De fleste kender seancen: Dørtelefonen ringer, og pligtskyldig går man ud og løfter på røret for at høre, hvem det er.

- "Reklamer" lyder svaret, hvis ikke en anden allerede har lukket vedkommende ind, før man selv nåede frem.

For det første er der mange, der åbenbart bare åbner uden videre. Hvad pokker skal man så med en dørtelefon?
For det andet har reklamebudene det med at trykke på alle knapper i opgangen med én hånd. Og ikke bare et kort "pling", men et laaaangt og hidsigt af slagsen!

I dag er det dog sjældent, at der folk besøger hinanden uanmeldt i en by som København, så jeg har efterhånden lært at sætte de faste lørdagsringninger på mental ignore. Jeg gider ikke engang at rejse mig, når jeg hører dørtelefonen om lørdagen, med mindre jeg venter gæster på det pågældende tidspunkt.

For os, der går på arbejde om natten, er det endnu værre.
Man får spoleret sin nattesøvn på det.

Da jeg købte min nuværende lejlighed for 7 år siden, så jeg det som positivt, at der ikke var dørtelefon. Min tolkning var, at det måtte være et fredeligt kvarter (hvad det også er).
Men allerede 2 år efter skulle der så installeres dørtelefoner.
Der gik ikke mange lørdage med spoleret nattesøvn, før jeg fandt ud af, at min moderne hi-tech-dørtelefon havde et par lækre features:

1) Man kan skrue op og ned for lyden.
2) Man kan slå den helt fra.

Det var nemlig ikke kun én gang,det kimede løs. Næh... 5-6 gange!
Først Søndagsavisen. Dernæst 4-5 forskellige grillbarer, der skulle ind med deres reklamer - enkeltvis med 1-2 timers mellemrum - hver uge (som om deres storslåede menu ændrede sig radikalt fra uge til uge???).

Så jeg har generelt slået min dørtelefon fra, når jeg ikke venter gæster. Kommer folk alligevel uanmeldt, plejer de trods alt at have mobiltelefonen på sig, så de kan ringe, når de er på vej. Og er det en indbrudstyv, skal der skam nok være én eller anden idiot, der lukker vedkommende ind alligevel.