Umiddelbart kan blogs fremstå som noget poppet noget der er lige lovlig smart.
Men alligevel tiltaler konceptet mig, så længe der ikke er tale om kommercielle blogs.

Bloguniverset giver for mig et udsnit af Danmarkshistorien på mikroniveau - altså set i øjenhøjde fra almindelige mennesker.
Det uanset om indlæggene handler om politik eller små hændelser fra dagligdagen.

Om 10-20 år kan det være sjovt at bladre tilbage til disse blogs fra nutiden og få skildret den nutidige dagligdag gennem nutidige øjne.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvor mange ting der har ændret sig i min dagligdag siden 1988.

Nogle af ændringerne skyldes selvfølgelig at jeg dengang stadig boede hjemme hos mine forældre, og andre ændringer kommer af skiftet fra arbejdsløshed til fast arbejde i 1997.
Men en del af ændringerne kommer også af tiden og de teknologiske og kulturelle forskelle.

Telefoner
Da jeg flyttede hjemmefra i 1991, gik der 2 år hvor jeg ikke havde telefon.
Sådan én var dyr i anskaffelse, fordi man dels skulle betale 1050 kr. i oprettelse plus selve telefonapparatet og første kvartals abonnement. Det kunne nemt løbe op i 1500-2000 kr., alt efter om der var stik inde eller ej. Det var der ikke hos mig, så det ville snarere blive 2000 kr.

Så mange penge havde jeg selvsagt ikke, da jeg var på bistand dengang.
Havde det været i dag, havde jeg nok bare fået mig en billig mobiltelefon i stedet. Men dengang var der kun én mulighed: Ingen telefon!

Al kommunikation foregik så enten ved at man besøgte hinanden uanmeldt, skrev brev til hinanden eller jeg gik ned på gaden til den nærmeste telefonboks.

Musikanlæg
I 1988 havde jeg et stereoanlæg bestående af en radio/forstærker, båndoptager og pladespiller. I slutningen af 1992 fik jeg så også CD, men det ændrede ikke fundamentalt ved mine vaner. Musik var noget jeg købte på plade/CD eller optog på kassettebånd fra radioen. Og hver gang var der altså tale om at jeg skulle finde et medie frem og putte det i anlægget for at kunne høre en bestemt sang.

I dag har jeg stort set det hele liggende på min computer. Vil jeg høre musik, åbner jeg bare min medieafspiller og plotter sangene ind, efterhånden som jeg har lyst til at høre dem. Jeg er ikke bundet op af hvad der lige er indspillet på dét bånd, der lige sidder i.

Skulle jeg dengang væk i flere dage, tog jeg en walkman med plus en stak kassettebånd.
I dag har jeg bare en harddisk-baseret MP3-afspiller med det hele på. Ikke noget der fylder noget særligt i min bagage.

Andre ting
Skulle jeg lave te for 20 år siden, fyldte jeg vand i en keddel, satte den på komfuret og ventede på at vandet kogte. I dag klares det hurtigere med en elkeddel.

Når jeg udregnede mine personlige hitlister for 20 år siden, foregik det hele med papir, blyant og en lommeregner. En process der dengang tog 3-4 timer, er i dag klaret på 5-10 minutter. Årslisten var jeg typisk 25-30 timer om at lave. I dag klares det på få minutter via et php-script.

I tiden efter jeg fik computer, men før jeg lærte asp og php, brugte jeg regneark.

Tilbage til telefonen
Da jeg var ca. 2 år, kørte vi galt i en bil på en øde landevej. Forruden blev sønderknust, og jeg brækkede benet.

Hvordan pokker kom vi videre derfra? Almindelige mennesker havde jo ikke mobiltelefon dengang.
Næh! Man måtte vel bare gå langs vejen, indtil man kom til et hus hvor man - måske - kunne være heldig at få lov til at låne en telefon, så der dels kunne ringes efter Falck og dels efter en taxa der kunne køre os hjem. “Måske”, fordi det ikke var en selvfølge at folk i det hele taget havde telefon dengang.

Alt i alt lyder det jo som om udviklingen er rosenrød.

Et lille aber-dabei er dog, at den med at komme dumpende ind hos hinanden er gået fløjten.
Selv har jeg slået min dørtelefon fra for ikke at blive vækket mens jeg sover om dagen. Jeg tager det simpelt hen som en selvfølge at folk ikke kommer uanmeldt hos mig. Og hvis de gør alligevel, tager jeg det som en selvfølge at de så fatter deres mobil og ringer og fortæller at de står nede ved døren.

Vi har mobiltelefon og internet til at klare mange ting. Og vi har døgnkiosker til resten, så jeg behøver ikke at ringe på hos min nabo klokken 10 om aftenen for at låne en kop sukker.