Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Verdensøkonomien er langtfra stabil endnu
27. januar 2008 12:22
 [760 ]    [2 ]   Anbefal


Efter US Federal Reserve (FED) sænkede renten til 3,5 %, har optimismen bredt sig som bølger i vandet på det internationale aktiemarked. Visse amerikanske aktier er steget pænt, men optimismen har især gavnet de store, asiatiske aktier, og herhjemme har fremgangen været markant på C20-indekset.

Men mens USA forhåbentlig har undgået lavkonjunkturen i denne, første omgang, er der alligevel masser af grunde til bekymring. Det var nok klogt at sænke renten i USA, men den skal nok sænkes yderligere meget snart, hvis den finansielle krise skal stoppes. Desuden er den amerikanske vækst givetvis tæt på nul for tiden, hvilket gør det amerikanske marked meget sårbart.

Husk på at den amerikanske økonomi står for to tredjedele af verdens vækst, så når den amerikanske vækst står i nul, er det i sig selv et varsel om en lavkonjunktur. Med de kursfald man har set på de amerikanske børser de sidste par uger, skal man være mere end optimistisk for at tro at markedet er ved at stabilisere sig allerede.

Sådan som markedet ser ud nu, skal der mere end et par rentesænkninger til for at sikre kursen. Tænk blandt andet på de store investeringsforeninger (præget af frygtsomme investorer, ofte fokuseret på kortsigtet profit), de oplevede en massiv flugt i forbindelse med de store kursfald. Meget tyder på at vi er midt i et meget frygtsomt bear market.

Nu er den danske økonomi jo meget stærk, men vi er trods alt stadigvæk meget afhængige af eksporten til USA, og hvis den amerikanske økonomi fortsætter med at være så ustabil, skal vi nok regne med kommende fald i aktier som for eksempel Mærsk og Danske Bank.

Send til
Debat  2
Anbefal
For at kommentere et blogindlæg skal du være logget ind. Har du ikke en bruger kan du oprette en her.
27.01-2008 | 21:45 af Lars Kalsen
Man kan også have det synspunkt, at amerikanerne har levet over evne i al for lang tid med et kæmpemæssigt betalingsbalanceunderskud til følge.

Og at der nu kunne tegne sig et andet billede, nemlig det at Europa og Asien med stærke valutaer er der, hvor fremtidens vækst kommer til at ske. Kina havde sidste år en vækst på ikke mindre end 12 % og de buldrer derudaf.

Så hvis vi her i Danmark er smarte og frigør os lidt fra det amerikanske marked, satser på de europæiske og samarbejder med Asien ( og Indien), så ville det måske være en holdbar cocktail.

But - who knows ?
 
27.01-2008 | 23:23 af Peter Hovmand
Jo, jo, dine iagttagelser tegner et godt billede af fremtidens muligheder, men indtil da har vi bestemt ikke lyst til at gå fallit! Især ikke når kineserne står og ånder os i nakken. At amerikanerne lever over evne, siger jo også noget om hvorfor de er verdens største marked. Og du smider vel ikke bare kunderne ud af butikken, vel, især ikke når de nu elsker at bruge penge :)
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl