Det er på tide at nedsætte et ekspertudvalg, der regner på, hvor meget danskernes levetid kan forlænges ved at øge antallet af kaffe- og ølpauser i godt kollegialt selskab!

Den ide fik jeg forleden, da jeg læste, at  franskmænd drikker meget alkohol, ryger mange smøger – og lever længere end mere dydige europæere. Omvendt med danskere. De drikker også meget alkohol og ryger mange smøger, men heroppe nordpå falder straffen i form af en kortere levealder.

Uretfærdigheden i dette franske paradoks har i årevis irriteret lægevidenskab og kostguruer – halvdelen af KRAM-projektet, der går ud på at ændre danskernes vaner med hensyn til Kost-Rygning-Alkohol-Motion, kan jo skrottes til fordel for gratis udskænkning af vellagret bourgogne og ombæring af Gauloises på et sølvfad!

Måske er forklaringen, at franskmænd nyder livet. Blandt de europæiske befolkninger er franskmændene dem, der får mest nattesøvn, har længst fritid og kortest - dvs. 35-timers - arbejdsuge. Samtidig bruger de lang tid på måltiderne – 180 minutter dagligt hvor finnerne eksempelvis bruger 60.

Det hele er med til at placere franskmændene i toppen af skalaen over verdens lykkeligste mennesker, og så er det pludselig ikke så sært, at de lever længere.

Set i dette franske livsnyderperspektiv, virker det absurd, når kommunaldirektør i Hillerød Kommune, Peter Zahlekjær beordrer medarbejderne på Hillerød Rådhus til fremover at drikke deres kaffe ved skrivebordet, i stedet for at hygge sig sammen.

”Gennem længere tid har jeg oplevet, at man i de forskellige afdelinger på rådhuset sidder med kaffe og kage i en halv time og sludrer i stedet for at arbejde. Det er ikke acceptabelt,” siger han til Frederiksborg Amtsavis.

Kommunaldirektøren har regnet sig frem til, at hvis de mange overflødige kaffepauser blev omsat til arbejdstimer, ville det svare til, at rådhuset havde to og en halv medarbejder ekstra om året. Zahlekjær tænker helt traditionelt – længere arbejdstid, mere effektivitet, mere vækst i BNP.

I mandags offentliggjorde en fransk økonomisk kommission en rapport, der anskuer den franske økonomi på en ny måde. I stedet for at fokusere på væksten i BNP, sættes mennesket i centrum og analyserne fokuserer på indkomst og forbrug for at vurdere velfærd. Og så inddrager den altså også lykkeforskning!

Præsident Sarkozy tog de helt store ord i munden i sin præsentation af rapporten : »Markedet er blevet til vores religion, og vores civilisation skal ikke dikteres af tænkningen om ' udbud og efterspørgsel'«, sagde han – og overhalede dermed den socialistiske opposition venstre om.

Den lille præsident med de store armbevægelser har helt ret. Vi skal måle samfundets velstand og velfærd på nye måder, så vi kan finde nye måder at indrette samfundet på – og gøre det muligt for flere at nyde livet i længere tid!

(Den franske kommissions rapport er beskrevet i www.raeson.dk.)