Debatten, der følger, trækker ganske fint trækker forskelle og ligheder op mellem de to tolkninger af forholdet mellem liberalitet og socialisme, nemlig den mere 'anarkistiske' variant og min 'hybrid'-variant, der vil kombinere stærke individuelle rettigheder med en stærk stat, et stærkt civilsamfund og et styret marked.

Historien bag debatten er, at Leonard Mortensen, der har startet gruppen 24k-liberalsocialisterne, kontaktede mig (Claus Piculell), der har forsøgt at formulere et første forsøg på en socialisme for det 21. århundrede, nemlig liberalsocialismen, via Facebooks besked-system, og det kom der en længere og ret god debat ud af, som jeg har fået tilladelse til at lægge på nettet fra Leonard, der i dag er min ven på Facebook.

Her efter år 2000 kom Leonard og hans kammerater først med deres gruppe, der oprindeligt kaldte sig Liberalsocialister, mens jeg et par år senere begik det nævnte 'første forsøg' på et manifest for en Liberalsocialisme i den noget anden betydning, og begge betydninger er nytænkninger men har samtidig 'dækning' i forskellige tidligere historiske forsøg på både at danne nye partier og forsøge at formulere nye ideologier.

Skulle nogen have lyst til at bidrage til debatten, så skal de være inderligt velkomne til at komme med input i kommentarfeltet nedenunder. som jeg trods alskens spamrobotter nu tillader 'anonyme' kommentarer i  (hvilket betyder, at man ikke skal oprette sig som bruger og logge ind, men skriv venligst dit navn alligevel!), ligesom man bestemt ikke skal udelukke, at Leonard og jeg kunne finde på at fortsætte debatten ved en senere lejlighed.

Faktisk kan det meget vel tænkes, da vi var nødt til at stoppe debatten pga. ferie og en skade … Dog synes jeg, at de principielle punkter om libertær- hhv liberalsocialisme er blevet ridset op, men for mine bekendte vil det næppe komme som en overraskelse, hvis f.eks. jeg ikke kan lade være med lige at komme med endnu et svar … ;) Det bliver dog så i kommentarfeltet som alle andre.


Leonard Mortensen July 9 at 1:17pm  
Er det dig der har dannet 'liberalsocialismen'?



Claus Piculell July 9 at 4:16pm
Ja, det er mig, der har skrevet det foreløbige rids af et manifest - eller rettere 21 rids ... Der er ikke tale om noget parti e.l., i hvert fald ikke endnu.
I rids 3 giver jeg kredit til diverse forgængere, bl.a. italienerne Gramsci og Rosselli (og selvfølgelig Marx). Men forsøget på at begynde en ny ideologi stammer i grunden fra mit selvopgør efter kommunismens sammenbrud.
Derfor er det også et bud på en ny socialisme med individet mere i centrum og befriet fra nogle af fejlene fra det 20. århundrede, bl.a. den revolutionære strategi og regimerne østpå.
Hvordan interesserer emnet dig?
vh Claus P.



Leonard Mortensen July 9 at 7:38pm  
Okay. Emnet interesserer mig fordi jeg har skrevet en artikel på wikipedia om liberalsocialisme. Jeg tror at det er dig der er kommet med et bidrag derinde.
Med liberalsocialisme forstår jeg noget andet end din definition. :)
Jeg ser det som minimalstatssocialisme, stærkt libertærsocialistisk orienteret, hvor de fleste produktionsmidler er kollektiviseret udenom staten og opnåelse af dette igennem en revolution istedet for reformer.
Men jeg tror ikke at minimalstatssocialisme vil kunne fungere pga. det socialistiske ét-parti-system ville blive ligeså korrumperet som i statssocialistiske diktaturer. Jeg har således fjernet mig fra tanken og er overbevist libertærsocialist.
Hvorfor liberalsocialisme og ikke libertærsocialisme?
Hvordan skal ideologien ses i forhold til det traditionelle centrum-venstre? Går I ind for ID og ØD? :)


Claus Piculell July 10 at 3:42pm
Hej Leonard

"Vi" er kun mig - foreløbig. Jeg har fået enkelte opfordringer og henvendelser ang. partidannelse, men jeg ser mere min opgave som at være inspirator for Centrum-Venstre og at pege på en ideologi - en samling ideer / politiske principper, der dels kan samle dels kan forny centrum-venstre.
Det er det samme, jeg forsøger at gøre i Cevea, hvor jeg er analytiker og bl.a. formulerede udkastet til deres første krisestrategiplan, lige før den økonomiske krise for alvor brød løs i DK.

Jeg er helt med på, at vi mener noget forskelligt med "Liberalsocialisme". Det var derfor, at jeg foreslog, at folk med væsentligt større vægt på selvorganisering og individets autonomi og anti-statslighed kaldte sig liberærsocialister.
Det betyder bestemt ikke, at der ikke er overlapninger, eller at jeg ikke har sympati for dit / jeres projekt. (Er du med i "24 k - Liberalsocialisterne"?) Og for at gøre forvirringen total, har Gordon Inc. som bekendt også fremlagt sit bud på en liberalsocialisme, som er mere konkret men mindre teoretisk gennemtænkt end mit bud ...
Det jeg mener vi må have til fælles er bl.a. kravet om respekt for individets integritet og umistelige rettigheder, en mere retfærdig fordeling af goderne og måske også at fællesskabet skal være give individet de bedst tænkelige muligheder for selvrealisering.
Samtidig har dels det 20 århundredes fejl og forbrydelser samt en stærk egen frihedstrang givet mig et blødt punkt over for anarkister v- jeg kan got lide tankegangen, men kan ikke se store virksomheder og store økonomisk-politiske interesser undertvunget af andet end en stærk stat også på globalt plan.

Du spørger til ØD / ID.
Faktisk har vi jo noget af det allerede - i den socialdemokratiske pamperbetydning pga. Lønmodtagerfondenes magt.
Men det kniber en del mere med det reelle demokrati på arbejdspladsen, selv om f.eks. vidensjobs og langttænkende arbejdsgivere giver visse muligheder. Jeg vil, som du kan læse, ikke afskaffe den personlige ejendomsret, men tværtimod knæsætte den i bytte for afskaffelse af arv.
Så ejeren af enkeltmandsvirksomheden med måske 20 ansatte må selv om, hvor meget han lader sine medarbejdere bestemme, men han er dum, hvis han ikke giver dem ret frie tøjler.
Derimod skal finanssektoren nationaliseres / reguleres stramt for at øge den økonomiske stabilitet og forhindre deres kasinoøkonomi, og monopoler splittes op i mindre virksomheder.
Og i alle aktieselskaber og større virksomheder skal de ansatte have ret til organisering, repræsentation i ledelsen og reel medbestemmelse gennem deres faglige organisation - mens jeg er mere skeptisk over for medbestemmelse via medarbejderaktier.
Det vil snarere binde de ansatte til virksomheden end virksomheden til de ansatte. Kravet om, at diverse pensionsfondes aktier skal bruges til medarbejderrepræsentation er sympatisk, men man glemmer, at pensionsfonden vil have ét sæt interesser og medarbejderne et andet.

Så ja og nej. Jeg går i den grad ind for demokrati og videst mulig selvorganisering på arbejdspladsen, men den gamle ØD-model er jeg noget skeptisk over for.
Jeg ser hellere demokratiet fremmet dels i selve arbejdsprocessen, dels i faglig organisering, dels i frivillige organisationer, og dels ved statslig regulering, herunder af medarbejderindflydelse.
vh Claus


Leonard Mortensen July 10 at 4:27pm  
Angående 24.dk's gruppe 'Liberalsocialisterne' så er det mig der har dannet gruppen. Du vil måske kunne kende mig på det gamle billede derinde på min profil. :)

Meget af det du skriver synes jeg lyder fornuftigt, selvom jeg dog ikke er helt enig på alle punkter.
Selv går jeg ikke ind for ID og ØD men næsten fuld kollektivisering (undtagen de små virksomheder).

Når du nu langt fra går ind for fuld kollektivisering, hvorfor så bruge ordet 'socialisme'? Socialismen er historiske knyttet til 'afskaffelse af privatejendomsretten til produktionsmidlerne'. Man behøver selvfølgelig ikke at være lige netop så punktlig for at kalde sig socialist, men da jeg får fornemmelsen af at det er langt de fleste virksomheder du vil have skal forblive private vil jeg måske mene at det kan være lettere misvisende at kalde sig socialist, eller? :)


Claus Piculell July 10 at 7:03pm
Nu bruger jeg jo også ordet "liberalsocialisme" ... ;) Det skal forstås som en ny slags socialisme, hvor der er mere vægt på individet, de "borgerlige" rettigheder og andre menneskerettigheder, og på en rolle for markedet men begrænset og reguleret - vel at mærke en hel del mere end i dag.
I Danmark og Europa står staten eller statsstyrede institutioner allerede i dag for 1/3 af BNP - ved nationalisering af finanssektoren og opsplitning eller nationalisering af strategisk vigtige virksomheder og sektorer (f.eks. APM og el og post og internet), (altså renationalisering) kommer vi op på 50%, og jeg vil tro, at en fornuftig fordeling efterhånden vil blive den omvendte af i dag, altså 2/3 offentligt, men socialisme er for mig også en proces, ikke et mål i sig selv.
Socialisme betyder for mig "yde efter evne, nyde efter behov" - over hele verden, så det tager noget tid - og kort sagt værdier som "frihed, lighed og broderskab - også for dem på bunden". Det er noget med et frisættende fællesskab, muligheder for alle, selvrealisering, naturligvis afskaffelse af basal nød, etc. Om alt lige er kollektiviseret finder jeg mindre afgørende.

Du nævner selv små virksomheder - jeg vil netop sige, at det faktisk er en drivkraft for mennesker i at kunne blive 'egen herre' og kunne blive belønnet for en ekstra indsats og ikke mindst for gode ideer og opfindelser. Og det vil jeg ærlig talt også meget hellere belønne end værdipapirspekulation eller brug af fodboldstøvler!
Derfor vil jeg også beskytte folks personlige ejendom, indtil de dør - når de vel at mærke har betalt skat og lønnet deres offentligt uddannede og social/sygdimssikrede medarbejdere godt.
Endelig så må man indrømme, at det kapitalistiske marked er historiens bedste vækstmotor - væksten er bare blind og skal styres. Markedet klarer også fint at sørge for et godt udbud af forskellige sko, men det går mindre godt med fordelingen af f.eks. nyrer til værdigt trængende ...

Så ja, jeg ser socialismen som en proces - der for guds skyld må skal foregå demokratisk i hovedsagen, hvor mennesket har chancen for at blive rigere og lykkeligere, og hvor stadig mere vil blive fælles, men helt afskrive en rolle for et kapitalistisk marked vil jeg ikke - jeg har trods alt kun prøvet at formulere en ideologi for det 21. århundrede ... ;)
vh Claus


Leonard Mortensen July 10 at 7:40pm
Angående at beskytte folks personlige ejendom så går jeg også ind for personligt ejerskab.

Jeg er uenig med dig hvad angår det kapitalistiske marked er det bedste til at skabe vækst. I denne forbindelse vil jeg komme med et citat fra Bakunin: 'Det er ikke markedsøkonomien men den kollektive produktion der skaber vækst' eller noget i den stil skrev han, og jeg er ganske enig. Jeg mener eksempelvis at masseproduktion sagtens kan forekomme i et socialistisk samfund.

Når du hentyder til at du har prøvet at formulere en ideologi for det 21. århundrede lugter jeg en vis 100%-socialisme-er-forældet-hentydning, er det korrekt?
Socialisme, dvs. afskaffelse af privatejendomsretten til produktionsmidlerne, er et system der opstod som opposition til kapitalismen. Med andre ord er socialisme et nyere system end kapitalismen, og idag har vi stadig (reguleret) kapitalisme, hvilket vil sige at det socialistiske system også er langt mere nyt end det vi har idag.
Kigger man også på socialistisk teori og sætter det op imod prokapitalistiske teorier ses også her at socialismen er langt mere moderne på det videnskabelige område, da socialismen anerkender sociologien som videnskab (hvilket den så sandelig også er), modsat prokapitalistiske teoretikere der ofte vakler rundt med et menneskesyn anno før 1850. :D


Claus Piculell July 11 at 10:15am
Hej Leonard
Jo, men har verden nogensinde set et 100% socialistisk samfund - eller et 100% kapitalistisk? Ultraliberalister vil gerne sprede myten om, at det gik meget bedre, da man havde kapitalisme (næsten) uden stat. Men det har man jo aldrig haft! Enevælden og renæssancen og merkantilismen gik jo hånd i hånd og banede vejen for kapitalismen, og enevælden oprettede utallige samfundsvirksomheder (post, jernbane), som først senere blev profitable og således privatiserede.

På samme måde er et 100% socialistisk samfund en myte: Den russiske revolution havde et ægte engagement med sig i byerne, bl.a. i Kronstadt, hvis matroser først var frontløberne men senere blev slået ned af bolsjevikkerne i en bitter opstand, og byerne i Rusland rummede kun ca. 10% af befokningen.
Jeg anerkender, at Stalins statskapitalisme med sats på den tunge og store industri samt tvangskollektiviseringer - og vanvittig undertrykkelse - gav store produktionsfremskridt, men husk lige, hvor meget af verdens produktionsapparat der blev ødelagt under første verdenskrig (faktisk som forudsagt af Marx!), og hvordan datidens 'globalisering'  direkte blev sat på STOPog vel også REVERSE i hvert fald indtil 2. verdenskrig.

Samtidig fik den bitre nød i Europa, som ikke havde en Roosevelt, den ene halvdel af kontinentet til at få eller flirte med fascistiske regimer, og de øvrige landes demokratier var yderst skrøbelige. Derfor måtte anden verdenskrig komme, og her fik man dels en demokratisk, men kapitalistisk vestlig verden domineret af USA men med ret store frihedsgrader i systemkonkurrence med en østlig kommandoøkonomi uden noget særligt demokrati på arbejdspladserne - men til gengæld med udstrakte sociale rettigheder.

Dels ved vi, hvem der vandt den systemkonkurrence, og dels - takket være den nuværende økonomiske krise - er flere forhåbentlig blevet klar over, at kapitalismen IKKE er krisefri eller magtneutral, og at der må kæmpes for en bedre verden og kæmpes konstant.
Men gudskelov kom der ganske stærke demokratier ud af såvel andens verdenskrig som den kolde krig, og selv om mange lande i den såkaldte tredje verden må starte med voldelig kamp mod undertrykkelsen står et socialt og politisk (og måske økonomisk i bred forstand) demokrati som et ideal.

Faktisk står Danmark som manges ideal - eller gjorde det indtil nyliberalismens og især VOK-flertallets hærgen. Velfærdsstaten, der netop ER udstrakt politisk og socialt demokrati (lige muligheder, lige rettigheder, lige ytringsfrihed - i princippet), blev bygget op under benhård kamp fra Kanzlergadeforliget i 1933 og frem - trods Venstres forskellige forræderier under besættelsen.
Men tænk på, hvor tæt på princippet "yde efter evne, nyde efter behov" vi egentlig kom i 70'erne! Vi fik faktisk det indtil videre RELATIVT mest kommunistiske idealsamfund under en reguleret, men relativt fri kapitalisme!

Hvorfor? Der er mange faktorer, men her er nogle af de vigtigste:
- uddannelsestraditionen og den indre sammenhængskraft, som blev skabt af nederlaget i 1864: "Hvad udad tabes, skal indad vindes!"
- at vi lå i læ under systemkonkurrencen og den haltende globalisering indtil murens fald (verdenshandelen nåede først samme andel af BNP ca. i 1996 som den var i 1914)
- at vi fik lov af USA og øvrige førerlande i Vesten til at eksperimentere med demokratisk socialisme, så længe vi var med i NATO og kunne være deres prop i Østersøen
- at vi havde en stærk enhedsfagbevægelse og en meget aktiv venstrefløj, der netop trods revolutionære fraser kæmpede "for den mindste forbedring og mod den mindste forringelse"

Desværre var der også en række fejl og uforudsete ting: At murens fald netop ville give globaliseringen et boost, og at mange, især yngre mennesker, synes at tro, at goderne kommer af sig selv og ikke gennem hårdt arbejde og hård kamp, og at man ikke kan regne med dem hverken for evigt eller blot i ni år, hvis man f.eks. giver VOK magten ...

Så for nu for engangs skyld at svare kort: Nej, jeg tror ikke på det 100% socialistiske samfund!
Til gengæld er det korte svar på dit andet spørgsmål, nemlig om socialismen er forældet, er klokkeklart NEJ! Kampen for et samfund med frihed, lighed og broderskab for ALLE bliver aldrig forældet.

Jeg tror i det hele taget ikke på 100% noget som helst, og jeg mener, at man som dialektisk materialist netop bør have øje for modsætningernes enhed og kamp samt syntese, og jeg tror slet ikke på det 100% gode menneske.  
Når man kommer til de 50, har man opgivet dén tro - og troen på, at man kan lave et samfund, der i realiteten bygger på den myte. Og det må man jo næsten gøre, når man taler om 100% kollektivisering og 100% selvorganisering - eller ? ;)
Til gengæld tror jeg på KAMPEN: Det er gennem kampen for en bedre verden, hvor man vel at mærke både kæmper for egne interesser OG for andres -herunder f.eks. mod dårligt arbejdsmiljø i den tredje verden - at man dels gør verden og dels sig selv en lille smule bedre.

Derfor er liberalsocialismen for mig et projekt, der skal give kampen mål og midler til dens næste stadium, og hvis der er en endestation, så kender jeg den ikke. Eller sagt endnu skarpere: hvis der er en endestation inden for rækkevidde, så håber jeg inderligt, at vi ikke ender der, for som verden og mennesket ser ud lige nu, er det næppe et godt sted ...
vh Claus


Leonard Mortensen July 11 at 1:39pm
"Vi fik faktisk det indtil videre RELATIVT mest kommunistiske idealsamfund under en reguleret, men relativt fri kapitalisme!"

"Når man kommer til de 50, har man opgivet dén tro - og troen på, at man kan lave et samfund, der i realiiteten bygger på den myte."

Undskyld, men du glemte lige Catalonien 1933-36 og fabriksbesættelserne i Argentina fra 2001 til idag. ;)
Jeg skrev min større skriftlig opgave i Historie og skrev om anarkismens historie. Er det eventuelt noget du vil have tilsendt pr. mail? Der skriver jeg om Catalonien i et afsnit, men også om Kronstadt, Pariserkommunen og fabriksbesættelserne i Argentina.

Libertærsocialismen har historisk set vist sig mulig.


Claus Piculell July 11 at 4:46pm
Hej Leonard
Ja tak, send mig endelig din opgave. (Og overvej at offentliggøre den på nettet, f.eks. i Google-doks, hvis du er stolt af den - sikkert med rette.)

Og citer mig nu rigtigt: Et samfund (et helt samfund, i sidste ende hele verden) kan ikke bygge på en ideologi med et menneskesyn, der regner mennesket for 100% godt.
Så vil jeg til gengæld tilføje, at jeg mildt sagt heller ikke er enig med Hobbes m.fl., der anså mennesket som basalt set ondt. Jeg mener netop, at det er både-og, og at mennesket kan forbedre sig selv såvel kollektivt som individuelt gennem aktiviteter som uddannelse og klassekamp ...

Hvad nu, hvis en selvstyrende gruppe (der jo så selv bestemmer og håndhæver sine regler) får en særling eller en 'kontrær' person medlem? Eller et medlem bliver sygt eller forbryder sig mod andre medlemmer? Vil du så virkelig overlade afgørelsen om, hvad der skal ske med denne særling, til gruppen selv?
Eller hvis et ellers godt lille velfungerende samfund får en uønsket nabo? Jeg tænker her på NIMBY-effekten (Not In My BackYard!) - som jeg på dansk har døbt som "PUHA-effekten" (Placer Ulemperne Hos Andre!). Og jeg tænker på boligforeningen i Pantheonsgade, der har ansat et vagtværn til at jage narkomanerne væk, som må ty til gaden, når varmestuen lukker - naturligvis som al anden offentlig service til nødstedte kl. 14.30, og netop er lukket, når folk har mest brug for den (sene alene-aftener, weelender og juleaften m.v.)
Nå, nu er det så mig, der provokerer lidt ...
vh Claus


.
Leonard Mortensen July 11 at 7:52pm
Jeg har på fornemmelsen at I lærer at socialisme tror på at mennesket er godt på uddannelsen til statskundskab, da lige netop min samfundsfagslærer mente det samme.
Socialismen er ikke baseret på at mennesket er godt af natur, men det er den klassiske liberalisme. Socialismen bygger på, af hvad navnet fremgår, at mennesket er socialt af natur og formes af miljø og omgivelser. Socialismens menneskesyn er altså ikke firkantet ligesom andre ideologiers menneskesyn.
Med hensyn til dine spørgsmål om de autonome grupper er svaret kort sagt ja. Også velfærdssystemet og de dertilhørende sociale goder er i første omgang kommet fra neden, det er ikke noget staten frivilligt har givet.

Jeg har hermed sendt opgaven. :)

Jeg synes også at det har været en god diskussion vi har haft. ;)



Claus Piculell July 12 at 3:17pm
Jeg synes også, at vi har haft en god diskussion.
Også selv om jeg vist er kommet til at lyde lidt 'gammel' ind imellem - men det er jeg jo også, delvist. Og der findes en hel del 50-årige, der ikke ville sige: Jeg tror på kampen og på, at den forbedrer mennesket. (Visse kampe - krige - kan dog forværre det.

Så vi er ganske enige om, at socialismens menneskesyn er og bør være mere nuanceret. Det er libertærsocialismen / anarkismen, som jeg mistænker for at have et for positivt menneskesyn - for hvordan kan man ellers mene, at alt bliver godt med 'selvorganisering'?
Jeg vil som et til tider lidt højtråbende individ og en småsær gammel mand, der tilmed taler med sin gravhund, meget gerne have en retsstat med magtens tredeling til at beskytte mig mod diverse adhoc folkedomstole ...

Mht. at liberalismen skulle have et entydigt positivt menneskesyn - der tror jeg lige, at vi skal tjekke efter, for grundlæggende mener liberalismen jo, at mennesket handler ud fra egeninteresse og nyttemaksimering.

Og må jeg så lige blive fri: "lært på statskundskab"!
Unge mand, jeg har skam SELV læst klassikerne! Marx, Engels, Lenin, Bernstein, Stauning, Krag, Kautsky, Proudhon, Owen, Machiavelli, Bevan, Russell - you name them! ;-)

Nå, godt ord igen. Din opgave var fin, selv om jeg naturligvis føler trang til at pege på de historiske omstændigheder i Rusland, der fik kampen til at blive meget hård - herunder de 14 intervenerende lande, men grundlæggende er din kritik af bolsjevikkerne såmænd rigtig nok.
vh Claus


Leonard Mortensen July 12 at 8:16pm
Mht. libertærsocialismens menneskesyn, anarkisme såvel som syndikalisme og rådssocialisme, mener jeg at det grundlæggende set er det samme som statssocialismens menneskesyn; at mennesket er socialt af natur.
Netop fordi mennesket er socialt og dermed "formbart" forestiller man sig at mennesket kan tilpasse sig forskellige miljøer og systemer (mere eller mindre) og at grunden til de fleste ikke kan forestille sig et samfund (næsten) uden autoritet er fordi vi er formet og opvokset med autoritet og dermed i højere eller mindre grad ikke kan se konflikter løst uden brug af autoritet.

Et godt citat der beskriver det jeg mener med det:
'At tale om anarki, fravær af autoritet, med statens afskaffelse, til folk der er vokset op med stat og autoritet, er det samme som at tale om det store, frie, åbne hav til fisk der er født i et akvarie.' ;)

Angående liberalismens menneskesyn er det min klare overbevisning at det nærmere er nyliberalismen der taler om at mennesket er egoistisk af natur. Men der er så også flere liberalistiske teoretikere, så der skal nok være nogen fra den klassiske liberalisme der mener at mennesket er egoistisk af natur. Jeg har ikke læst alle liberalistiske teoretikeres idéer. :)

Jeg vil godt lige gøre opmærksom på at jeg ikke bryder mig om 'unge mand' da jeg anser det for at være herredømmeagtig kommunikation. Men det kan også være at du ikke mener det på den måde. Jeg nævner det blot. :)
Det meste jeg ved om politiske teorier kommer ikke fra mine samfundsfagstimer. Jeg har også mange bøger fra klassikerne som jeg har læst. :D

Tak for rosen af min opgave. Desværre måtte jeg begrænse mig så jeg måtte simplificere noget af det og være lidt firkantet.


Leonard Mortensen July 12 at 8:19pm
PS. Den her er god, synes jeg: http://www.youtube.com/watch?v=0KECcfKViog&playnext_from=TL&videos=-9BSfuufZXQ

I. Anarchy
www.youtube.com
Share

Claus Piculell July 13 at 3:17pm
Hej Leonard
Undskyld den lange svartid, og jeg vil godt have lov til at forlænge den yderligere, da jeg er faldet (jeg er sgu blevet gammel!) og har slået mig lidt.
Derfor kommer jeg til at skylde dig et svar om liberalismens menneskesyn, og hvordan det har udviklet sig, og det er vel nok også sin sag lge at fremstille.
Mht. "Unge mand" - det var en joke, fordi jeg netop beskriver mig selv som gammel og nok også af og til lyder som en 'sur gammel mand' ... ;)

Dit link til den meget pædagogiske fremstilling af anarki som 'styre'form er godt, især fordi fortælleren ender med at spørge: ”Er Anarki muligt?” - og selv svare: ”Jeg ved det ikke!” ;-)
vh Claus



Leonard Mortensen July 13 at 10:07pm
Det er helt iorden, men jeg er da ked af at du har slået dig. :-/
Jeg smutter til xxxx imorgen til den 28. med min far og besøger nogle slægtninge.
God bedring kammerat! :)