdighed, intellektualitet og kreativitet. Altså et samfund der ledes miljømæssigt bæredygtigt, der give sine mennesker frie rammer for kreativ udfoldelse og tilegnelse af viden. Ikke mindst ønsker jeg et samfund der fordeler sine ressourcer retfærdigt.
Ressourcerne overgår til et fælleseje, der tager beslutninger om hvad de skal anvendes til. På den måde sikre vi en bæredygtig udvikling og en kvalitativ udnyttelse af disse.
Hvor svært kan det være?
De værdier "vores" nuværende samfund bygger på afspejles bl.a. i børn (og voksne) der higer efter mærkevarer og andre forbrugsorienterende ønsker. En forbrugstænkning de er blevet hjernevasket til, af kommercielle interesser. Kommercielle interesser der agerer aggressivt - systemet bygger på konkurrence, den enes død, den andens brød.
Tror da fanden de afmægtige fattige (bander, rockere og andre der ser det som deres eneste vej til at få del i de falske glæder) skyder hinanden i jagten på netop det, de er blevet opdraget af systemet til at hige efter. De ser hvordan rige vestlige nationer og deres virksomheder sikre sig fx olien i Irak med militær magt, uden hensyn til mennesker, og agerer på nogenlunde samme vis. Næsten 1½ mio. er nu døde i Irak grundet invasionen. Det til trods, er det banderne der anses for værende kriminelle........hvilket de selvfølgelig er, men i en langt mindre målestok, end det system der dømmer dem.
I større og mindre målestok, er de voldelige eksempler forårsaget af den rige verden og dens virksomheder i jagten på ressourcer utallige, og det handler om alt fra ædeltræ i regnskovene i forskellige sydamerikanske lande og Asien, om mineraler i Afrika, slaveri eller tilstande der ligner osv.
Altid med store menneskelige ofre, og ødelæggelse af lokale miljøer til følge.
Jeg vil et samfund hvor værdier handler om viden og kreativitet, og ikke mindst fællesskab.
Citat af Marcuse:
"Den såkaldte forbrugerøkonomi og aktiekapitalismes politik har givet mennesket en anden natur, som driftsmæssigt og aggressivt binder ham til vareformen."
"....behov og behovstilfredsstillelser er gennemtrængt af kravene om profit og udbytning. Hele dette område, der udgøres af konkurrerende præstationer og standardiseret morskab, alle symbolerne for status, prestige, magt, for annoncernes virilitet og charme, for den kommercielle skønhed - hele dette område dræber i sine borgere selve dispositionen, organerne for alternativet: frihed uden udbytning.".
Jeg vil en verden, hvor det er en reel menneskeret at have mad i maven, en bolig, medicinsk hjælp og uddannelse. En verden hvor vi gør plads til alle, en verden hvor alle tager del i det nødvendige arbejde og sikres basalt via dette, men da også en verden, hvor man kan opnå privilegier, hvis man bidrager ekstra til systemet.
Fx kunne vi have et system hvor x antal års arbejde/uddannelse sikre ovenstående, altså en slags samfundstjeneste, og hvor yderliger arbejdsindsats oppebære andre fordele/muligheder.
De såkaldte menneskerettigheder er en illusion, og er ikke mere værd en det papir det er skrevet på.
Jeg ser hverken demokrati hos os selv, eller hos dem "vi" ønsker at dæmoniserer, så forandringerne er ikke mindre nødvendige her end der. Danmark køber fx ris i lande der har en fattig sultende befolkning, så der betales stort set ikke for lønomkostninger, hvorimod de vil skulle betale høje vestlige lønninger, hvis de ønsker ydelser fra denne del af verden. Byttet er altså meget ulige.
Til spørgsmålet om hvad jeg vil stille om med et totalitært regime, der ikke vil følge den rationelle og humanistiske vej, er mit svar:
I reglen kan et totalitært regime nedbrydes ret hurtigt, hvis det ikke tilføjes ressourcer. Problemet med den slags regimer er, at de støttes udefra. Men bortset fra det er det ikke et spørgsmål jeg kan svare generelt på, da man bliver nødt til at se på den aktuelle kulturelle og sociale kontekst.
En ting er dog sikkert, en retfærdig verden, vil nedbryde kampgejsten, da det jo netop er det der kæmpes i mod. Det religiøse er bare blevet rammen for kampen, da de er de eneste med ressourcer til modstand. Ressourcer den rige verden jo selv i stor udstrækning har tilført dem i kampen mod socialisme og mod Sovjetunionen. Læs: jeg sidestille ikke de to størrelser. |
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
12.08-2010 | 12:07
af
Jørgen Mouritsen
| EU,USA og Israel har hegnet sig inde. . Nåh - jamen det har Jyllandsposten jo også - sådan for en sikkerheds skyld. - Danmark har stadig åbne grænser. |
|
| |
|
|
|
|
12.08-2010 | 13:05
af
Ove Nielsen
# John
Et interessant og tankevækkende indlæg.
Anbefalet
Seneca er ikke uden evner ;)
At ville beskytte sig selv er en instingtiv reaktion
Således er der gode og dårlige grunde for en mulig beskyttelse, mener jeg
Hos det menneske hvor der findes en "frygt" bygges der mure.
Det særegne er, mener jeg, at når mennesket i sin underbevisthed ved at det haver handlet ufornuftigt/dårligt, på f.eks magt og undertrykkelse, da frygtes der ofte mere, for mennesket kan frygte konsekvensen af egne handlinger.
Den uretfærdige kan således sanse, at denne ikke er retfærdig.
mvh confucius |
|
| |
|
|
|
|
12.08-2010 | 17:04
af
John Kragenskjold
Vi lever unødvendigt i et samfund der bygger på frygt. Frygten for fattigdom, arbejdsløshed, hjemløshed, frygten for vores børns fremtid o.s.v. Ikke fordi der ikke er andre muligheder, men fordi, det er den tænkning, kapitalismen overlever på.
For forandringer kræver det selvfølgelig at vi sætter en stopper for den forbrugsorienterede selvoptagede hjernevask, de kommercielle/private medier udsætter os for, og på den måde får drejet værdipolitikken til at handle om viden og fællesskab, til forskel fra nu, hvor det handler om forbrug og konkurrence. |
|
| |
|
|
|
|