Det er rigtig nok et stykke tid siden...
Jeg var 7 år og gik i første klasse, og det var i kristendomstimen, som det hed dengang. Det var meget vanlig at vi tegnede fra bibelhistorien, for bedre at kunne huske den. Vi var jo heller ikke blevet så gode til det skriftlige endnu...
Jesus havde vi jo allerede tegnet mange gange, og så skulle vi tegne Muhammed også. Jeg tegnede ham på hesteryggen, når han flygter fra Mekka til Medina.
I religionstimene i dag får man jo ikke lov til det. Sjovt, ik'?
Forresten, jeg kom til at tænke på noget: Da de Muhammedtegninger blev offentliggjort første gang, hvem kunne vide at det var "ulovligt" i følge Islam - foruden muslimerne, selvfølgelig?
Står det i Koranen? Jamen, jeg har da ikke læst den. Jeg må indrømme, at jeg ikke engang har læst hele Bibelen! Jeg føler mig jo fuldstændig uvidende...Men redaktøren på Jyllandsposten havde selvfølgelig rukket at læse Koranen, så han vidste, at det han gjorde var "forkert"... Sådan må det forholde sig...
Og jeg håber virkelig alle muslimer har læst vores Bibel meget grundigt, så de ved hvad de har i vente, hvis de "fornærmer" os...
Ja, og ellers har vi jo noget, der hedder stand-up comedy og sort humor (nej, det har intet med hudfarve at gøre...), som blandt andet de herrer Omar Marzouk og Farshad Kolghi vistnok bedriver. Jeg har aldrig hørt noget om at de skammer sig over at være danske, så det synes jeg heler ikke du skulle.
Og forresten: hvad er det nu han hedder, ham den mest kendte stand-up'per i Mellem-Østen? Nej, jeg er vist fuldstændig blank...
Nåh, han er sikkert bare holdt op...