Kære venner på venstrefløjen. Lad jer ikke blæse omkuld af en smule borgerlig mediestorm, som jeres ledelse har gjort. Vis dem, hvad socialisme i det 21. århundrede er, og at Enhedslistens fremtid ligger hos dagens ungdom, ikke fossiler fra 68, der har skiftet mening oftere end Karen Jespersen og kun er blevet hos jer, fordi andre ikke ville have dem. Skift ledelsen ud med nogen, der har både hjerne og hjerte til at føre langsigtet politik.

Lad mig straks understrege, at jeg er en selvstændig stemme på venstrefløjen og dermed er og vil være partiløs, men i modsætning til andre er jeg ikke principløs. Jeg er demokratisk socialist, men ikke i snæver forstand.

 
Demokratisk socialisme er for mig ikke noget med systemer , men med værdier, især at stræbe efter et samfund (eller måske snarere en verden), der sætter alle i stand til at realisere deres potentiale og træffe reelt frie valg. Jeg forestiller mig ikke en socialisme uden et marked, men et bedre reguleret marked, især på verdensplan. Og naturligvis en offentlig varetagelse af det, markedet ikke gør godt, hvilket omfatter mange ting fra det basale retssamfund over sundhed og uddannelse til overordnet langsigtet planlægning for at opnå en fornuftig produktion. 

Jeg oplever den umagelige hetz det seneste halve år som et forsøg fra den yderste højrefløj på at skræmme muslimske kvinder, der tillader sig at være troende, fra at opstille til folketinget – kombineret med kræfter i Enhedslisten, der har brugt sagen til en intern magtkamp.  I kan vise, hvad I mener om de sidste, ved at sætte Keld Albrechtsen på en sidsteplads og sende ham tilbage til Brabrand! Endelig bør I bede medlemmer af de partier, som I oprindelig udsprang af, om at vælge mellem Enhedslisten eller deres lille sekt.

Jeg anerkender, at koryfæer som Benthe Hansen og Hanne Reintoft ikke har intrigemotiver, men de tilhører en generation, der stadig tror, at den vigtigste kamp for ligestilling i dagens Danmark er sikre kvinderne absolut ligestilling i de sidste kroge af samfundet, lige fra amning - havde jeg nær sagt - til direktørstillingerne ...

Selvfølgelig er der fortsat noget at gøre på m/k-fronten - for mænd såvel som kvinder, men den vigtigste kamp for ligestilling i multikulturelt samfund står om at skabe plads til såvel den store middelklasses mainstreamkultur som for subkulturer og at sikre plads til forskellige etniske grupper. Det er en kamp for alles reelle frihed – for det enkelte individ og grupper af forskellig art – som man i dag tromler hen over under sloganer som ”normalisering”og det meget sigende ”nul tolerance”!

At f.eks. Benthe Hansen selv sammen med f.eks. Auken erne i andre demokratisk socialistiske partier er kristen og aldrig er blevet forbudt eller påbudt noget i den anledning, mens hun nu vil bestemme over andre troende, understreger kun, at koryfæer primært har historisk interesse og skal ses i sammenhæng med deres tid.

Selv hvis Marx, Lenin og andre vigtige teoretikere havde ment, at en helt central kamp for rigtige socialister (som de kaldte kommunister dengang) under kapitalismen er at drive religionen ud af samfundet, så ville jeg have henvist en sådan konklusion til historiens mødding og forklaret den med den enorme rolle, religionen spillede i begyndelsen af kapitalismen, dels som nostalgisk søgning tilbage mod middelalderen, dels ud fra den rolle, som Max Weber beskrev i Den protestantiske etik og kapitalismens ånd.

Under alle omstændigheder vil jeg holde på, at alle, der vil kæmpe for sociale forandringer, som utallige ”frihedsteologer” i Latinamerika, ikke alene må, men skal være med i den brede kamp, og at alle er velkomne i et demokratisk socialistisk parti, hvis de vil slås for en demokratisk socialisme. Som ateist siden mit 16. år  foretrækker jeg at overbevise troende om, at de tager fejl, og jeg tror på, at opgaven bliver meget lettere, når den nød og uretfærdighed i samfundet, som fremmer religion – og desværre også religiøse stridigheder – er fjernet eller snarere betydelig formindsket.

Men f.eks. Marx mente netop ikke, at kampen mod religionen er en central kamp. Tværtimod gik Marx hårdt op imod en gruppe af liberale ateister, der satte højeste prioritet ved at ville uddrive religionen fra det tidlige kapitalistiske samfund, dels for at undgå at inkludere jødernes kamp mod undertrykkelse i Prøjsen i den generelle kamp for politiske reformer, da det ville anerkende den jødiske religion, dels for at drive religionen ud af det politiske felt, herunder de mulige rettigheder det kunne medføre ud fra religionens gamle helligdage, ugentlige bededage og andre traditioner, mens de liberale omhyggeligt placerede økonomiske arrangementer som aftaler mellem arbejdsgivere og arbejdstagere uden for kampen for politiske reformer, ja sågar henviste sådanne aftaler til "privatsfæren"!

Pudsigt nok har alle hørt Marx-citatet: ”Religion er opium for folket”. Men kun få har besværet med at se den kontekst, som den sætning stod i – og det helt rigtige citat. Her er det samlede citat:

"Den religiøse elendighed er på en gang udtryk for og protest mod den virkelige elendighed. Religionen er den betrængte skabnings suk, den er en hjerteløs verdens hjerterørelse, den er åndløse tilstandes åndsindhold. Den er folkets opium."
Fra 1844-indledningen til Kritik af den hegelske retsfilosofi (1843), - fra: Karl Marx: "Økonomi og Filosofi. Ungdomsskrifter" ved Villy Sørensen (Gyldendals Uglebøger), s. 51f.

Samme kapitel indledes med ordene: ”For Tysklands vedkommende er kritikken af religionen i det væsentlige afsluttet, og kritikken af religionen er forudsætningen for al kritik.” Marx erklærede kritikken af religionen for afsluttet, fordi man i filosofien var nået ud over religionens fordrejning af virkeligheden, herunder at det ikke er idéerne der bestemmer den materielle verden – som Hegel mente – men omvendt den materielle verden, der bestemmer idéerne – om end i dialektisk forstand, så idéer gennem handling kan føre til forandring.

Marx og Engels var blandt de første til at forudse udviklingen af konkrete videnskaber, først i form af naturvidenskaberne, der ville frigøre sig fra religionen og resten af filosofien og studere konkrete problemer og forsøge at løse dem i den materielle verden, mens filosofien ville blive en metavidenskab, en slags overordnet teori om bl.a. menneskehedens udvikling og erkendelse.

Og netop sådan er det jo i dag: Der er ingen videnskab med respekt for sig selv, der vil påstå, at (Guds) ideer bestemmer den materielle virkelighed, på nær nogle bindegale kreationister i USA, der fabler om ”intelligent design”. Kampen mod, at intelligent design skal vinde indpas i naturvidenskaben er vor tids nødvendige kamp mod et reelt comeback for religionen. Men det gør det ikke nødvendigt at forbyde folk at være troende, som bunker af naturvidenskabsfolk er det.

Den anden side af frigørelsen fra religionen er at skille politik og religion. Det insisteres der på i alle moderne samfund og partier, men mange lever i praksis ikke op til det ... Se igen til USA eller se på den såkaldte danske ”folkekirke”, hvor mange tvinges fra fødslen til at være medlem og senere lokkes til konfirmationen med materialistiske gaver. Folkekirken har en særstatus i Danmark; den er de facto en statskirke, som alle er tvungne til at betale til - også efter udmeldelse. Så hverken andre religioner eller ateistiske opfattelser, bl.a. humanisme, er ligestillede tros -samfund. Det danske samfund undertrykker altså i praksis mindretalsopfattelser. Hvis man som moderne socialist skulle bekæmpe noget, var det netop dét!

Har ”anti-religiøst netværk” i Enhedslisten så kastet sig glødende ud i kampen mod intelligent design og undertrykkelsen af mindretal? Har man krævet kristendomskundskab erstattet af idéhistorie i folkeskolen? Har man givet de sorte præster, der påstår, at adskillelsen af religion og politik skyldes reformationen – og dermed får gjort også katolikker til modstandere af de danske værdier – kam til pelsen på deres svinehund? Nej, vel?

For ”anti-religiøst netværk” handler alene om intern magtkamp i Enhedslisten! Og værre end det: Det er med til at spænde Enhedslisten for islamofobiens vogn med ét klart signal til troende muslimer: Det er ikke her, I skal finde støtte til kampen mod mindretalsundertrykkelse – i hvert fald ikke når det betyder noget!

Ingen vil bebrejde Asmaa, hvis hun efter en ordentlig begmand tager sit gode tørklæde og går! Og I kan være så sikre, at det nærmer sig deterministisk materialisme, på, at jeg næppe er den eneste venligsindede på den øvrige venstrefløj, der lige nu overvejer at give jer en hånd mod storm og spærregrænse, der efter en sådan opportunistisk røvrending ikke vil røre ved jer med en ildtang!

 
Og hvis nogle af jer skulle tro, at velfærd og lønkamp, hvor I byder over SF der byder over S der byder over DF der byder over V, er det der skal til for at rette skuden op, så lægger I kun selv i en ovnen til en grim overraskelse. Jeg afviser ikke nødvendigheden af den daglige kamp for ordentlige levevilkår - ikke mindst for dem på bunden, og dem der ikke kan kæmpe selv - men hvis der er en rolle for et rent socialistisk parti som jeres må det være at forbinde denne kamp med andre og bruge kampen til at give optimisme og større bevidsthed.

I kampen mod Asmaa står ved Gud gamle antistalinister sammen med stalinister, der stadig hylder Maos og Stalins brutale udryddelse af utallige religiøse mennesker og deres generelle undertrykkelse af religion og de reelle muligheder for at dyrke den. Det er blot én af de såkaldt socialistiske diktaturers utallige forbrydelser, der stred direkte mod den religionsfrihed, man officielt indskrev i såvel partiernes som landenes forfatninger.

Problemet har været, at jeres ledelse ikke forberedte sig godt nok over de problemer, der kunne opstå. Derfor havde borgerlige journalister let spil med at slette de tre første svar fra Asmaa og bruge det sidste, hvor hun var måske blot en anelse uklar. Til gengæld har jeg hørt hende slå fast, at hun er mod dødsstraf, for homoseksuelles rettigheder, og for at en befolkning i et land der er besat har ret til at føre modstandskamp mod besættelsesmagten, hvis befolkningen vil have dem ud igen. Men det er måske ikke jeres politik længere?

Når ledelsen er blevet afsat, kan de passende forme en studiekreds, der analyserer, hvad der gik galt. Måske havde det været en idé at sende Asmaa på medietræning, inden hun fik prokura til at udtale på partiets vegne? Måske havde det været en idé, når hun nu var udset til en drivende kraft i jeres socialpolitik, så at lade hende komme med udspil på det område? Måske havde det været en idé med en FAQ på jeres hjemmeside med alment politiske spørgsmål og svar med Asmaa? Og måske havde været en god ide at advare Asmaa mod de faldgruber, der er for nye kandidater?

I Orientering på P1 for nogle uger siden mente DRs politiske redaktør Ask Rostrup, at selv for nye er der ingen kære mor i medierne, og at det må man bare leve med. Det har han jo tydeligvis ret i, i hvert fald hvis den nye er Asmaa, men jeg glæder mig nu utroligt til at se hr. Rostrup ved en af Foghs middagsmatineer, hvor han ikke alene stiller et kritisk spørgsmål, men også følger det op, indtil han får svar!

Enhedslistens medlemmer har valgt Asmaa ved en demokratisk urafstemning i jeres parti til en god plads på listen, men ledelsen kan ikke lide resultatet af denne folkeafstemning, så de tager en ny. Lyder det bekendt? Skal andre bestemme jeres kandidater, og hvornår får de lov til at bestemme jeres politik?

Vil I ryste på hånden, fordi de meningsmålinger, der i sin viste , at Enhedslisten stort set aldrig var nær ved at komme i folketinget, lige indtil I drønede ind, viser en mindre krise, og fordi spindoktorer, der tror at al politik er kommunikation, og hvis verden ikke når længere end til medieverdenen - i visse tilfælde kun til Se&Hør - siger, at I ”helt sikkert” ryger ud og ”aldrig” kommer ind igen. Er det en adfærd for et parti, der netop vil forbinde udenomsparlamentarisk aktivitet med den parlamentariske, og som vist nok skal være i skarp opposition til bestående?

Enhedslisten kan blive partiet, der tager det historiske skridt at få den første muslimske kvinde indvalgt i folketinget og give håb til alle unge danske muslimer, ikke mindst pigerne. Det tror da fanden, at højrefløjens ”kristne” islamofober hyler op! Sagen er nu op til jer medlemmer. At stemme Asmaa ned i den nuværende situation kan omvendt sætte kampen for etnisk ligestilling og integration år tilbage. Tør I tage handsken op?