Det tjekkiske senatsvalg er afgjort efter 2.runde. Socialdemokraterne vandt igen en knusende sejr, lige som ved reginalvalgene i Tjekkiet for en uge siden. Socialdemokratiet vandt 23 ud af 27 sæder der var på valg i det 81-sæder store senat.
Premierminister Topolanek er truet i sit parti, han overvejer at træde tilbage. ODS mistede med dette valg et komfortabelt flertal i det tjekkiske senat, det 2.kammer. Tjekkiets ratificering af Lissabon-traktaten er i spil, her få måneder før Tjekkiet overtager EU-formandsskabet, 1.januar 2009.
ODS tabte som nævnt også regionalvalgene massivt sidste weekend, socialdemokraterne vandt da på en kampagne om at afskaffe sundhedsreformen der indførte brugerbetaling i sundhedssystemet. Radardebatter har også spillet en rolle. Socialdemokratiet opfordrer nu til parlamentsvalg midt i 2009, efter EU-formandsskabet, men længe før den valgperiodens udløb i 2010.
Befolkningen i Tjekkiet har næsten ingen tillid til hverken ODS-leder Topolanek elller Paroubek, den Socialdemokratiske leder.
Se de vigtigste tjekkiske nyheder fra 27.oktober her. Læs om sidste runde af valget i Tjekkiet her.