Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Er muslimer virkelig værre end stofmisbrugere?

19. november 2010 16:16
Visninger  [1588 ]   Debat  [11 ]

Har du en partner, der snakker dårlig dansk, har en lav eller ingen uddannelse og er arbejdsløs, så kan du snart få vedkommende gratis med i teatret Mungo Park.

Teatret er nemlig blevet inspireret af folketingspolitikernes pointsystemer og indfører deres eget system, der giver billetkøbere mulighed for at få en ledsager gratis med til forestillingen »Kvinde kend din krop« i januar måned, hvis de optjener nok point.

Pointsystemet adskiller sig dog fra folketingspolitikernes ved at det giver ekstrapoint, hvis man er dårlig til sprog,har en lav uddannelse, eller på andre måder skiller sig ud fra dem, som regeringen gerne vil give de bedste muligheder for at komme ind i landet.

- Der er nogle bestemte publikumsgrupper, som, vi kan se, kommer sjældent i teaetret, og vi vil gerne have alle mennesker i teateret. Derfor har vi skruet et pointsystem sammen, siger Mungo Parks direktør Martin Lyngbo.

Martin Lyngby kommer med et eksempel:

- Hvis din ledsager er en akademisk kvindelig parcelhusejer over 40, får vedkommende under ingen omstændigheder gratis adgang til Mungo Park. Hvis din ledsager omvendt er en overvægtig hinduist med løs tilknytning til arbejdsmarkedet - så har vedkommende gode muligheder for at komme gratis i teatret.

Er der noget protest mod politikernes pointsystem i det her?

- Man kan sige, at en nations politiske lederskab leder både gennem ord og eksempler, så vi følger bare eksemplet, siger Martin Lyngbo.

Det kræver 100 point at komme gratis i teatret som ledsager.

Mungo Parks pointsystem:

1. Alder

18 - 26 år: 40 point
27 – 39 år 20 point
40 år eller ældre: 0 point

2. Uddannelsesniveau

Folkeskole eller lavere: 50 point
Ungdomsuddannelse / erhvervsuddannelse: 40 point
Ungdomsuddannelse / gymnasiel uddannelse: 20 point
Mellemlang videregående uddannelse: 10 point
Lang videregående uddannelse: 0 point

3. Erhvervsforhold

Langtidsledig: 60 point
Løs tilknytning til arbejdsmarkedet: 30 point
Under uddannelse eller med fast tilknytning til arbejdsmarkedet: 0 point

4. Køn og seksuel orientering

Obskur seksualitet (f.eks transseksuel): 70 point
Homoseksuel: 40 point
Mand: 20 point
Kvinde: 0 point

5. Helbred

Invaliditetsgrad over 50%: 60 point
Misbruger af stoffer eller alkohol: 40 point
Alvorlig overvægt: 30 point
Generelt dårligt helbred: 20 point
Ryger: 10 point
Godt helbred: 0 point

6. Religion

Islam: 60 point
Obskur religion (f.eks asetro eller animisme): 40 point
Jødedom, hinduisme eller buddhisme: 20 point
Kristendom, ateisme, agnosticisme eller andet: 0 point

7. Boligforhold

Uden fast adresse: 60 point
Fremleje eller almennyttig bolig: 40 point
Lejebolig: 20 point
Ejer af fast ejendom eller andelsbolig: 0 point

8. Sprogkundskaber

Behersker ingen vestlige sprog: 60 point
Taler dårligt dansk: 40 point
Taler et vestligt sprog (f.eks dansk) og ingen andre sprog: 20 point
Taler flere sprog, hvoraf mindst et er vestligt: 0 point

9. Familieforhold

Har fire børn eller mere: 70 point
Eneforsørger: 40 point
Uden kontakt til egen familie: 20 point
Alle andre: 0 point

Mungo Park udlover en præmie til den ledsager, der får højest pointantal.

Ansøgning om gratis ledsager til Mungo Park indgives mundtligt til bar- og billetpersonalet indtil en time før starten på forestillingen.

 

Kilde: Berlingske tidende.

Del på Facebook
19.11-2010 | 16:55 af Lars Nunnegaard
Det er de samme jeg ind imellem giver et gratis måltid mad, ikke i potest mod noget , men i respekt for mine medborgere her i området.
 
 
19.11-2010 | 16:56 af Lars Nunnegaard
protest, sorry!
 
 
20.11-2010 | 09:25 af michael Sørensen
det er til grin!!!!!!
 
20.11-2010 | 10:37 af Liliane Morriello
Rigtigt fint initiativ, måske kan det være med til at få politikerne til at se det vanvittige i deres pointsystem for familiesammenføring, der jo handler om kærlighed og sammenhold i en familie og ikke alle mulige andre kriterier.

Et pointsystem kunne man tale om i forbindelse med arbejds og opholdstilladelse, men ikke i forbindelse med familie eller ægtefælle sammenføring.

Mvh
 
 
20.11-2010 | 16:27 af Kaj Jensen
Liliane,
En dansk statsborger kan forelske sig i hvem som helst, hvor som helst. Ingen blander sig i det.
En dansk statsborger kan gifte sig med hvem som helst, hvor som helst. Det er der stadig ingen, der blander sig i.
Det er først, når man vil hjemtage ægtefælle til Danmark, at samfundet tager stilling. En ægtefælle sammenføring i Danmark er jo netop en opholdstilladelse.
Jeg bryder mig egentlig ikke om 24 års regler, og derfor er pointsystemet en lempelse, da den giver mulighed for sammenføring før de 24 år. Systemet kan samtidig gøre det sværere for andre, men det må man så tage med.
Men alle disse regler ville ikke være nødvendige, hvis ikke de lempelige sammenføringsregler i 1990'erne var blevet misbrugt så groft til kædesammenføringer af totalt uintegrerbare fætre og kusiner.
Men det der egentlig tricker mig i artiklen er, at det giver 40 pluspoint at være stofmisbruger, men hele 60 point at være muslim.
 
20.11-2010 | 17:20 af Bitten B.
Kaj og hvad så hvis den man er forelsket i bor i et land med samme holdning som i Danmark? Eller forventer du at andre skal være gladere for "fremmede" end danskere?
 
20.11-2010 | 17:40 af Kaj Jensen
Bitten,
Så er det træls - men livet er nu en gang imellem træls,
 
20.11-2010 | 19:12 af Isabelle Mandel
Det er sgu da SJOVT, Kaj. Og det udstiller altså også regeringens pointsystem en hel del i al absurditeten - synes altså jeg :o)
 
 
20.11-2010 | 19:41 af Bitten B.
Giver mulighed for dem under 24 år? Jo der er sikker VILDT mange ansøgere UNDER 24 år der søger familiesammenføring i danmark, som har en kandidatuddannelse fra et top 20-universitet i bagagen. :-D)
 
02.03-2011 | 04:56 af Johnny Bruun Jensen
Kommentar er blevet slettet.
 
02.03-2011 | 05:02 af Johnny Bruun Jensen
Har du ikke noget at sige end øh nå,så synes jeg du skulle lade være med at skrive nogt tak.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Indlæg | 3 | 3.773 | 2185
Siden | 18. august 2009 21:07
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites