Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

SKAT skider på Firefox

21. juli 2008 18:26
Visninger  [619 ]   Debat  [5 ]

Hvis man som importør eller eksportør vil foretage skatteudregninger på SKATs hjemmeside, skal man bruge Internet Explorer.

Siden http://tarif.skat.dk giver en blank side hvis man forsøger med Firefox eller anden alternativ browser.
Dermed udelukker de 15-25% af de potentielle brugere.

Det hele startede i denne trådlki.dk (Luk kunder ind), der arbejder for at hjemmesider skal være tilgængelige uanset browser- og platformsvalg.
LKIs webmaster, Kim Ludvigsen, henvendte sig derefter til nyhedsgruppen dk.edb.internet.webdesign.clientside for at få nogle til at gennemskue hvad fejlen var.

Efter en artikel på comon.dk er sagen nu nået til Folketinget.

Meget påfaldende fik LKI.dk en mail fra SKAT få timer efter artiklen på comon.dk.

Den sjoveste passage i deres svar er denne:

Skat bestræber sig naturligvis på, at leve op til de nyeste IT-standarder, men da den tekniske udvikling foregår meget hurtigt er dette desværre ikke altid muligt.

Det hele går på at de blot skal bruge det korrekte document.getElementById, som har været standard siden 1999/2000. Altså har de haft 8 år til at finde ud af dette.

Jeg kan så lige slutte af med lidt udvikling i browserkrigen:

Ved udgangen af forrige århundrede havde Internet Explorer (IE) (dengang version 5) udraderet Netscape. IE havde mellem 95 og 98% af det danske marked.

IE holdt stand indtil 2004, hvor Mozilla lancerede Firefox, og herefter gik det støt fremad for ildræven.
Allerede i foråret 2005 kunne jeg måle at 8-10% af de besøgende på mine hjemmesider (der dengang så aldeles grimme ud i andre browsere end IE) brugte Firefox.

For nylig kom så Firefox 3, og lynhurtigt efter steg andelen til 18-20% på mine sider.

Statistikken på min side, Chartbase.dk, ser lige nu sådan ud for juli 2008:

IE7: 55%
IE6: 21%
FF2: 10,5%
FF3: 7,8%
Opera: 0,9%
Safari: 5,4%

FDIMs statistik går desværre kun frem til maj måned, og det var netop efter den store download-dag FFs andel steg kraftigt.

Men uanset, så udelukker SKAT altså 15-25% af deres skatteborgere, alt efter hvilken statistik man holder sig til. Og det en statsforvaltning i et land der påberåber sig at være fremme i skoene med IT.

Del på Facebook
21.07-2008 | 19:15 af Lars Nunnegaard
Firefox styrer!!!!
 
 
21.07-2008 | 20:18 af Louis B Knockel
Pudsigt nok er det lige omvendt, når man som borger vil indberette selvangivelse, ændre forskudsregistrering eller hvad det nu måtte være.

Her SKAL man bruge Firefox, adgang kan ikke ske via Internet Explorer. Forklaringen har vist nok noget med Java-script-afvikling at gøre. Jeg ved det ikke, men undrer mig over, at SKAT ikke kan lave nogle enkle og brugervenlig sider, som fungerer i alle browsere.
 
21.07-2008 | 20:25 af Philip Nunnegaard
Det lyder ret sjovt.
Det tyder på at de har haft forskellige programmører inde over på de to sider.
 
 
21.07-2008 | 20:33 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
22.07-2008 | 08:52 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Philip Nunnegaard

Jeg er født og opvokset i Odense, men har boet i København siden 1996.

Jeg ser de fleste ting gennem de briller, som nu engang passer til mit liv: Samfundet set fra manden på gulvet.

Det gælder såvel store politiske emner som ligegyldige dagligdags-ting.

Jeg kan sidde foran tv'et og råbe skældsord efter folk i tv-avisens politiske indslag og gøre fagter imens, eller sidde og blive rasende over radiostationernes alt for snævre mainstream-musikvalg og musikforhandlernes lige så snævre udvalg.

Og så er jeg lidt af en nørd-wannabe og har selvfølgelig gang i flere hjemmesider, hvoraf Hitsurf.dk er den største. En hjemmeside, som både understøtter mit hitlistenørderi og min interesse for at lave noget, der ligner programmering.

Derudover er jeg også webmaster på sider som Braget.dk og Chartbase.dk.

Indlæg | 111 | 84.166 | 978
Siden | 29. marts 2007 23:58
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites