Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt

BLOG:

PeterHansen
Fogh - vinder sort snak
9. november 2007 17:00
 [982 ]    [7 ]   Anbefal

Det har jo været helt munter at følge Fogh i denne valgkamp.

Det var jo meget vigtigt for ham, at han fik udskrevet valget inden han skulle afklare den kommunale økonomi, inden han skulle tage stilling til en EU-afstemning og inden der skulle laves en overenskomst med de offentlige ansatte.

Alt var timet og tilrettelagt - lige indtil han dummede sig på Venstre landsmøde.

Så fik vi et skattenedsættelsesforlig som skabte mange problemer - og ingen løsninger. Forliget ingen var glade for.

Efter udnævnelse af nogle nye ministre som skulle vise at Fogh-regeringen stod for fornyelse og fremdrift - ja så blev det også en smutter.

Men så kom valget. Uden nogen egentlig anledning - bortset fra at det var i sidste øjeblik hvis han ikke skulle løbe ind i alle problemerne.

Og hvad skete der så. Fogh som har brugt millioner på at lære os alle at "hvad vi siger før et valg er hvad vi gør efter et valg" ville pludselig slet ikke sige noget.

Ingen debat - og da slet ikke medens andre var til stede - med oppositionens leder.

Ingen forklaring på kommunernes økonomi. For helt anstændigt kan man ikke ændre på et forlig uden at tale med forligspartneren. Efter at have spillet den melodi i to uger måtte han med udsigt til at miste flertallet i går i huj og hast inden han skulle på tv meddele, at han ville acceptere, at kommunerne i 2008 kunne bruge mere end tilladt. Men Fogh ville jo ikke være Fogh hvis ikke det betød, at han samtidig truede de formastelige med at tage hævn næste gang de mødte.

At han således stillede sig op overfor hele landets befolkning og fortalte, at han var uanstændig - det var måske ikke gennemtænkt. Men han havde jo ikke talt med forligspartneren. Altså var hans bortforklaring bare simpelt løgn.

I valgkampen har vi heller ikke kunne få oplyst, hvem han gerne vil lave aftaler med efter et valg hvis han får flertal igen. Nej det er en viden som vælgerne ikke har godt af at få alt for meget at vide om.

Og hvad jeg siger inden valget er hvad jeg gør efter.

Så Foghs tanke må være, at hvis han kan holde kæft i 3 uger - så har han ikke sagt noget - og så kan han lave hvad som helst.

Manden har derfor sagt nej til diverse interview på tv og radio. For han skal absolut ikke sige noget som kan bruges mod ham

Foghs tilhængere påstår nogen gange, at han er med til at forny dansk politik.

Dennegang har vi oplevet en politiker der ikke tør møde sine vælger.

Lad den fornyelse blive glemt så hurtigt som muligt.

Send til
Debat  7
Anbefal
For at kommentere et blogindlæg skal du være logget ind. Har du ikke en bruger kan du oprette en her.
09.11-2007 | 17:20 af Modild
Socialdemokratiet vil til gengæld gerne forklare.

Salget af DONG skal KUN financiere velfærd.

Klimaplanen skal finansieres af velfærd?

Her er to link til to interviewa som de direkte modsigende.

Det pudsige er at de er givet med få timer mellemrum.

Helle Thornings interview

http://politiken.dk/poltv/?ExtID=2430

Svend Aukens artikel.

http://politiken.dk/politik/article409177.ece

Jo, jo.

Finansieringen er på plads hos socialdemokratiet.

De er så dygtige at de kan bruge pengene flere gange.
09.11-2007 | 17:48 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
09.11-2007 | 18:18 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
09.11-2007 | 18:39 af Peter Hansen
Kan man konstatere, at det ikke kun er Fogh der har lært at tale sort på højrefløjen.

Er det sådan en konkurrence i har internt - lige som når I skal prøve at se hvem der kan stille det mest fremmefjenske forslag.

Efter at Pia nu var fremme med den øde ø - hvornår komme så det gamle forslag om at sende flygtninge hjem uden faldskærm?

Men I skal have tak for at I gør vores dag sjovere.
09.11-2007 | 19:03 af Rojser
Hvis vi nu for en gangs skyld kunne holde os til blog ens tema, så må jeg sige, at jeg mildest talt var målløs, da jeg hørte om Fogh s nye udmelding.

Her har vi en statsminister, som igennem hele valgkampen har skoset oppositionen for at begå gentagende løftebrud, føre vælgerne bag lyset, være vendekåber, være populistiske og jeg ved ikke hvad. Harmen og forargelsen har, efter hans udtalelser at dømme, vel nærmest gjort statsministeren direkte utilpas (jeg håber altså ikke, at statsministeren har brækket sig i valgbussen!). 24-års regler, irakiske asylansøgere, skattepolitik, skoleforlig - ja, der er jo ikke grænser for, hvad oppositionen har rendt fra og gjort køb på, ene og alene med det fordækte formål, at fratage statsministeren statsministerposten!

Derfor var det også for mig et enormt beroligende og trøstende øjeblik (med henblik på dansk politiks fremtid), at opleve en statsminister på DR1 i søndags. En statsminister, der helt klart signalerede, at han ihvertfald ikke havde tænkt sig at hoppe på den ulækre dille med at byde sin politik til fals, således som oppositionspartierne havde formastet sig til!

Jeg må lige tilføje, at det varmede mig dybt ind i sjælen, da jeg jo af erfaring ved, at vores statsminister altid står fast og at der ALDRIG er noget at komme efter. (Så er det fuldstændig ligegyldigt, hvor mange masseødelæggelsesvåben der ikke var i Irak, ligegyldigt hvor mange "ulovlige kombatanter" danske soldater har udleveret til amerikanerne osv.) Det gode ved statsministeren er jo nemlig, at man ikke behøver at spekulere på den slags ubetydelige detaljer; der er ikke noget at komme efter, vi skal ærlig talt bare se fremad. Se, det er jo noget jeg kan forstå!

Nå, men jeg går til enhver tid ind for total ansvarsfrihed for (næsten) alle (ihvertfald hvis det er mig selv eller nogen jeg kan lide)! Det der pjat med, at man skal stå til ansvar for eventuelle ubetydelige fejltagelser, kan vi jo ikke bruge i et moderne, demokratisk samfund, medmindre der er brudt en aftale med regeringen. For det er sgu noget svineri! Hvad fanden bilder de kommuner sig ind, at prioritere ældre, skolebørn og bleer i daginstitutioner, når man har en klokkeklar aftale med regeringen? Det skal der sættes en stopper for og det skal fandme være nu!

Puha, det løb vist lidt af med mig.... Men derfor var statsministerens melding i søndags også som manna fra himlen: Anders satte sig igen-igen igennem overfor den infame vindbøjtel til Helle Thorning-Schmidt, som totalt latterligt forsøgte at få statsminsteren til at give håndslag på, at kommunerne kunne få lov at bryde aftalen med regringen uden regeringen skulle komme med repræsalier. Anders svarede (godt nok en meget lang og intetsigende forklaring, men lad nu det ligge..), at det kunne der ikke være tale om, og det ville også være at bryde ind i en aftale og aftaler skal man overholde! Se, det var det jeg gerne ville høre; en aftale er en aftale, og hvis den brydes skal den. der bryder aftalen straffes!

Og hvad sker der så: Nu vil Anders alligevel ikke straffe kommunerne! Han holder godt nok en dør åben til foråret til en ordentlig "jeg-skal-komme-efter-jer", men hvad fanden ligner det, at vi nu ikke kan komme til at straffe dem, der retteligt straffes burde! Det er sgu for blødt, Anders!
09.11-2007 | 20:11 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
09.11-2007 | 20:14 af Peter Hansen
Rojser

Jeg har lige været ude for at hente et lommetørklæde. Fik et behov for at få tørret mine øjne.

Men kan alligevel ikke undlade at notere, at jeg hele dagen har forsøgt at forstå hvad det er som får vores store statsleder til pludselig at komme med den melding i går aftes.

Jo jeg forstår godt at selv han kan blive grebet af panik ved at se at flere meningsmålinger viser at det faktisk er meget sandsynligt at han skal søge nyt job.

Og jeg forstår godt, at han i en valgudsendelse (en af dem han ikke bare kan melde afbud til) vil blive stillet nogle kritiske spørgsmål som kan være svære at rode sig ud af.

Men hvad får dog manden til at meddele, at han vil se bort fra den brudte aftale - altså lige indtil april måned næste år, hvor man vil tage merforbruget op med kommunerne igen.

Uden at han har gennemtænkt, hvad man så skal svare alle dem som så gerne vil vide hvad det så betyder for kommunernes økonomi i 2009.

Det er jo tydeligt, at han ikke vil "nulstille" kommunernes forbrug og så arbejde videre derfra. Nej han har bare accepteret, at hvis han kan vinde en ny periode så betyder et enkelt års merforbrug ikke så meget.

Men ikke engang det kan han finde ud af at formulere på en måde så befolkningen får tillid til ham.

Så hans forsøg for at rydde et problem af vejen har jo kun medført at alle vælgerne nu kan se, at der virkelig er tale om et stort problem som han selv er nervøs for.

Og det er den mand som alle medier og politiske kommentatoer mener altid har styr på det. Der må altså været sket noget med ham - for i rigtig lang tid har han ikke haft styr på noget som helst.

Ja han kan ikke engang længere møde til tiden - ihvertfald ikke uden at det danske politikorps må rydde motorvejen for ham.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl