”Min kusine vil laver ny mødom. vi vil gerne have at det skal går hurtigt. vi har ikke lige penge til det. hvad gør man. hun skal forloves snart. Det er meget vigtigt for familie at hun er jomfru.”

Spørgsmålet kan læses i brevkassen på den nye hjemmeside, nymoedom.dk, som sygeplejerske Kristina Abu-Khader Aamand lancerede i denne uge. Hun vil bruge brevkassen til at aflive myter om mødommen og jomfruhinden. Og det er virkelig tiltrængt!

Fra skolens velmente seksualundervisning havde jeg som teenager det indtryk, at mødommen var en hinde, der skulle gennemtrænges, samt at det sandsynligvis ville gøre ondt (endnu et godt argument for at vente på ’den rigtige’). Så det var en behagelig overraskelse, at ’første gang’ hverken var blodig eller smertefuld. Siden spekulerede jeg ikke mere over den detalje, før jeg først på året læste en kronik om, at jomfruhinden er en myte: Der findes ikke en hinde, som springer første gang en kvinde har sex. Det var ærlig talt en overraskelse.

Den såkaldte mødom, hymen eller jomfruhinde er en slimhindefold, der kan være mere eller mindre elastisk fra begyndelsen. Kvindens kønshormoner gør den mere elastisk med alderen, og kun hver femte kvinde bløder ved første samleje, viser nogle nye undersøgelser.

Det betyder, at det store flertal ikke bløder! Min egen teenageerfaring af ’første gang’ er altså helt almindelig. Selv hos nogle kvinder, som har født, er der ingen ridser i slimhindefolden. Omvendt kan der være småskader i hinden hos piger, som aldrig har haft sex.

Pointen er, at jomfruhindens udseende ikke sige noget som helst om, hvorvidt en kvinde har haft sex, trillet tommelfingre eller er gået i spagat.

Og som Kristina bu-Khader Aamand gentagne gange understreger i sin netbrevkasse: Når jomfruhinder er så forskellige, at gynækologer kan have svært ved at vurdere, om den er brudt eller ej – så kan en nygift mand på bryllupsnatten da slet ikke!

Set i det lys er det forargeligt, når private klinikker for mellem 4 og 12 tusind kroner tilbyder ”genetablering af en bristet jomfruhinde ... resultatet vil være som fra naturen; der vil ikke kunne skelnes fra det oprindelige, ”som der står i en annonce. En anden annonce understreger, at ”operationen kan være en hjælp for de, som føler det nødvendigt at genskabe deres fysiske mødom.”

At offentlige sygehuse i visse tilfælde foretager operationen gratis, er lige så forargeligt.

Sådanne operationer, der har til formål at skabe illusion om en mødom, holder liv i oldislamiske og oldnordiske forestillinger om uskyldens bevis på blodige bryllupslagner. Lægen Kirsten Auken undersøgte danske jomfruidealer i sin doktordisputats Unge pigers Seksuelle Adfærd fra 1953. Nyheden om, at kun en-to procent kvinder gik til brudeskamlen som jomfruer scorede suverænt flest overskrifter.

Datidens meningsmagere tog dr. Kirsten Aukens resultater som udtryk for ungdommens moralske forfald, og flertallet af de unge kvinder i hendes interviewundersøgelse fortrød, at de ikke havde holdt stand til bryllupsnatten.

Selv om de færreste danske piger nu til dags har jomfruen som ideal, så omtales pigers første samleje stadig som et tab – hun mister sin uskyld, sin mødom. I bedste patriarkalske krigerånd taber eller mister drenge ingenting i samme situation – næh, de erobrer eller vinder en kvinde og tager hendes uskyld.

I grunden ret kvalmt, ikke?

Stine Brix’ kronik om jomfrumyten: http://www.information.dk/179108

Kristina Abu-Khader Aamands brevkasse: http://www.nymoedom.dk/