Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt

BLOG:

Nutcracker
HVORFOR SKAL DAGPENGEORDNINGEN EGENTLIG FORRINGES?
21. januar 2010 14:35
 [2378 ]    [23 ]   Anbefal

 

Det er en alvorlig trussel mod den danske flexicurity-model. Og det vil ikke skabe øget beskæftigelse.

 

Af Henrik Herløv Lund, økonom, og Claus Piculell, politolog.

 

Krav fra de Radikale om dagpengeindgreb

De radikale har i deres ”Genopbygningsplan” krævet, at dagpengeperioden nedsættes fra fire til to år, og at genoptjeningsperioden forlænges fra 26 til 52 uger. Endvidere skal de særlige unge–regler for unge under 25 udvides til at omfatte også unge ugifte fra 25 til 29 år. Og nyuddannede skal kun kunne hæve dagpenge i ét år mod i dag fire.

 

Herigennem mener de Radikale at kunne øge beskæftigelsen med 20.000 personer og forbedre den offentlige finanser med i alt 6½ mia. kr.

 

Tanken bag forslagene er, at øget økonomisk pisk vil øge beskæftigelsen. Der er imidlertid en grundlæggende brist i denne tankegang: Øget beskæftigelse forudsætter nok så afgørende, at der er efterspørgsel efter denne arbejdskraft. Men ved udgangen af 2009 må bruttoledigheden vurderes at have ligget på 140 - 150.000 personer.

Der er således på samfundsplan et betydeligt overskud af arbejdsudbud i forhold til efterspørgslen.

 

Og uanset nogle spæde tegn på en bedring af økonomien, må bruttoledigheden forventes at nå 200-250.000 i 2011, dels fordi arbejdsløsheden altid løber bagefter den økonomiske udvikling, og dels fordi de offentlige hjælpepakker vil blive nedtrappet. Det hermed svage opsving vil ydermere blive præget af en skærpet konkurrencekamp og fokus på produktivitetsforøgelse, hvilket peger på adskillige år med "jobløs" vækst, og den af VK bebudede nulvækst på de offentlige budgetter allerede i 2011 gør mildt sagt ikke situationen bedre.

 

Hermed kan man svinge den økonomiske pisk nok så meget over de ledige. Uanset om man så skriver 10 ansøgninger eller 20 om ugen, kan der for titusinder ikke komme beskæftigelse ud af det.

 

Hermed kan man naturligvis også skyde en hvid pind efter væsentlige forbedringer af de offentlige finanser, for de opstår kun, hvis de ledige kommer i beskæftigelse.

 

 

Truslen mod flexicurity

 

Hertil kommer, at sådanne ændringer af dagpengereglerne truer det fleksible danske arbejdsmarked.

 

Den danske flexicurity-model har gjort det nemt for arbejdsgivere at hyre og fyre. Til gengæld har lønmodtagerne været garanteret et rimeligt indkomstniveau gennem arbejdsløshedsdagpenge.

 

Men igennem en årrække har flexicurity været under pres. Navnlig er dagpengesatserne ikke blevet reguleret i forhold til den øvrige pris- og lønudvikling. Hvor en gennemsnitlig LO-arbejder i 1982 kunne opretholde 77% af sin løn, hvis han blev fyret, dækker dagpengene i dag omkring de 50 %.


Også selve regelsættet har fået hugget den ene hæl og klippet den ene tå efter den anden. I 90'erne blev dagpengeperioden forkortet – ved forlig i 1991, 1995 og 1998 – fra samlet 9 år til i dag 4 år. Dertil kommer stramninger som indførelse af den særlige halve unge-sats i 95 og reduktion af dagpengeperioden for 55 – 59 årige i 2006 samt skærpelse af reglerne om supplerende dagpenge i 2008.

 

Mens ingen endnu har stillet spørgsmålstegn ved ”fleksibilitetsdelen” - især de korte opsigelsesvarsler - er ”securitydelen” således blevet mere og mere amputeret.

 

Smertegrænsen er nået

Vi mener, at security-delen ikke kan klare flere større amputationer, uden at hele flexicurity-modellen bryder sammen.

 

Sker det, vil fagbevægelsen ville blive presset til at søge at sikre medlemmerne gennem de længere opsigelsesvarsler.

 

Gennemføres de radikales forslag vil det for alle betyde 2 år på en stadig mindre procentdel af gennemsnitslønnen ledsaget af håbløs aktivering til gengæld for 1 års (gen)optjening og udsigt til år med stadig højere kontingentbetalinger. Det skaber en risiko for, at en større del af de bedst uddannede og mest jobsikre helt vil forlade A-kasserne, hvilket efterlader den svageste del af arbejdskraften i en stadig ringere ordning, som formentlig vil blive forringet yderligere, når ordningen efterhånden får færre og svagere vælgere tilknyttet.

 

Særlig galt er problemet ift. de unge, der er nye på arbejdsmarkedet. Uanset Arbejdsmarkedskommissionens forslag om kontingentnedsættelser for unge vil den generelle forkortelse af dagpengeperioden til to år sammen med de foreslåede stramninger for unge fra 25 til 29 år og ikke mindst for dimittender presse de unge ud af A- kasserne og ud af arbejdsløshedsforsikringen.

 

Hvilke unge vil på det nærmeste gå igennem ild og vand for blot at optjene dagpenge i to år på måske 60% selv af deres 'begynderløn'? Allerede før den nuværende voldsomme krise var mindst 25% af de unge ikke blevet medlemmer af a-kasserne, selv om vi har fire års dagpenge i dag og mindre strikse optjeningskrav.

 

Gennemføres Arbejdsmarkedskommissionens og de radikales, vil det ikke blot ikke have nogen effekt på beskæftigelsen og de offentlige finanser, men det kan meget let blive en af de allersidste pinde til ligkisten for flexicurity.

 

Danmark må finde en anden - og utvivlsomt dårligere - måde at få et fleksibelt arbejdsmarked kombineret med en vis sikring mod arbejdsløshed og deraf følgende alvorligt indkomsttab.

 

 
Alt Om:
Send til
Debat 23
Anbefal
For at kommentere et blogindlæg skal du være logget ind. Har du ikke en bruger kan du oprette en her.
21.01-2010 | 17:18 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
21.01-2010 | 21:49 af Flemming Nakinge Nielsen
Der er brug for strukturreformer jf. De Økonomiske Råd. Kommentar af 21. januar 2010
Kommentar af Eirik S. Amundsen, Claus Thustrup Kreiner, Michael Rosholm, og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Det Økonomiske Råds formandskab.
Vedtag reformer nu og undgå uheldig stramning

http://www.radikale.net/ole-brandt/indlaeg/2010/01/21/der-er-brug-for-strukturreformer-jf-de-oekonomiske-raad-kommentar-af-21-januar-2010
 
21.01-2010 | 22:36 af Stig Libori
Jeg synes der er rigtig mange gode tanker i oplægget. Men de radikale og økonomerne har jo omvendt ret i, at der er brug for strukturreformer - der kommer til at mangle arbejdskraft igen når krisen er ovre. Så kunsten må være at kombinere jobsikkerhed, økonomisk sikkerhed og fleksibilitet.

Jeg tror det der mangler er, at man ude på de enkelte virksomheder kan aftale, at den ugentlige arbejdstid det næste år hæves eller sænkes med ½ time om ugen. Vælger man at sænke arbejdstiden er det jo nok for at undgå fyringer i krisetider, vælger man at hæve er det jo nok fordi det er svært at skaffe nok arbejdskraft.

Der skal naturligvis være noget sikkerhed i det for de ansatte: Max ½ times ændring om året (for at undgå for stor reallønsnedgang i krisetider, samt for at beskytte imod urimelige ændringer i folks dagligdag når der mangler arbejdskraft), og intervallet man må variere indenfor skal være aftalt på forhånd (eksempelvis 35-39 timer om ugen).

Hvis nogle kloge hoveder sætter sig sammen og finder ud af, hvordan sådan en ide mere konkret bør udformes tror jeg vi får mere jobsikkerhed i nedgangstider (som nu) - det var security-delen, som bør styrkes, og til gengæld er der også"mere arbejdskraft til rådighed når økonomien "buldrer derudaf" - som vel er det økonomerne efterspørger.

For virksomhederne er der mange fordele ved sådan et system - man kan bedre beholde gode medarbejdere i dårlige tider (og de mister ikke deres job, som nu), og man kan udvide produktionen selv når arbejdsløsheden er lav.

Jeg mener også det vil være en fordel for lønmodtagerne - godtnok vil de miste lidt penge når arbejdstiden sænkes (lønnen vil dog alligevel stige fra år til år pga kravet om, at der maksimalt må ændres med ½ time om året) , men til gengæld mindskes risikoen for fyresedler.

Overordnet set handler ideen om at dele det arbejde der er i krisetider, men omvendt være enige om at alle giver den en skalle under højkonjukturer. Det giver både mere tryghed og flere hænder på arbejdsmarkedet, når tiderne igen bliver til at det går stært derude i det pulserende erhvervsliv.

Bare min ide til, hvordan man kan opfylde økonomernes hede drømme om mere arbejdskraft og samtidig øge jobsikkerheden for almindelige mennesker.
21.01-2010 | 23:22 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
21.01-2010 | 23:30 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
21.01-2010 | 23:33 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
22.01-2010 | 07:44 af Kristian Mortensen
Minimalstatsradikale
Anbefalet indlæg
 
22.01-2010 | 08:48 af Flemming Nakinge Nielsen
Når vi radikale vil halvere dagpengeperioden er det for at folk på dagpenge kan få en dagpengesats de kan leve af set i forhold til lønnen, dagpengene er udhulet så fagforeningsmedlemmer der bliver arbejdsløs risikere at må gå fra hus og hjem med den sats der er i dag. En halvering af perioden vil give pengene til den forhøjelse. samtidig vil det tvinge højtuddannede til i en periode at tage arbejde i en løngrupe der er under M/K uddannelses nevo.
Det er i øvrig ganske typisk at gymnasielære hr Claus Piculell fremkommer med en påstand han ikke dokumentere, det er let at kritisere men der mangler nogle bud på hvad han og sevetos så vil, økonomien ordner ikke sig selv det kræver reformer.

Per Kristiansen du udtaler dig mod samtlige partier vismændene osv. læs mit link tøjre oppe i tråden. selv Villy og Helle erkender det strukturelle problem.
 
22.01-2010 | 08:55 af Flemming Nakinge Nielsen
Fleksible arbejdstider i Danmark, Tyskland, Frankrig og Storbritanien
Flexicurity i politik og praksis? Fleksibel arbejdstid har ikke meget med at gøre med dagpengene størelse og længde. Men det lyder da meget flot "Flexicurity" når det siges på engelsk.

Fleksibel arbejdstid er på dagsordenen i OECD, EU og i medlemslandende, men temaet forbindes diskursivt med så forskellige politiske målsætninger som øget produktivitet, bedre arbejdskraftudnyttelse, ledighedsbekæmpelse og bedre balance mellem arbejds- og familieliv. Dette skyldes ikke mindst et opbrud i den traditionelle forståelse af fl eksibel arbejdstid som noget ensidigt godt for arbejdsgiverne og ensidigt dårligt for lønmodtagerne

http://www.nyt-om-arbejdsliv.dk/2artikel.aspx?itemID=289
 
22.01-2010 | 09:02 af Claus Piculell
@Flemming Nakinge Nielsen

Vi er helt enige så langt, at i de næste 20 år (ikke 40, for de sidste årgange er ikke født endnu) er der en DEMOGRAFISK udfordring, selv om en lempeligere udlændingepolitik kunne løsne noget op for den.
Spørgsmålet er, i hvilket omfang det også ender med at blive en ØKONOMISK udfordring. Det afhænger bl.a. af de økonomiske konjunkturer internationalt og nationalt, den private og offentlige sektors behov og indbyrdes forhold, produktivitetsudviklingen, tekniske og andre innovationer, levealderen, sygdomsfrekvensen, inddragelse af hidtil marginaliserede grupper på arbejdsmarkedet, hvad man anser som den "strukturelle ledighed" osv.... See More
Som læseren aner, vil det kræve en større analyse og redegørelse at præsentere problemstillingen blot tilnærmelsesvist fuldstændigt, og jeg er overbevist om, at der er behov for, at den problematik graves igennem igen af en bredere kreds, forstået som ikke blot økonomer og som ikke blot ikke-nyliberale økonomer, som synes at tro, at alt andet altid er lige.
Men lad mig blot som ét eksempel nævne, at den såkaldte "strukturelle ledighed" har varieret over de seneste 30 år med konjunkturerne. I 60'erne anså man 'den naturlige arbejdsløshed' hvor folk blot var mellem jobs for at være 2%, i 80'erne med den store massearbejdsløshed begyndte man at operere med 4-5% og debattere om det var nok, i 90'erne sagde f.eks. Lykketoft 5%, mens den blev sat ned til 4% under indtryk af højkonjunkturen efter 2000.
Således opererer Arbejdsmarkedskommissionen med en "strukturel ledighed" på 4%, men ikke en sjæl aner, om de 1,6% vi kom ned på på højden af højkonjunkturen kan nedbringe den yderligere, og hvilken indflydelse en ny massearbejdsløshed vil få. Hvis den strukturelle ledighed i virkeligheden er 3% og ikke 4%, kræves der f.eks. kun godt 25.000 ekstra i beskæftigelse ift. regeringenens 2015-plan og ikke godt 50.000.
At anslå den strukturelle ledighed - som hele Arbejdsmarkedskommissionens regnestykker bygger på, er altså ikke ligefrem nemt, og de andre faktorer er endnu sværere ...
Hvad vi derimod ved af (bitter) historisk erfaring fra bl.a. 1980'erne er, at langtidsledighed bider sig fast og langsomt eroderer arbejdsevnen hos den ramte. Hvad vi også ved er, at meget af den øvrige verden roser den danske model og "flexicurity" til skyerne, fordi offentlige velfærdsordninger, især dagpengene, gør det muligt for arbejdsgiverne at have let ved at hyre og fyre samt for de ansatte at skifte job.
R påstår ofte, at S og SF er ved at "spille et meget højt og risikabelt spil med den danske velfærd som indsats." Uden at jeg på nogen måde vil forsvare S og SF, og da slet ikke i alle henseender, så lad mig komme med et enkelt argument mod den påstand.
Arbejdsmarkedskommissionens forslag var i nov. 08 at forkorte dagpengeperioden til to år, og at skærpe en række krav til (gen)optjening af dagpengeretten, og man anslog, at det ville øge arbejdskraftsudbuddet med højst 20.000 over 5-10 år. I den endelige rapport har de tilsat en smule konjunkturhensyn – i øvrigt I SIG SELV en ret fornuftig tanke, men man kan kun LIDT lettere få dagpenge LIDT længere, mens hovedretningen er stadig den samme.
Hvad ville det mon betyde for den højt besungne "flexicurity", at man skulle bruge et år samt en række skærpede detailkrav for at optjene ret til to års dagpenge? Lige nu er det er problem for en ret stor gruppe unge på arbejdsmarkedet, at de ikke dagpengeforsikrede sig i tide. Kunne man måske forestille sig, at den gruppe ville blive temmelig meget større og nok heller ikke kun findes blandt de unge?
Alligevel husker jeg ikke blot ét negativt pip fra de radikale over det problem ved Arbejdsmarkedskommissionens forslag, som her på et vitalt punkt går ud over, hvad flexicurity-modellen kan holde til.
Læg dertil, at de fleste økonomer - og de fleste økonomer er pudsigt nok forsigtige folk ift. den slags forudsigelser, at vi i denne krise vil komme op på 200.000 arbejdsløse. Sidst vi var det, blev 40-50.000 hængende i langtidsledighed. Så AMK (og måske RV???) er villig til at sætte et vitalt omdrejningspunkt i "flexicurity" på spil for højst 20.000 par hænder - ALT ANDET LIGE, mens krisen uden at blive værre vil koste os det dobbelte antal "hænder", medmindre der gribes ind med vækstpakker, uddannelse, skattelettelser til dem der bruger pengene på pasta og ikke Lamborghini, oma.
Ud fra dette eksempel, hvem spiller så lige højt spil med den danske velfærd her?
vh Claus
 
22.01-2010 | 09:38 af Stig Libori
@ Flemming

En interessant oplysning, at den strukturelle ledighed varierer med konjukturerne. Sammenhængen er jo logisk nok - langtidsledige mister jo efterhånden den reelle kontalt med arbejdsmarkedet. Det synes jeg naturligvis taler for mere fleksible arbejdstider, som jeg foreslår.

Jeg kunne også forestille mig, at der er en sammenhæng med nedslidning og førtidspension - at gentagen arbejdsløshed ganske enkelt ødelægger folk så meget, at de ender med at blive syge af det. Det ved du måske noget om - for mig er det bare et gæt.

Så kunne jeg da egentligt godt tænke mig at høre dine kommentarer til den model jeg foreslog. Lad mit tilføje, at det jo kunne suppleres med en variabel arbejdsmarkedspension (sænkes arbejdstiden ½ time sænkes arbejdsmarkedspension med ½% og omvendt ved stigninger). Det ville kompensere lønmodtagernes umiddelbare forbrugsmulighed med ca 50% (ca det samme som den gennemsnitlige kompensationsgrad ved understøttelse) og dermed undgå en de facto finanspolitisk stramning ift nu ved høj ledighed (læs: kort arbejdstid).

Samtidigt kunne det giver en automatiseret stramning af finanspolitikken under højkonjukturer, fordi folks pensionsopsparing så ville stige kraftigt. Set over en lang periode, bør arbejdsmarkedspensionerne vel blive som nu (eller større, hvis der kommer til at mangle så meget arbejdskraft i fremtiden som økonomerne siger).

Jeg har endnu et spørgsmål til dig. Som jeg forstår det bliver der lønpres under højkonjukturer (det har vi jo lige oplevet), men meget små lønstigninger under konjukturledighed. Men har jeg ikke ret i, at lønpresset når der mangler arbejdskraft er langt mere markant, end de lavere stigningstakter ved konjukturledighed - altså, at manglende udjævning af konjukturerne i sig selv vil medføre en gennemsnitlig ledighed over tid der ligger over den strukturelle ledighed?
22.01-2010 | 09:55 af Stig Libori
Den ½% regulering af arbejdsmarkedspensionen er naturligvis ½% af bruttolønnen. Som et eksempel: Har en lønmodtager ved 37 timers arbejdsuge en arbejdsmarkedspension på 10%, ændres den til 11% ved en 38 timers arbejdsuge osv. For at det faktisk skal give en konjukturudlignende effekt på lønmodtagernes forbrugsmulighed, skal det naturligvis være lønmodtagerindbetalinger til Arbejdsmarkedspension der varieres - det ville give helt andre effekter at lade arbejdsgiverens indbetaling variere med arbejdstiden.
22.01-2010 | 10:16 af Flemming Nakinge Nielsen
Claus
Hvor har du de 40 år fra?
De marginaliserede grupper er inddraget i R model, den hedder år 2015 planen og kan ses på www.radikale.dk
"strukturel ledighed" kan kun imødekommes med strukturele ændringer altså ”reformer” osv. Det tager 2 år fra en reform er vedtaget til den er impliceret fuldt ud, da forhandlingerne ikke kommer igang før efter valget vil der gå min. 3 år før det er relevant at kalkulere med de arbejdsløse altså i 2014 til den tid forudser alle økonomer at krisen er overstået og vi er på vej mod fuld beskæftigelse
Og man kan sagtens regne ud hvor mange der er til at forsørge resten de næste 20 år som du selv er inde på. Derfra er det ikke svært at regne ud hvor mange skattekroner der vil mangle, da der er flere der går på pension og efterløn end der kommer ind på arbejdsmarkedet. Det betyder at man skal have flere til at betale skat, det kan ske ved at nedlægge efterlønnen der giver ca. 30.000 flere i arbejde om året. Man kan også importere arbejdskraften nedskære på vel færdsgoderne som V har lagt op til, Børn ældre forebyggelse skoler osv.. Endelig kan man lade skatterne stige. Problemet er at ingen af de toneangivende partier vil melde ud da de er bange for vælgerne, de foretrækker et valg, hvorefter indgrebene kommer som en tyv om natten uanset hvem der vinder valget. R melder ud i god tid.
S og SF "spille et meget højt og risikabelt spil med den danske velfærd som indsats.

Citat
“Hvad vi også ved er, at meget af den øvrige verden roser den danske model og "flexicurity" til skyerne, fordi offentlige velfærdsordninger, især dagpengene, gør det muligt for arbejdsgiverne at have let ved at hyre og fyre samt for de ansatte at skifte job.”
Her får jeg den tanke, at du ikke har læst mit indlæg og link.

"flexicurity" modellen vil ikke tage skade da den intet har at gøre med dagpengene. Dagpengene skal hæves, med de restriktioner der er på bistandshjælpen med at du ikke må eje noget vist du skal have bistandshjælp, yderlig skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet, (Man kunne overveje en tvungen medlemskab af en arbejdsløskasse.)
 
22.01-2010 | 10:38 af Stig Libori
Flexicurity modellen handler da i høj grad om dagpenge. Modellen går jo netop ud på, at lønmodtagerne afstår fra at kræve meget lange opsigelsesvarsler, fordi de kan få en rimelig indkomst kompensation ved arbejdsløshed. Det har gjort det danske arbejdsmarked fleksibelt i forhold til udlandets arbejdsmarkeder.

Selv velfærdskommissionen lagde vægt på, at det er nødvendigt ikke at presse citronen for hårdt på dagpengene af hensyn til den meget attraktive flexicurity-model.
22.01-2010 | 10:44 af Stig Libori
Kommentar er blevet slettet.
22.01-2010 | 10:49 af Stig Libori
Kommentar er blevet slettet.
22.01-2010 | 10:24 af Flemming Nakinge Nielsen
Stig Libori
løn og arbejdsvilkår forhandles af arbejdsmarkedets parter.
Vi har debatteret dit forslag på radikale net og du er blevet forklaret hvad jeg og andre radikale mener om dit forslag. Jeg vil ikke tage debatten igen, om andre vil må tiden vise..
 
22.01-2010 | 10:34 af Stig Libori
Ingen forlanger du debaterer med. Ankepunktet på DRV var, at det vil "rød stue" ikke være med til - det kunne jeg egentligt godt tænke mig at få afprøvet.....
22.01-2010 | 10:36 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
22.01-2010 | 12:56 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
23.01-2010 | 00:08 af Knud Helmer Andersen
Jeg finder at det er nogle dælens fine og komplicerede forklaringer i frembringer.
Og der skal nok være en hel del sandheder indeholdt.
Men kan der ikke sammendrages til noget der ligner det her:
Når ting stilles op i regneark o.lign. så blever det overskueligt, og reigtigt, hvis alle de indlagte er forudsætninger og data er holdbare.
Vi kender både fødselstal og gennemsnitslevealder. Det vi derimod ikke kender helt er f.eks. Konjukturer, Priseudvikling og udviklingen på arbejdsmarkedet og meget andet.
I takt med mængden af usikre data, bliver facit tilsvarende usikkert. Dermed er man over i økonomernes, personlige overvejelser, vourderinger og skøn.
Den heraf følgende rådgivning bliver således rimelig usikker, til tider ubrugelig. Tilbage er de lette, og de blant, skal vi sige nyliberale beslutningstagere, acceptable gengangere.

---Efterlønnen fjernes og dagpenge og dagpengeperioden sættes ned.---

Spørgsmålet er om det ikke for det meste, er sådan det går til.?

Har man taget rigtigt højde for at rigtig mange, i finanskrisens skær har mistet betydelige dele af deres pensionsmidler. ?
Har man styr på indvandring og integrationen i overslagsårene ??
Prover man overhovedet at styre hvilke teknologier der med arbejdspladserne, flyttes til lavlønsområder Kina M.V.
Jeg var før inde på den indenlandske prisudvikling, der jo står i et vist forhold til lønniveauet.
Det mener jeg ikke man har en skid styr på.
Derfor er de meget omtalte justeringer i efterløn og dagpenge ikke særligt seriøse forslag.

Bloggen anbefales
MVH
KHA
29.01-2010 | 21:19 af mikro pax
Jeg vil henvise til notat om "Hvordan skaber vi et tilpasningsdueligt samfund?" af Bent Rold Andersen fra 21/11-2008. Heri står flg.:

"Hvordan går det til, at de nordiske lande i den grad udvikler sig i modstrid med traditionel økonomisk teori? Traditionelle økonomiske teoretikere har gjort et behjertet forsøg på en forklaring, kaldet skandinavisk ”flexicurity". Forklaringen skulle være, at de kontinentaleuropæiske lande og de nordiske lande har valgt forskellige metoder til at sikre tryghed i beskæftigelsen. De kontinentaleuropæiske lande har i vidt omfang søgt at sikre trygheden gennem lange lovbestemte opsigelsesfrister. Det medfører, at virksomhederne bliver tilbageholdende med at ansætte nye medarbejdere af angst for ikke at kunne slippe af med dem, når der ikke længere er brug for dem. Dette hæmmer selvfølgelig mobiliteten og tilpasningsdueligheden på arbejdsmarkedet. I modsætning hertil har de nordiske lande været tilbageholdende med at lovgive om opsigelsesfrister på arbejdsmarkedet. I stedet har de samlet sig om at styrke trygheden gennem mere favorable dagpengeordninger end de fleste kontinentaleuropæiske lande. Derved fremmes mobiliteten!".

Læg mærke til, at der står "fremmes mobiliteten". Ikke at Det Radikales Forslag bevirker, "at sådanne ændringer af dagpengereglerne direkte truer det fleksible danske arbejdsmarked" eller som I skriver "Vi mener, at security-delen ikke kan klare flere større amputationer, uden at hele flexicurity-modellen bryder sammen."

Da DK i 90'erne ændrede dagpengeperioden fra 9 år til 4 år venligst fortæl mig venligst hvordan denne ændring var en trussel mod den danske ”flexicurity” models bestående.

Tillige må I komme med andre forslag til besparelser. Vi er vel enige i at et underskud på de offentlige finanser på ca. 90 mia. kr. i 2010 og videre frem ikke er nogen holdbar situation.

I mener også, at noget tyder på, at vi faktisk godt kan få længere periode med jobløs vækst og større arbejdsløshed i årene frem, så 2019 kan vise sig at være et fornuftigt tidspunkt at flytte på efterlønsalderen.

Det Radikales Forslag om efterlønnen drejer sig om, at efterlønnen skal udfases over en periode og ikke kun 1 år. Kloge folk siger at ledigheden stiger i 2010 og 2011. Ingen kan forudsige 9 år frem. Derfor er det meget reelt at komme med forslag nu og ikke om 5 år.

Arbejdsfrekvensen i DK falder for de 60-64 årige mens den i Sverige for de 60-64 årige ligger i top. Er danske arbejdere mere sygelige end svenske? Årsagen er den, at vi har efterløn i DK det har Sverige ikke.

Jeg mener I er ude i et ideologisk ærinde og I ikke tænker over, at vi ikke har råd til meget flødeskum på toppen. Årsagen er dels krisen dels VKO-blokkens manglende forståelse for at gennemføre økonomiske strukturreformer gennem hele perioden 2001-?

Et andet sted skriver Henrik Herløv Lund flg.: "De nyliberale ”patentmediciner” er ikke blot en ingen løsning, men en helt fejlagtig løsningsmodel, der mere synes dikteret af ideologiske end økonomiske overvejelser og burde være mod økonomisk bedre vidende." og "Et statsunderskud på 95 mia. kr. i 2010 er alvorligt, ingen tvivl om det. Men man skal dog på den anden side ikke forfalde til ”bogholderiøkonomi”. Den afgørende økonomiske udfordring på kortere sigt er ikke statsunderskuddet, men arbejdsløsheden."

Dette skrevet af to skribenter, der om nogen er ude i et ideoligisk ærinde. De nationaløkonomiske overvejelser, har økonomen og politologen helt glemt i denne artikel.
29.01-2010 | 22:15 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
SEND
Copyright 2012 Avisen.dk ApS
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne internet sites
Om Avisen.dk Tip redaktionen Annoncering Betingelser Kontakt os
Avisen.dk ApS | CVR-nr. 31470021 | Guldbergsgade 29E | DK-2200 København N | Tlf.: +45 27837130 | avisen@avisen.dk
Ansvarshavende chefredaktør: Rasmus Emborg
Jourhavende i dag:
Oliver Batchelor