I min spæde bloggerhistorie har jeg lagt mærke til:
1. At blogs er uforudsigelige. En hadsk kommentar fra en
tilfældig forbipasserende kan udløse en kommentarslåskamp, der ender med, at
den kedeligste blog skyder helt op på blog-barometeret.
2. At blogs, som er saglige, har en chance for at blive læst,
men ingen chance for at blive kommenteret.
3. At flere sider lange blogs har lige så store chancer for
at blive læst som blogs på 20 linier (dem foretrækker jeg: grundet
koncentrationsproblemer).
4. At bloggens overskrift må være det afgørende for, hvor
mange gange den bliver læst. (min anbefaling: Skriv noget med sex eller Paris
Hilton eller noget med uretfærdighed og vold - eller bland det hele).
5. At nogle bloggere aldrig kommenterer bloggen, i stedet skriver
de kun kommentarer til andre kommentarer.
6. At næsten alle blogs ender med en diskussion om højre og
venstrefløjen. (som om det var de ultimative kategorier for bestemmelsen af
menneskers meninger).
7. At man vel kan ændre sine blogs, men ikke sine kommentarer,
efter at man har offentliggjort dem.
Ideen om at skrive en bloggens ontologi har strejfet mig. Men… ak, I må
væbne jer med tålmodighed mine blogvenner! En sådan ontologi skrives på
baggrund af et helt bloggerliv.