Hvis kvinder tager mænd for pengenes skyld, giver det så mening at forbyde prostitution ...?
For at kvinder vælger mænd ud fra deres evne til at skaffe materielle goder synes efterhånden at være den gennemgående konklusion i den artikelserie af Rikke Berg, som Nyhedsavisen kører for tiden, og hvori den artikel, der linkes til ovenfor, er det seneste bidrag.
Artiklen ledsages af et smagfuldt billede af en enlig småpjaltet mand, som halvt liggende op ad noget, der kunne være en af broerne i Paris, rækker hånden frem enten for at fange en due eller få en håndøre, mens han er i færd med at drikke rensebenzin. Billedet skal symbolisere den fjerdedel af alle danske mænd, der aldrig bliver fædre.
Men det interessante er naturligvis den generelle konklusion, hvor kvinder tilsyneladende stadig leder efter skaffedyr, mens mænd lige så tilsyneladende leder efter ungt flot kød, som de kan bruge til at producere afkom, vise frem for forretningsforbindelser og holde ud at kneppe uden at skulle give dem en sæk over hovedet ...
For nutidens kvinder betyder det hele tre ting:
For det første, at deres feministiske medsøstre får en for dem ubehagelig lighed med kvinderne i det borgerlige ægteskab omkring år 1900, der så ned på de såkaldt "lette kvinder", selv om den eneste forskel ofte var, om man var på månedsløn eller akkord ...
For det andet, at hvis kravene om lighed på direktionsgangene efterhånden efterkommes - og det gør de da forhåbentlig - så er der ret mange kvinder, der får svært ved at finde sig en partner - en fast partner, i hvert fald ...
For det tredje, at om højst et par generationer vil den eneste mand, der kan tiltrække den tids unge kvinder, være deres far! Bevares, sådan er det da ofte ubevidst i dag, men til den tid må der vist ses på såvel incest- som pædofilibegreb.
Freud må fryde sig i det fjerne over frk. Bergs artikler!