(Hvem
laver propaganda?)
I
blogindlægget ”DR
er fuld af løgn” påstod
David Trads, at afhøringsleder Chris Hogan havde sagt ”så
vidt jeg husker, måske, måske”, og at alle disse
forbehold var blevet fjernet af DR, da de viderebragte udtalelsen om
5-6 fangeoverdragelser. Derefter blev han ringet op af Christoffer
Guldbrandsen, som fortalte, at han havde fået Hogans tilladelse
til at droppe to af forbeholdene, og som jeg påviste i mit
blogindlæg ”Borgerlige
begår igen tortur på engelsk!”,
var det sidste ”måske” snarere et ”cirka”, som en
uheldig oversætter fik droppet.
Trads
reagerede på Guldbrandsens oplysninger ved at love, at man selv
ville søge at få fat i Hogan, underforstået at
Guldbrandsen også var fuld af løgn her. Der gik en del
tid med en masse spilfægteri her, selv om Trads jo godt ved, at
Guldbrandsen ikke bare kan udlevere telefonnumre m.v. på folk,
han har lovet kildebeskyttelse.
Men
faktisk fik Nyhedsavisen så fat i Hogan, og det afstedkom
artiklen redaktionchef Simon Andersens artikel ”Kronvidne:
Ingen overgreb på fanger”,
selv om Hogan som forhørsleder jo ikke ville kunne være
kronvidne i dét spørgsmål uden at bringe sig selv
i fare for retsforfølgelse. Men hvor blev den del af
interviewet med Hogan af, hvor Nyhedsavisen ville tjekke, om han
virkelig havde sagt o.k. til fjernelse af de nævnte forbehold?
Eller hvor man spurgte ham nærmere ud om det antal gange, han
havde set overdragelser?
Og
hvor blev endnu en artikel af, nemlig den der tilbageviste et nyt
interview , som Guldbrandsen lavede til netstedet for ”Den
hemmelige krig”,
hvor forhørsleder Ed Hermann bekræfter, at alt det han
er citeret for i filmen er korrekt, og at Guldbrandsens ”speak”
er fair?
I
dag konkluderer Trads så blandt andet i sit nye blogindlæg
”TRADS:
DR s propaganda”:
”I
dag ved alle, at der ingen som helst beviser er for den påståede
’rutinemæssige’ udlevering – tværtimod er DR’s
kronvidners udsagn faldet fra hinanden: De amerikanske vidner, der
fupklippes, kan kun huske henholdsvis et eller tre eksempler, når
de blir spurgt af andre end DR [...]”
Jamen,
kære Trads, det er jo hele tre
selvmål på én gang! Det ene kronvidne husker altså
ifølge dig selv tre overdragelser
– mindst. Denne person er Hogan, så nu aner vi jo, hvad hans
svar var på jeres spørgsmål. Synes du ikke, at læserne har ret til få det at kende gennem en egentlig artikel, siden du nu hævder, at I netop ikke vælger side. Eller kan man være énsidig alligevel?
Men ikke nok med det:
Forsvarsministeren har først svaret i et §20-spørgsmål i 2004
på en måde, der var åben for fortolkning – og så
har jeg sagt det pænt – og så netop 19. januar
2006 præciseret, at der har været to
tilfælde af overdragelse, hverken flere eller færre.
Filmens påstand er, at regeringen ikke har informeret folketinget korrekt.
Kan
du selv regne
resten ud, David Trads?
vh
CP