Nedsæt arbejdstiden og byg CO2 neutralt.
LO og Harald har lovet Helle Thorning at finde millioner ved treparts-forhandlingerne.
Her er de så, Harald Børsting og du får dem ganske gratis.
Nedsæt arbejdsugen til 30 timer med fuld løn, samtlige arbejdsløse og kontanthjælpsmodtager er nu i arbejde, staten har ingen udgifter til dagpenge og kontanthjælp, øget skatteprovenu, større effektivitet, en gladere befolkning, mindre stress. Færre arbejdsskader, ingen børn skal op kl. 05.30 og i vuggestue, der er tid, vi bliver mindre syge, vi bliver mere kreative, vi bliver nærværende i det herværende.
Det såkaldte sundhedsvæsen sparer enorme summer og husk så, hr. Børsting: Der er mindst 800.000, der bakker idéen op!
Alt nybyggeri skal være CO2 neutralt, ellers ingen byggetilladelse, grønne jobs i tusindvis.
Det er hul i hovedet, at der installeres oliefyr i nye huse, vi bruger jord, sol, vind og vand til strøm og opvarmning, Svendborg har overvejet at få sejlet husholdningsaffald fra England til deres kraft- varmeværk, tag en tur på Marguerite-ruten Esbjerg – Harwich, der lugter nu ikke kun af fisk i Esbjerg.
Føj for en hørm, skrald er fremtidens guld, der er penge i lortet, der er mange fluer i ét smæk.
Varme lande får løst deres affaldsproblem og vi får varme i radiatoren, Brasilianske lossepladser går nu på Wall Street.
Vi har allerede lagt finansmarkederne ned og sendt spekulanterne ud for at lave noget fornuftigt.
Husk nu hr. Børsting: Siger du A må du også sige B.
Lad os alle ønske hinanden et Godt Nytår!
Mvh.
Peder Bæk
”Behandl os ordentligt”