|
21.01-2010 | 17:18
af
(Slettet bruger)
En anbefaling fra mig. Jeg forstår heller ikke, hvordan forringelse af dagpenge skal kunne skabe flere arbejdspladser. Når folk uddanner sig er det jo altid med målet at få arbejde bagefter. De radikale følger VKO`s teori om, at arbejdsløse ikke gider at arbejde. Utroligt så mange der pludselig er blevet dovne på kort tid. Tænk at så mange i forbindelse med en krise kan blive enige om, at nu gider de ikke at arbejde mere.
|
|
|
|
|
|
|
21.01-2010 | 22:36
af
Stig Libori
Jeg synes der er rigtig mange gode tanker i oplægget. Men de radikale og økonomerne har jo omvendt ret i, at der er brug for strukturreformer - der kommer til at mangle arbejdskraft igen når krisen er ovre. Så kunsten må være at kombinere jobsikkerhed, økonomisk sikkerhed og fleksibilitet.
Jeg tror det der mangler er, at man ude på de enkelte virksomheder kan aftale, at den ugentlige arbejdstid det næste år hæves eller sænkes med ½ time om ugen. Vælger man at sænke arbejdstiden er det jo nok for at undgå fyringer i krisetider, vælger man at hæve er det jo nok fordi det er svært at skaffe nok arbejdskraft.
Der skal naturligvis være noget sikkerhed i det for de ansatte: Max ½ times ændring om året (for at undgå for stor reallønsnedgang i krisetider, samt for at beskytte imod urimelige ændringer i folks dagligdag når der mangler arbejdskraft), og intervallet man må variere indenfor skal være aftalt på forhånd (eksempelvis 35-39 timer om ugen).
Hvis nogle kloge hoveder sætter sig sammen og finder ud af, hvordan sådan en ide mere konkret bør udformes tror jeg vi får mere jobsikkerhed i nedgangstider (som nu) - det var security-delen, som bør styrkes, og til gengæld er der også"mere arbejdskraft til rådighed når økonomien "buldrer derudaf" - som vel er det økonomerne efterspørger.
For virksomhederne er der mange fordele ved sådan et system - man kan bedre beholde gode medarbejdere i dårlige tider (og de mister ikke deres job, som nu), og man kan udvide produktionen selv når arbejdsløsheden er lav.
Jeg mener også det vil være en fordel for lønmodtagerne - godtnok vil de miste lidt penge når arbejdstiden sænkes (lønnen vil dog alligevel stige fra år til år pga kravet om, at der maksimalt må ændres med ½ time om året) , men til gengæld mindskes risikoen for fyresedler.
Overordnet set handler ideen om at dele det arbejde der er i krisetider, men omvendt være enige om at alle giver den en skalle under højkonjukturer. Det giver både mere tryghed og flere hænder på arbejdsmarkedet, når tiderne igen bliver til at det går stært derude i det pulserende erhvervsliv.
Bare min ide til, hvordan man kan opfylde økonomernes hede drømme om mere arbejdskraft og samtidig øge jobsikkerheden for almindelige mennesker.
|
|
|
|
|
|
21.01-2010 | 23:22
af
Per Christiansen
Også en anbefaling fra mig.
Glimrende indlæg.
Du spørger, hvorfor dagpengeordningen egentlig skal forringes. Det er i sandhed et godt spørgsmål. De Radikale tror måske, at folk, der mister deres job og ikke kan få dagpenge i mere end et par år, i højere grad vil føle sig ansporet til selv at blive iværksættere, der skaber nye arbejdspladser til andre, der skaber nye arbejdspladser til andre, der skaber nye arbejdspladser til andre ....
Guderne må vide, hvad de tænker ... hvis de overhovedet kan tænke, hvilket der ikke er meget, der tyder på.
|
| |
|
|
|
|
|
|
21.01-2010 | 23:33
af
Per Christiansen
Problemet er jo, at der ustandseligt, dvs kontinuerligt overflødiggøres arbejdskraft som følge af den teknologiske udvikling, og at det er umuligt at omskole og videreuddanne arbejdskraften hurtigt nok og godt nok, til at den kan følge med udviklingen.
Det er med andre ord noget ævl, at der kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden osv. Der er jo masser af mennesker, som ikke kan finde produktiv beskæftigelse. Hele den finansielle sektors ansatte laver jo overhovedet intet som helst produktivt. Hvad kan vi sætte dem til, hvis de skal til at forsørge sig selv i stedet for at leve af at manipulere med vores alle sammens velstand?
Og hvordan skal problemerne kunne løses, medmindre man fra samfundets side vil begrænse erhvervsretten og den såkaldte private ejendomsret til produktionsmidlerne? Hvad skal forhindre arbejdsgiverne i at fyre folk og gå på jagt efter billigere arbejdskraft i en globaliseret verden?
|
| |
|
|
|
|
|
|
22.01-2010 | 08:48
af
Flemming Nakinge Nielsen
Når vi radikale vil halvere dagpengeperioden er det for at folk på dagpenge kan få en dagpengesats de kan leve af set i forhold til lønnen, dagpengene er udhulet så fagforeningsmedlemmer der bliver arbejdsløs risikere at må gå fra hus og hjem med den sats der er i dag. En halvering af perioden vil give pengene til den forhøjelse. samtidig vil det tvinge højtuddannede til i en periode at tage arbejde i en løngrupe der er under M/K uddannelses nevo.
Det er i øvrig ganske typisk at gymnasielære hr Claus Piculell fremkommer med en påstand han ikke dokumentere, det er let at kritisere men der mangler nogle bud på hvad han og sevetos så vil, økonomien ordner ikke sig selv det kræver reformer.
Per Kristiansen du udtaler dig mod samtlige partier vismændene osv. læs mit link tøjre oppe i tråden. selv Villy og Helle erkender det strukturelle problem.
|
| |
|
|
|
|
22.01-2010 | 08:55
af
Flemming Nakinge Nielsen
Fleksible arbejdstider i Danmark, Tyskland, Frankrig og Storbritanien Flexicurity i politik og praksis? Fleksibel arbejdstid har ikke meget med at gøre med dagpengene størelse og længde. Men det lyder da meget flot "Flexicurity" når det siges på engelsk. Fleksibel arbejdstid er på dagsordenen i OECD, EU og i medlemslandende, men temaet forbindes diskursivt med så forskellige politiske målsætninger som øget produktivitet, bedre arbejdskraftudnyttelse, ledighedsbekæmpelse og bedre balance mellem arbejds- og familieliv. Dette skyldes ikke mindst et opbrud i den traditionelle forståelse af fl eksibel arbejdstid som noget ensidigt godt for arbejdsgiverne og ensidigt dårligt for lønmodtagerne http://www.nyt-om-arbejdsliv.dk/2artikel.aspx?itemID=289
|
| |
|
|
|
|
22.01-2010 | 09:02
af
Claus Piculell
@Flemming Nakinge Nielsen
Vi er helt enige så langt, at i de næste 20 år (ikke 40, for de sidste årgange er ikke født endnu) er der en DEMOGRAFISK udfordring, selv om en lempeligere udlændingepolitik kunne løsne noget op for den.
Spørgsmålet er, i hvilket omfang det også ender med at blive en ØKONOMISK udfordring. Det afhænger bl.a. af de økonomiske konjunkturer internationalt og nationalt, den private og offentlige sektors behov og indbyrdes forhold, produktivitetsudviklingen, tekniske og andre innovationer, levealderen, sygdomsfrekvensen, inddragelse af hidtil marginaliserede grupper på arbejdsmarkedet, hvad man anser som den "strukturelle ledighed" osv.... See More
Som læseren aner, vil det kræve en større analyse og redegørelse at præsentere problemstillingen blot tilnærmelsesvist fuldstændigt, og jeg er overbevist om, at der er behov for, at den problematik graves igennem igen af en bredere kreds, forstået som ikke blot økonomer og som ikke blot ikke-nyliberale økonomer, som synes at tro, at alt andet altid er lige.
Men lad mig blot som ét eksempel nævne, at den såkaldte "strukturelle ledighed" har varieret over de seneste 30 år med konjunkturerne. I 60'erne anså man 'den naturlige arbejdsløshed' hvor folk blot var mellem jobs for at være 2%, i 80'erne med den store massearbejdsløshed begyndte man at operere med 4-5% og debattere om det var nok, i 90'erne sagde f.eks. Lykketoft 5%, mens den blev sat ned til 4% under indtryk af højkonjunkturen efter 2000.
Således opererer Arbejdsmarkedskommissionen med en "strukturel ledighed" på 4%, men ikke en sjæl aner, om de 1,6% vi kom ned på på højden af højkonjunkturen kan nedbringe den yderligere, og hvilken indflydelse en ny massearbejdsløshed vil få. Hvis den strukturelle ledighed i virkeligheden er 3% og ikke 4%, kræves der f.eks. kun godt 25.000 ekstra i beskæftigelse ift. regeringenens 2015-plan og ikke godt 50.000.
At anslå den strukturelle ledighed - som hele Arbejdsmarkedskommissionens regnestykker bygger på, er altså ikke ligefrem nemt, og de andre faktorer er endnu sværere ...
Hvad vi derimod ved af (bitter) historisk erfaring fra bl.a. 1980'erne er, at langtidsledighed bider sig fast og langsomt eroderer arbejdsevnen hos den ramte. Hvad vi også ved er, at meget af den øvrige verden roser den danske model og "flexicurity" til skyerne, fordi offentlige velfærdsordninger, især dagpengene, gør det muligt for arbejdsgiverne at have let ved at hyre og fyre samt for de ansatte at skifte job.
R påstår ofte, at S og SF er ved at "spille et meget højt og risikabelt spil med den danske velfærd som indsats." Uden at jeg på nogen måde vil forsvare S og SF, og da slet ikke i alle henseender, så lad mig komme med et enkelt argument mod den påstand.
Arbejdsmarkedskommissionens forslag var i nov. 08 at forkorte dagpengeperioden til to år, og at skærpe en række krav til (gen)optjening af dagpengeretten, og man anslog, at det ville øge arbejdskraftsudbuddet med højst 20.000 over 5-10 år. I den endelige rapport har de tilsat en smule konjunkturhensyn – i øvrigt I SIG SELV en ret fornuftig tanke, men man kan kun LIDT lettere få dagpenge LIDT længere, mens hovedretningen er stadig den samme.
Hvad ville det mon betyde for den højt besungne "flexicurity", at man skulle bruge et år samt en række skærpede detailkrav for at optjene ret til to års dagpenge? Lige nu er det er problem for en ret stor gruppe unge på arbejdsmarkedet, at de ikke dagpengeforsikrede sig i tide. Kunne man måske forestille sig, at den gruppe ville blive temmelig meget større og nok heller ikke kun findes blandt de unge?
Alligevel husker jeg ikke blot ét negativt pip fra de radikale over det problem ved Arbejdsmarkedskommissionens forslag, som her på et vitalt punkt går ud over, hvad flexicurity-modellen kan holde til.
Læg dertil, at de fleste økonomer - og de fleste økonomer er pudsigt nok forsigtige folk ift. den slags forudsigelser, at vi i denne krise vil komme op på 200.000 arbejdsløse. Sidst vi var det, blev 40-50.000 hængende i langtidsledighed. Så AMK (og måske RV???) er villig til at sætte et vitalt omdrejningspunkt i "flexicurity" på spil for højst 20.000 par hænder - ALT ANDET LIGE, mens krisen uden at blive værre vil koste os det dobbelte antal "hænder", medmindre der gribes ind med vækstpakker, uddannelse, skattelettelser til dem der bruger pengene på pasta og ikke Lamborghini, oma.
Ud fra dette eksempel, hvem spiller så lige højt spil med den danske velfærd her?
vh Claus
|
| |
|
|
|
22.01-2010 | 09:38
af
Stig Libori
@ Flemming
En interessant oplysning, at den strukturelle ledighed varierer med konjukturerne. Sammenhængen er jo logisk nok - langtidsledige mister jo efterhånden den reelle kontalt med arbejdsmarkedet. Det synes jeg naturligvis taler for mere fleksible arbejdstider, som jeg foreslår.
Jeg kunne også forestille mig, at der er en sammenhæng med nedslidning og førtidspension - at gentagen arbejdsløshed ganske enkelt ødelægger folk så meget, at de ender med at blive syge af det. Det ved du måske noget om - for mig er det bare et gæt.
Så kunne jeg da egentligt godt tænke mig at høre dine kommentarer til den model jeg foreslog. Lad mit tilføje, at det jo kunne suppleres med en variabel arbejdsmarkedspension (sænkes arbejdstiden ½ time sænkes arbejdsmarkedspension med ½% og omvendt ved stigninger). Det ville kompensere lønmodtagernes umiddelbare forbrugsmulighed med ca 50% (ca det samme som den gennemsnitlige kompensationsgrad ved understøttelse) og dermed undgå en de facto finanspolitisk stramning ift nu ved høj ledighed (læs: kort arbejdstid).
Samtidigt kunne det giver en automatiseret stramning af finanspolitikken under højkonjukturer, fordi folks pensionsopsparing så ville stige kraftigt. Set over en lang periode, bør arbejdsmarkedspensionerne vel blive som nu (eller større, hvis der kommer til at mangle så meget arbejdskraft i fremtiden som økonomerne siger).
Jeg har endnu et spørgsmål til dig. Som jeg forstår det bliver der lønpres under højkonjukturer (det har vi jo lige oplevet), men meget små lønstigninger under konjukturledighed. Men har jeg ikke ret i, at lønpresset når der mangler arbejdskraft er langt mere markant, end de lavere stigningstakter ved konjukturledighed - altså, at manglende udjævning af konjukturerne i sig selv vil medføre en gennemsnitlig ledighed over tid der ligger over den strukturelle ledighed?
|
|
|
|
|
|
22.01-2010 | 10:16
af
Flemming Nakinge Nielsen
Claus
Hvor har du de 40 år fra?
De marginaliserede grupper er inddraget i R model, den hedder år 2015 planen og kan ses på www.radikale.dk
"strukturel ledighed" kan kun imødekommes med strukturele ændringer altså ”reformer” osv. Det tager 2 år fra en reform er vedtaget til den er impliceret fuldt ud, da forhandlingerne ikke kommer igang før efter valget vil der gå min. 3 år før det er relevant at kalkulere med de arbejdsløse altså i 2014 til den tid forudser alle økonomer at krisen er overstået og vi er på vej mod fuld beskæftigelse
Og man kan sagtens regne ud hvor mange der er til at forsørge resten de næste 20 år som du selv er inde på. Derfra er det ikke svært at regne ud hvor mange skattekroner der vil mangle, da der er flere der går på pension og efterløn end der kommer ind på arbejdsmarkedet. Det betyder at man skal have flere til at betale skat, det kan ske ved at nedlægge efterlønnen der giver ca. 30.000 flere i arbejde om året. Man kan også importere arbejdskraften nedskære på vel færdsgoderne som V har lagt op til, Børn ældre forebyggelse skoler osv.. Endelig kan man lade skatterne stige. Problemet er at ingen af de toneangivende partier vil melde ud da de er bange for vælgerne, de foretrækker et valg, hvorefter indgrebene kommer som en tyv om natten uanset hvem der vinder valget. R melder ud i god tid.
S og SF "spille et meget højt og risikabelt spil med den danske velfærd som indsats.
Citat
“Hvad vi også ved er, at meget af den øvrige verden roser den danske model og "flexicurity" til skyerne, fordi offentlige velfærdsordninger, især dagpengene, gør det muligt for arbejdsgiverne at have let ved at hyre og fyre samt for de ansatte at skifte job.”
Her får jeg den tanke, at du ikke har læst mit indlæg og link.
"flexicurity" modellen vil ikke tage skade da den intet har at gøre med dagpengene. Dagpengene skal hæves, med de restriktioner der er på bistandshjælpen med at du ikke må eje noget vist du skal have bistandshjælp, yderlig skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet, (Man kunne overveje en tvungen medlemskab af en arbejdsløskasse.)
|
| |
|
|
|
|
22.01-2010 | 10:24
af
Flemming Nakinge Nielsen
Stig Libori
løn og arbejdsvilkår forhandles af arbejdsmarkedets parter.
Vi har debatteret dit forslag på radikale net og du er blevet forklaret hvad jeg og andre radikale mener om dit forslag. Jeg vil ikke tage debatten igen, om andre vil må tiden vise..
|
| |
|
|
|
22.01-2010 | 10:36
af
(Slettet bruger)
Flemming hvordan vil du kompensere alle de mennesker, der i en længere årrække har betalt ind til efterløn? Det er temmelig store beløb der er tale om. Specielt da hvis mange af dem i stedet bliver berettiget til førtidspension, som du henviser til som alternativ. Og hvordan vil du sørge for at gøre det nemmere at få førtidspension i fremtiden, så de ikke i stedet bliver låst fast på kontanthjælp indtil de kan få folkepension?
Mener du med det sidste, at man ikke skal kunne eje noget for at få dagpenge? Folk på dagpenge skal også i dag stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er der intet nyt i.
|
|
|
|
|
|
22.01-2010 | 12:56
af
(Slettet bruger)
I det omfang de afkorter eller forringer dagpenge, (hvilket jeg ikke syntes de skal,) så må de stille en beskæftigelse til rådighed, hvor man kan oppebære det, man ellers vill få i understøttelse plus 10% til og dække omkostningerne ved og være i arbejde.
- Arbejde er essentielt i vores samfund på mange forskellige måder og regeringen bør prioritere det som sådan, man skal ikke glemme, at arbejde er det der får os ud af krisen i sidste instans....Det arbejdløse samfund, som vi havde under Schlutter var noget lort...
|
| |
|
|
|
23.01-2010 | 00:08
af
Knud Helmer Andersen
Jeg finder at det er nogle dælens fine og komplicerede forklaringer i frembringer.
Og der skal nok være en hel del sandheder indeholdt.
Men kan der ikke sammendrages til noget der ligner det her:
Når ting stilles op i regneark o.lign. så blever det overskueligt, og reigtigt, hvis alle de indlagte er forudsætninger og data er holdbare.
Vi kender både fødselstal og gennemsnitslevealder. Det vi derimod ikke kender helt er f.eks. Konjukturer, Priseudvikling og udviklingen på arbejdsmarkedet og meget andet.
I takt med mængden af usikre data, bliver facit tilsvarende usikkert. Dermed er man over i økonomernes, personlige overvejelser, vourderinger og skøn.
Den heraf følgende rådgivning bliver således rimelig usikker, til tider ubrugelig. Tilbage er de lette, og de blant, skal vi sige nyliberale beslutningstagere, acceptable gengangere.
---Efterlønnen fjernes og dagpenge og dagpengeperioden sættes ned.---
Spørgsmålet er om det ikke for det meste, er sådan det går til.?
Har man taget rigtigt højde for at rigtig mange, i finanskrisens skær har mistet betydelige dele af deres pensionsmidler. ?
Har man styr på indvandring og integrationen i overslagsårene ??
Prover man overhovedet at styre hvilke teknologier der med arbejdspladserne, flyttes til lavlønsområder Kina M.V.
Jeg var før inde på den indenlandske prisudvikling, der jo står i et vist forhold til lønniveauet.
Det mener jeg ikke man har en skid styr på.
Derfor er de meget omtalte justeringer i efterløn og dagpenge ikke særligt seriøse forslag.
Bloggen anbefales
MVH
KHA
|
|
|
|
|
29.01-2010 | 21:19
af
mikro pax
Jeg vil henvise til notat om "Hvordan skaber vi et tilpasningsdueligt samfund?" af Bent Rold Andersen fra 21/11-2008. Heri står flg.:
"Hvordan går det til, at de nordiske lande i den grad udvikler sig i modstrid med traditionel økonomisk teori? Traditionelle økonomiske teoretikere har gjort et behjertet forsøg på en forklaring, kaldet skandinavisk ”flexicurity". Forklaringen skulle være, at de kontinentaleuropæiske lande og de nordiske lande har valgt forskellige metoder til at sikre tryghed i beskæftigelsen. De kontinentaleuropæiske lande har i vidt omfang søgt at sikre trygheden gennem lange lovbestemte opsigelsesfrister. Det medfører, at virksomhederne bliver tilbageholdende med at ansætte nye medarbejdere af angst for ikke at kunne slippe af med dem, når der ikke længere er brug for dem. Dette hæmmer selvfølgelig mobiliteten og tilpasningsdueligheden på arbejdsmarkedet. I modsætning hertil har de nordiske lande været tilbageholdende med at lovgive om opsigelsesfrister på arbejdsmarkedet. I stedet har de samlet sig om at styrke trygheden gennem mere favorable dagpengeordninger end de fleste kontinentaleuropæiske lande. Derved fremmes mobiliteten!".
Læg mærke til, at der står "fremmes mobiliteten". Ikke at Det Radikales Forslag bevirker, "at sådanne ændringer af dagpengereglerne direkte truer det fleksible danske arbejdsmarked" eller som I skriver "Vi mener, at security-delen ikke kan klare flere større amputationer, uden at hele flexicurity-modellen bryder sammen."
Da DK i 90'erne ændrede dagpengeperioden fra 9 år til 4 år venligst fortæl mig venligst hvordan denne ændring var en trussel mod den danske ”flexicurity” models bestående.
Tillige må I komme med andre forslag til besparelser. Vi er vel enige i at et underskud på de offentlige finanser på ca. 90 mia. kr. i 2010 og videre frem ikke er nogen holdbar situation.
I mener også, at noget tyder på, at vi faktisk godt kan få længere periode med jobløs vækst og større arbejdsløshed i årene frem, så 2019 kan vise sig at være et fornuftigt tidspunkt at flytte på efterlønsalderen.
Det Radikales Forslag om efterlønnen drejer sig om, at efterlønnen skal udfases over en periode og ikke kun 1 år. Kloge folk siger at ledigheden stiger i 2010 og 2011. Ingen kan forudsige 9 år frem. Derfor er det meget reelt at komme med forslag nu og ikke om 5 år.
Arbejdsfrekvensen i DK falder for de 60-64 årige mens den i Sverige for de 60-64 årige ligger i top. Er danske arbejdere mere sygelige end svenske? Årsagen er den, at vi har efterløn i DK det har Sverige ikke.
Jeg mener I er ude i et ideologisk ærinde og I ikke tænker over, at vi ikke har råd til meget flødeskum på toppen. Årsagen er dels krisen dels VKO-blokkens manglende forståelse for at gennemføre økonomiske strukturreformer gennem hele perioden 2001-?
Et andet sted skriver Henrik Herløv Lund flg.: "De nyliberale ”patentmediciner” er ikke blot en ingen løsning, men en helt fejlagtig løsningsmodel, der mere synes dikteret af ideologiske end økonomiske overvejelser og burde være mod økonomisk bedre vidende." og "Et statsunderskud på 95 mia. kr. i 2010 er alvorligt, ingen tvivl om det. Men man skal dog på den anden side ikke forfalde til ”bogholderiøkonomi”. Den afgørende økonomiske udfordring på kortere sigt er ikke statsunderskuddet, men arbejdsløsheden."
Dette skrevet af to skribenter, der om nogen er ude i et ideoligisk ærinde. De nationaløkonomiske overvejelser, har økonomen og politologen helt glemt i denne artikel.
|
|
|
|
|
29.01-2010 | 22:15
af
(Slettet bruger)
Sjovt nok efterlyser man i Sverige en ordning som den danske. Og mange arbejdspladser har den gennem private forsikringer som en del af ansættelseskontrakten. Banken min svenske veninde arbejder i tilbyder deres medarbjdere pension fra de er fyldt 55.
Og nej, ingen kan forudsige 9 år frem. Heller ikke de radikale.
Indtil videre har Flemming ikke ønsket at oplyse, hvordan DRV vil financiere tilbagebetaling af indbetalte penge til førtidspension. Eller størrelsen på beløbet der vil være tale om. Måske Ole Brandt kan svare på spørgsmålene?
|
|
|
|
|
|