Nyhedsmedierne er en del af samfundet og dets normer. Alle nyhedsmedier støtter grundloven som normgiver for ytringsfrihed og grundlovens §77 siger:

"Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres."

Her står tydeligt, at man er under ansvar for domstolene, og at censur ingensinde på ny kan indføres. Det betyder, at det er domstolene og ikke redaktører og avislæsere, der sjusser sig frem til, hvad der skal bortcensureres. Derfor kan Nyhedsavisen ikke rette sig efter SteffenNs og andre selvbestaltede censores opfordringer til censur. Hvad der er i strid med f.eks. straffelovens paragraf 266b, afgør hverken SteffenN, undertegnede eller Nyhedsavisens redaktion men landets domstole. Det står klart i loven. 

Hvis ingen domstol har dømt de ytringer, som SteffenN henviser til som lovovertrædelser, må princippet om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist af en domstol gælde. Hverken SteffenN eller Nyhedsredaktionen har magt til at underkende en domstols afgørelse, og hvis de ikke kan få en domstol til at dømme en ytring, må den regnes for lovlig. Landsretten har i en afgørelse i en §266b sag erklæret, at en ytring skal være af en ikke ubetydelig grovhed, før den er strafbar. Dette princip har lovgiverne indført, således at $266b ikke kan underkende ytringsfriheden. Resultatet er, at man kan ytre sig kritisk og negativt om alt, sålænge man  overholder visse spilleregler. Det svarer til en boksekamp, hvor det er tilladt at slå løs på sin modstander, samtidig med at man er underlagt vise regler for "anstændig" adfærd. Man må f.eks. ikke slå under bæltestedet, komme en hestesko i sin boksehandske o.s.v.