Beowulf Instr: Robert Zemeckis

Fremtiden er her. Den, hvor skuespillerne af kød og blod oppe på filmlærredet erstattes af computergrafik så fotorealistisk, at du (næsten) ikke kan se forskel.

I den totale kreative friheds navn har hæderkronede Robert Zemeckis solgt sin filmmager-sjæl til at udvikle visionen, og med ’Beowulf’ præsenterer han en milepæl i naturtro computeranimation.

Forlægget er det oldengelske heltekvad om vikingehelten Beowulf, der drager til Danmark for at stoppe monsteret Grendel, der går og myrder løs på kongens mænd.

Og massakreret bliver der, når danskere og dæmoner med brask og bram flås fra hinanden i talrige kampscener, hvor den tøjlesløse teknik virkelig kommer til sin ret.

Mere stift går det med dialogen, når statisk mimik og døde øjne stadig afslører, at det ikke er Ray Winstone, Angelina Jolie, Anthony Hopkins eller John Malkovich, vi kigger på, selvom stemmen og den mindste rynke passer.

Den dramatiske dybde mangler, og den hule historie er sekundær til grafik-fremvisningen. Men det er altså alt andet end kedeligt, mens drager, søuhyrer og en splitternøgen Jolie kappes om at være den utroligste fest for øjnene.

Noe Habermann