I disse dage går filmversionen af Claus Deleurants tegneserieklassiker, "Rejsen til Saturn" over biograflærrederne, og den ser ud til at være en success hos både publikum og anmeldere.

Tegneserien stiftede jeg første gang bekendtskab med via biblioteket i 1981. Historien indeholder en masse referencer til den politiske situation og den økonomiske krise i 70'erne og også til Danmark under besættelsen.

Hæftet blev udgivet i 1977, og omkring 1980 anmeldte Kristeligt Folkeparti Claus Deleurant for blasfemi. Et sted i historien lander deres rumskib nemlig på selve firmamentet, og de ringer på hos firmaet "Vor Herre & Sønner" og bliver lukket ind af Skt. Peter. Vi møder også Jesus der hader sit job som "himmelkonge" og hans lillebror, Reserve-Jesus.

Siden blev den genudgivet, og jeg fik den i julegave i 2001.
Også Brødrene Deleurants 3 albums i serien om privatdetektiver med DÆK-navne som Pirelli & Firestone er blevet genudgivet.

Også dén serie afstedkom en anmeldelse. Det var dækfirmaet Pirelli der var blevet sure over at privatdetektiven Mr. Pirelli (alias Onkel Ftata) pillede næse. Derfor skiftede de navn til Schønning & Arvé i næste album - med dette firmas accept.

Og for nylig fandt jeg et sted på nettet, hvor jeg kunne købe en genudgivelse af de 4 albums som Jesper Deleurant og John Pedersen lavede om Onkel Ftata & Fætter Teetah. Nogle husker måske den vildt syrede "De forsvundne ynner" (ynner = ynnerbaus = underbukser).

Det var et rent tilfælde at jeg fandt det. Egentlig googlede jeg bare efter hvad "pedroisme" var. Ftatateetah-serien kaldes nemlig en "pedroistisk tegneserie". Og så kom jeg frem til en netbutik der havde dette samlealbum på lager.

Med dén blev min samling af Deleurant-tegneserier fra 70'erne og begyndelsen af 80'erne næsten komplet.

PS. Grundet misforståelser har jeg lige ændret lidt i overskriften.