I disse juletider arbejder de
største, nationale banker på højtryk for at undgå
en international, financiel krise af dimensioner. Mange mennesker er
klar over at det har noget med en større kreditkrise i USA at
gøre: Millioner af mennesker kan her ikke betale af på
deres dyre huslån hvis renten stiger for meget. Men der ligger
meget mere i det end som så.
USA har længe været en
tikkende bombe lige præcis hvad kredit angår. Og det
gælder også den kredit de store virksomhedsopkøbere
baserer deres forretning på. Deres sikkerhed ligger i at de i
svære tider kan sælge nogle af deres virksomheder for
fortsat at betale af på deres lån. Problemet er bare at
de fleste af de virksomheder der er blevet købt det sidste års
tid, ikke længere er lige så meget værd som da de
blev købt. Det samme gælder de fleste amerikanske
aktier. Og det hele smitter af på resten af verden, ikke mindst
fordi USA stadigvæk er det største marked.
Det er jo ikke rimeligt hvis de
"almindelige" bankkunder og låntagere i Europa skal
bøde for at det går dårligt for aktionærerne
og investorerne i USA. Og den form for urimeligheder vil
nationalbankerne da også gøre meget for at undgå,
mest for at forhindre endnu større kriser.
Det er ikke småpenge der
skifter hænder i denne stabiliseringsproces. Der var fornyligt
krisemøde i G20 med finansministre og centralbankdirektører
fra lande som USA, Australien, Japan, Kina, Indien og Rusland, men
også fra de største lande i EU. Det førte
efterfølgende til en kreditindsprøjtning på 20
milliarder Dollars fra US Federal Reserve (Fed), hvilket akut giver
mulighed for en hel del 28-dages lån på 4,65 procent til
de trængende banker.
Men det er langt fra nok, og Fed
lovede da også hurtigt at der er flere 20 millarder
Dollar-indsprøjtninger på vej de kommende måneder.
Desuden diskede den Europæiske Central Bank (ECB) efterfølgende
op med 500 milliarder Dollars til to-ugers-lån på 4,21
procent.
Det er sikkert heller ikke nok. Husk
på at tiden går hurtigt, desuden aftager væksten
for tiden på de større markeder, ikke mindst i Kina,
hvilket nok skal gøre en enkelt bankmand eller to bekymret.
Resultatet for Europa er indtil videre: Faldende aktiekurser,
faldende eksport til USA og deraf faldende vækst, lidt for høj
inflation. Og disse tendenser vil nok ikke ændre sig de næste
par måneder. Der bliver under alle omstændigheder tale om
den dyreste jul for verdensøkonomien i mange, mange år.