I sin tid lærte jeg om udviklingshistorien, at aber som levede sammen i flok kunne lære af hinanden ved at se og dermed erfarer ny viden.

Men hvis viden skulle være almindeligt udbredt, så brugte man et begreb der hed "den 1000. abe". Når først 1000 aber som ikke var i en flok kunne noget, ja så kunne alle aber det samme.

Denne regel kom jeg til at tænke på forleden dag, hvor jeg med stor interesse lyttede til Fogh, da han i debatten med Helle fortalte, hvordan HAN - altså Fogh personligt - havde "ladet sig overbevise" om at klimaændringerne var menneskeskabte, og derfor havde HAN  taget bestik at den nye situation og ændret politik.

Men jeg troede jo at Fogh bare var formand for Venstre. Så hvis Fogh var blevet overbevist om at Venstres miljøpolitik var forkert, så går man vel tilbage til sine partifæller og foreslår en ændring i miljøpolitikken. Herunder tager man en debat med alle de partifæller der ikke på samme måde og samme tidspunkt er blevet overbevist om manglerne ved den hidtidige politik.

Men sådan gør man ikke i partiet Venstre. Her har man åbenbart en regel i vedtægterne, hvor man har udnævnt formanden til at være "den 1000. abe". Så når han er overbevist om noget - ja så er det almindelig viden og så er det Venstres politik.

Det må jo være dejligt at være formand for sådan et parti, hvor man derved sikre sig, at man aldrig bliver sagt imod. Herved undgår man jo også at skulle ekskludere partimedlemmer for at være uenige med ledelsen som man må i DF, men kan nøjes med kun at smide forbrydere og børnelokkere ud af partiet.

Men da vi jo tidligere har set, at Fogh har svært ved at skelne mellem hans nuværende rolle som statsminister og som formand for Venstre - og derfor har brugt staten som partikontor og bidragsyder til Venstre - ja så har vi jo også fået en meget bedre forståelse for at han ikke kan tåle at blive sagt imod eller at der bliver demonstreret mod ham.