I morgenradioavisen blev det sagt at dette valg ville blive danmarkshistoriens dyreste.
Grunden er, at der i år vil blive inddraget flere professionelle end
nogensinde før til at assistere (styre?) politikerne i deres kamp om
vælgerne. Der er altså tale om en veritabel demokratisk oprustning.
Men man må spørge hvem opruster mod hvem?
Er det partierne der opruster mod hinanden,
for at få netop deres budskab til at gå rent ind hos den sagesløse
vælger, eller er det derimod politikerne der opruster med alt for
hånden værende retorisk og demagogisk isenkram for at gelejde en
efterhånden ganske orienteringsløs vælger (stemmer) ind i båsen og sætte et de facto af andre valgt kryds ud for et navn eller et bogstav på stemmesedlen?
Spørgsmålet kan også stilles langt enklere og mere direkte til sagen:
Politikernes professionelle rådgivere, er de sat i verden for at tryne
de andre politikere eller for at snøre vælgerne (stemmerne)?
I gamle dage gik der en skrøne om at der var klippet enkeltbilleder
af Coca Colaflasker ind midt i de film vi så i biografen, for på den
måde - via vores magtesløse underbevidstheder - at få os til at købe
flere Coca Colaer. Og at dette derfor var forbudt. For det var ikke
tilladt - således lød folkeræsonnementet - ved hjælp af kunster at få
os til at gøre hvad vi egentlig ikke ville.
(Nej, helt, helt direkte gik folkeræsonnementet ud på at da det umuligt
kunne være tilladt at anvende metoder der får folk til at handle uden
om dem selv, var det da naturligvis forbudt. For politikerne er der for
folkets skyld, og så forbyder de selvfølgelig den slags! Så ingen
Colaer her, hvis man ikke er tørstig!)
Det var dette billede af en gennemmanipuleret befolkning der gik
gennem mit hovede, da jeg i morges hørte om prisen på den valgkamp vi
står overfor: Et hold af politikere der aldrig kunne drømme om at
slippe magten frivilligt så længe man kan købe sig til at undgå dette,
helt uanset om midlerne hertil så måtte vise sig at være alt andet end
demokratiske, altså i realiteten fuldstændigt uigennemskuelige for
enhver.
En valgkamp - ja jeg kan godt høre det lyder patetisk, men alligevel
- hvis virkelige pris måske ikke i sidste ende skal gøres op i
millioner, men derimod i tab af demokrati. En pris der ikke bliver
mindre af at hvad demokrati angår synes dette at være en global trend.
(Ikke at det dog får tyrannerne til at fremstå i et blidere lys!!!)
Moralen her er måske ikke så meget et uskyldstab hos politikerne som
at vi har at gøre med bedre og bedre oplyste befolkninger, der har lært
at indse at det ikke handler om at Viden er Magt så meget som at
manipulationen er vejen til den. Og når nu sløret således er faldet, så
er der ikke så meget andet tilbage end at spille med åbne, dvs 100%
hermetisk lukkede, kort.
På selve dagen har vi vælgere (stemmere) , som vores demokratiske
pligt når det rigtigt går løs, da som eneste og bedste og stærkeste
modtræk tilbage kun at sætte vores kryds på tværs!