Venstre er villige til at opgive skattestoppet for at blive ved magten, siger skatteminister Kristian Jensen i Børsen til morgen. Skatteordfører for Dansk Folkeparti Mikkel Dencker siger straks, at DF står fast på skattestoppet og kræver Kristian Jensen kaldt til orden. Noget senere går Anders Fogh ud og slår fast, at Venstre går til valg på at bevare skattestoppet. Er der splid i regeringen, eller forsøger man at have to ansigter?

Lad os sammenligne, hvad skatteministeren og statsministeren mere nøjagtigt sagde:

"Vi kan risikere, at Ny Alliance bliver så tung en partner, at de er nødt til at få indrømmelser et eller andet sted. ... Hvis f.eks. borgerlige vælgere giver Ny Alliance for stor indflydelse, så risikerer vi, at der ikke kan skabes flertal bag ved skattestoppet," sagde Kristian Jensen ifølge Børsen Online kl. 07.09 i dag.

"Jeg kan afvise, at der bliver forhandlet skat her i valgkampen. Vi går til valg på en fortsættelse af skattestoppet. Og jeg har ikke hørt et flertal sige nej til det," sagde Fogh til Ritzau senere på morgenen i følge Børsen Online.

Forskellen på de to udsagn er først og fremmest, at Kristian Jensen forholder sig til en mulig, måske endda sandsynlig situation efter valget. Anders Fogh udtaler sig om selve valgkampen, og her holder han fast i, at Venstre – og han – går til valg på at bevare skattestoppet. Der er en anden afgørende forskel: Fogh nævner, at han ikke har hørt et flertal sige nej til skattestoppet. Men det regnestykke forudsætter – ud fra meningsmålingerne, at man regner Socialdemokraterne med til dem, der vil fastholde skattestoppet.

Kristian Jensen siger omhyggeligt, at V kan blive nødt til at droppe skattestoppet, men der er han til gengæld klar på Børsen Online:

"Jeg mener, at det vigtigste er, at vi bevarer en borgerlig-liberal regering. Det er dét, vi går til valg på. Og hvis man ønsker, at skattestoppet skal fortsætte, så skal man stemme på de partier, som står for det.”

Bevares, beskeden er som før, at man skal stemme på V og K (og DF), hvil man vil fastholde den hidtidige politik – den ægte vare. Men Jensen tager allerede nu forskud på, at VOK står i stor fare miste deres flertal, og i så fald foretrækker han ”en borgerlig-liberal regering” frem for at fastholde skattestoppet, som ellers som et minimum vil medføre en meget ustabil mindretalsregering, der i nogle tilfælde er afhængige af S, eller at man slet og ret forærer oppositionen magten.

Jeg tvivler stærkt på, at skatteministeren har sagt noget, der ikke er nogenlunde clearet med statsministeren. Skulle det være tilfældet, ville han ikke have sin taburet endnu. Men V og K ”styrtbløder” vælgere, som Arne Hardis fra Weekendavisen har sagt det, især til Ny Alliance, og hvis man vil vinde nogle tilbage, må man ud over at få glemt det første hårde pres, der viste sig at have en boomerang-effekt, åbne for dele af NA s to mærkesager: Skat og asyl - det sidste gjorde man lige før valget.

Omvendt gør man det svært for Ny Alliance at gå med til en regering med oppositionen, hvor S er nødt til at holde fast i skattestoppet. Fogh er dets far og kan bedre slå det ihjel, men spørgsmålet er, om han egentlig har lyst til det.

Man har også oplevet markante meldinger fra Hedegaard-fløjen hos de Konservative om det gode ved et samarbejde med Ny Alliance og de Radikale, samt ret ultimative krav på miljøområdet. Omvendt har Bendtsen kaldt Ny Alliance ”mere røde end blå”, og Pia Christmas-Møller har stillet krav om ændringer i NA s asylpolitik, hvis de skal være med i et parlamentarisk grundlag.

Så svaret på spørgsmålet om, hvorvidt regeringen er i åben strid eller anlægger et Janus-ansigt, er: Begge dele! Det vi står med her er dels et forsøg på at genvinde vælgere ved at åbne i begge retninger, og en forberedelse fra både ledere og mulige kommende ledere på forskellige scenarier efter valget.

Jeg vurderer, at Fogh har knyttet sit personlige store projekt så meget til skattestop, kontraktpolitik og samarbejdet om udlændinge med DF, at han næppe kan holde til at vende rundt på alle tre dele. Fogh har godt nok vist en overraskende stor fleksibilitet – for nu at sige det pænt, da Ny Allliance kom på banen, f.eks. ved at finansiere skattelettelser med nye grønne afgifter, hvor man måtte ud i den yderste nødparagraf af skattestoppet for at kunne påstå, at det stadig holdt.

Men det her tror jeg – som jeg skrev allerede 22. marts 2006 i ”Det spirende oprør mod Fogh” - vil være for meget for Fogh. Så det vi har set kan være første antydning af, at hvis Venstre taber både valget og sin politik, så er Kristian Jensen den sandsynlige nr. 2 efter Lars Løkke, Foghs afløser. Ganske som en bitter tilbagegang for de Konservative, der må se NA løbe med deres mærkesager, næppe vil give Bendtsens foretrukne efterfølger, Lene Espersen, den bedste mulighed i en kamp mod Connie Hedegaard.