BLOG:

Nutcracker
Her er Nyhedsavisens brølere!
15. august 2007 11:54
 [3579 ]    [55 ]   Anbefal

 

Nyhedsavisens to chefredaktører, David Trads og Simon Andersen, kæmper hårdt for at undgå, at folk skal opdage, at en uvildig kommission nedsat af deres eget fagforeningsblad og institution for forskning og videreuddannelse i journalistik totalt har forkastet Nyhedsavisens massive angreb på DR og Christoffer Guldbrandsen, der lavede filmen "Den Hemmelige Krig".

 

 

Af Claus Piculell

 

 

Blandt andet bruger chefredaktionen det gamle nummer med at beklikke kommissionens medlemmer og dens habitus. Også selv om kommissionen blandt sine fem medlemmer tæller Mikael Kristiansen, tidl. spindoktor for Fogh, og Mette Bock, tidl. redaktør for Jydske/Vestkysten. Men de er måske også bare røde lejesvende?

 

Det er i sig selv pinligt, at Nyhedsavisen bliver kritiseret i en rapport, der skulle vurdere Den Hemmelige Krig. Men det er endnu mere pinligt, at I ikke kan tage imod kritik fra anerkendte kolleger fra alle sider af det politiske spektrum.

 

Mht. rapportens påstand om, at I har oversat en central engelsk sætning forkert - eller i hvert fald strammet den ud over det rimelige, så påviste jeg det på min blog allerede dengang:

"Borgerlige begår igen tortur på engelsk!"


Her påviste jeg ikke blot fejlen i oversættelse af "might", og senere, at selv om forhørslederen oprindelig også sagde "To the best of my recollection" og "might" igen, så gik usikkerheden på det præcise antal af tilfælde, ikke en generel usikkerhed, ganske som denne selv har bekræftet siden. I øvrigt er ”to the best of my recollection”, selv om det evt. oversættes med ”så vidt jeg husker”, et meget lille forbehold, og faktisk bruges ”to the best of my recollection” ofte i vidneudsagn og ved underskrifter, hvor man erklærer at have gjort sit bedste for at huske efter.

 

Men jeg påviste også, at den amerikanske forhørsleder omtaler en episode, hvor danskerne kom med "nok 10-12 fanger", mens forsvar og regering har holdt fast på, at der i de to officielt anerkendte overdragelser var tale om 3 og 31 fanger.

Så ikke alene må der have været mindst tre overdragelser, men forhørslederen siger faktisk "nok en fem-seks gange".

Det er jer på Nyhedsavisen, der her er "fulde af løgn", som Trads i sin tid skrev om DR.

 

Jeg har påpeget andre fejl i jeres dækning samt de fortielser I har måttet begå for ikke at afsløre jeres fejl.

 

Trads reagerede på Guldbrandsens oplysninger om, at denne havde dobbelttjekket med den amerikanske forhørsleder Hogan, om filmens gengivelse var o.k., ved at love, at man selv ville søge at få fat i Hogan, underforstået at Guldbrandsen også var fuld af løgn her.

Endelig fik Nyhedsavisen så fat i Hogan, og det afstedkom artiklen fra (dengang redaktionchef) Simon Andersen: ”Kronvidne: Ingen overgreb på fanger”. Men Hogan var "kronvidne" på antal overleveringer, ikke på evt. overgreb eller tortur, for som forhørsleder  ville han jo ikke kunne være kronvidne i dét spørgsmål uden at bringe sig selv i fare for retsforfølgelse.

 

Men hvor blev den del af interviewet med Hogan af, hvor Nyhedsavisen ville tjekke, om han virkelig havde sagt o.k. til fjernelse af de nævnte forbehold? Eller hvor man spurgte ham nærmere ud om det antal gange, han havde set overdragelser?

Og hvor blev endnu en artikel af, nemlig den der tilbageviste et nyt interview , som Guldbrandsen lavede til netstedet for ”Den hemmelige krig”, hvor forhørsleder Ed Hermann bekræfter, at alt det han er citeret for i filmen er korrekt, og at Guldbrandsens ”speak” er fair?

 

Den nærmere beskrivelse af forløbet kan findes her:

"Hvem laver propaganda?"

 

Jeg har påvist, hvordan I har været brugt nogle tilfældige tal om DR på en måde, der overhovedet ikke er dækning for, og som en 1. semesters studerende på statskundskab ville dumpe i statistik for her:

"Journalister og statisjusk"

 

Endelig er jeg kommet med mit bud på, hvorfor I her var så overivrige efter at gå i kødet på DR - ud over at det giver almen omtale, nemlig for at konkurrere med TV2 om rollen som DR s modstander og dermed også konkurrere om TV2 s annoncekroner:

"Nyhedsavisens grund til at angribe DR"

 

Filmen indeholder i øvrigt en hidtil unævnt helt central påstand, nemlig at regeringen har misinformeret folketinget, både i spørgsmålene ovenfor, men ikke mindst da statsministeren sagde, at USA havde lovet at overholde Geneve-konventionen, mens Bush netop havde skrevet i memo af 7. februar 2002: "når det passer med USA s varetagelse af sin militære opgave".

 

Det problem var I også med til at flytte fokus fra, og nu gør I det faktisk igen.

 

 

vh CP

 

 

Send til
Debat  55
Anbefal
For at kommentere et blogindlæg skal du være logget ind. Har du ikke en bruger kan du oprette en her.
 SKRIV KOMMENTAR
Du skal være logget på for at kommentere.
15.08-2007 | 12:33 af (Slettet bruger)
Kære Claus.

Har du læst Simon Andersen blog-indlæg om samme kommision i dag? Det er da vist et stykke gedigent undersøgelsesarbejde, som jeg gerne så fra andre steder i den skrevne presse.
 
15.08-2007 | 12:53 af Claus Piculell
Kære Tommel-op

Har du læst min fremstilling her og de artikler, der linkes til?

Det er også ganske gedigent undersøgelsesarbejde ...

Har du mon som mange andre læst Simons fremstilling uden at læse rapporten først, og har du tænkt over, om det kunne farve din opfattelse?

Men jeg anerkender gerne, at Simons fremstilling er nydeligt skrevet.

vh CP
 
15.08-2007 | 13:01 af Karin Bennedsen
Om David Trads og Simon Andersens voldsomme og temmelig uforståelige angreb på Guldbrandsen og DR for Den Hemmelige Krig skyldes kamp om reklamekroner, eller der ligger andre (personlige?) motiver bag, skal jeg ikke kunne sige.

Men at de bliver ved med at fremture, på trods af både dine, andre bloggeres og nu også en uafhængig kommissions saglige og velargumenterede kritik af Nyhedsavisens hetz mod DR og Guldbrandsen, i stedet for at tage kritiken efterrettelig, siger noget om det lave journalistiske niveau, som præger NA.

Se også denne blog af Bo Arling:

http://avisen.dk/blogs/arlind/trads-fortier-tortur-050207.aspx
15.08-2007 | 13:03 af (Slettet bruger)
David Trads gjore heller ikke nogen god figur i DR 1200 avisen, hvor han flere gange råber for og afbryde Mette Bock.

- Det er min opfattelse, at påstanden om forkerte oplysninger til folketinget blev klaret ved og råbe højst.
 
15.08-2007 | 13:03 af (Slettet bruger)
David Trads gjore heller ikke nogen god figur i DR 1200 avisen, hvor han flere gange råber for og afbryde Mette Bock.

- Det er min opfattelse, at påstanden om forkerte oplysninger til folketinget blev klaret ved og råbe højst.
 
15.08-2007 | 13:05 af Karin Bennedsen
Rettelse: Der skulle stå Bo Arlind
15.08-2007 | 13:09 af Lars Nunnegaard
Borgerlig anstændig fordrer at man anerkender fejl, om man er redatør eller hvad.
 
15.08-2007 | 13:19 af Svend Larsen
Hørt! .. Nyhedsavisen er ved at gøre sig selv irrelevant.. selvom den startede lovende som en gratisavis med en hvis kvalitet..
15.08-2007 | 13:20 af (Slettet bruger)
Da jeg så "dokumentarfilmen" fik jeg en dårlig oplevelse ud af det, da måden at "dokumentere" på, var stærkt fedtet ind i visuelle/filmiske virkemidler. Jeg manglede sådan set bare, at Anders Fogh med en Darth Vader-stemme havde sagt "Join the dark side", hvilket havde været helt i tråd med filmens generelle niveau.

Efterfølgende har filmen vist sig at bygge på et tvivlsomt materiale, udspekulerethed og udeladelser, og jeg kan ikke se, hvor manipultionen adskiller sig så meget fra Jeppe Nybro s studentikose rapport fra Irak, som kostede ham en alt for blid irettesættelse.

Jeg synes i bund og grund, at det er at ophøje filmen til en ufortjent størrelse, at gøre den til genstand for en selvbestaltet kritisk journalistisk gennemgang, for i mine øjne er alt sagt og gjort i denne forbindelse et udtryk for en politisk stillingtagen for/imod regeringen, hvilket jeg blot erkender - og synes at andre burde gøre også!
 
15.08-2007 | 13:22 af Karin Bennedsen
Citat:

"Lad mig repetere to absolutte grundregler i journalistik:

For det første: Sørg altid for at researche alle sider af en sag.

For det andet: Lad altid den angrebne part komme til orde.

To trivielle banaliteter for enhver journalist, som læres på første semester under uddannelsen, men som desværre sommetider brydes af journalister - af især to årsager:

For det første: Bred research kan ødelægge den klare vinkel med virkelige nuancer.

For det andet: Når man giver ordet til den angrebne part, kan historien falde."

Citat slut.

Citatet er fra en blog, skrevet af David Trads.

http://www.kommunikationsforum.dk/?id=67&blog=author&userid=27

Måske skulle David Trads og Simon Andersen have genopfrisket disse to absolutte journalistiske grundregler, før de gik ind i en fuldkommen enøjet og usaglig hetz mod DR og Guldbrandsen.
15.08-2007 | 13:29 af (Slettet bruger)
LAD OS SE FILMEN IGEN.

Jeg så filmen og jeg syntes ikke jeg blev snydt men jeg syntes, at nogen forsøger og snyde mig når jeg høre på alt det sludder regeringens lejesvende disker op med i øst og vest for og forvirre os der har set filmen...
 
15.08-2007 | 13:45 af Claus Piculell
Jeg er enig med de fleste kommentarer indtil nu, især Pouls opfordring til at få filmen genudsendt og Karins redegørelse for vigtigt journalistiske principper, så jeg vil nøjes med at kommentere Tommel-Ops anden kommentar.

Jeg synes, at du har et meget ensidigt syn på filmen, og jeg tror ikke, at jeg kan overbevise dig, men jeg prøver alligevel, fordi din joke med Anders Fogh, der siger "Join the Dark Force" viser humoristisk sans ...

Men når du kan præstere den slags sort humor, burde du egentlig også kunne have forståelse for, at en film kan og må operere med dramatiske virkemidler. Det ændrer jo ikke ved selve det saglige indhold, som står for det meste uantastet.

Man kan diskutere, om dramaen fik for megen gulvbas, og jeg er tilbøjlig til på dette punkt at give dig og visse kritikere ret: Filmen gik nogle gange for vidt i sine virkemidler, men jeg tror ikke, at det skyldes en sammensværgelse med Enhedslisten betalt af Nordkorea om sværte statsministeren (!), men mere, at filmmagerne forelskede sig i deres egne virkemidler.

Og så hedder det oprindelige citat fra Star Wars i øvrigt:

"Never underestimate the Dark side of the Force!" ;)

vh CP
 
15.08-2007 | 14:34 af (Slettet bruger)
@ CP

- og endnu et: Obi Wan has taught you well!

Mit ensidige syn på filmen skyldes jo, at jeg ikke finder den troværdig. Når man vil sætte nogen i et kritisk lys, så går mine alarmklokker altså, hvis der bruges for meget "uden-oms-halløj" til at fortælle budskabet (gulvbassen, den var go ). Og det mener jeg i høj grad er tilfældet med DHK, som gør brug af disse dramaturgiske virkemidler (lys vs. mørke, citat på skrift vs. løsreven udtalelse) - og det er jo ikke ligefrem en humoristisk film! På alle leder og kanter er filmen jo så gennemredigeret, at "tilfældige sammenfald" ikke virker så tilfældige endda (mht. henvisn. til tortur i indledningssekvens og afslutning).

At filmen har skabt så meget furore, irriterer mig faktisk, for var der virkelig grobund for en politisk proces mod regeringen, så svækker filmen i realiteten denne proces, ved at skyde sig selv og dele af oppositionen i den populistiske fod, så troværdighedens ben skal sættes af ved knæet!
 
15.08-2007 | 14:59 af Claus Piculell
Hej Tommel-Op

Jeg er faktisk enig så langt, at Guldbrandsen og DR gav kritikerne for let spil ved den megen "hype" inden filmens offentliggørelse og dens kunstneriske ambitioner, som Guldbrandsen også gav udtryk for bagefter, da han sagde, at han nu ville lave spillefilm.

Men den vigtigste rolle i, at hele debatten om filmen og dens centrale påstande blev forvrænget, har regeringens spindoktorer og Nyhedsavisen! Det var herfra, stadig mindre fluer blev kneppet om, hvorvidt og hvornår og hvordan danske soldater bærer danske flag, om forhørslederen siger "muligvis 5-6 gange" eller "nok 5-6 gange" mmm.

To helt centrale påstande står uanstastede, og her er kommissionen ikke på nogen måde ulden i munden:

1. Der er faktuelt belæg for - og intet imod - at Statsministeren vildledte folketinget om, at Danmark kun havde overdraget krigsfanger til en magt, nemlig USA, der "overholder principperne i Genevekonventionen". Det strider imod en række dokumenter, som han har måttet have haft kendskab til som nær allieret og især efter disses offentliggørelse: Det militære "factsheet" om behandling af fanger fra nov. 2001, Bush s memorandum fra februar 2002, hvor der stod, at USA ville overholde Genevekonventionen, når det ikke var i strid med USA s militære interesser, og en række senere oplysninger.

2. At forsvarsministeren vildledte folketinget, når han dels langsomt "præciserede" sine svar om overdragelse af fanger i Afghanistan, men især da han og forsvarskommandoen stod fast på, at der var sket to - og kun to - overdragelser af fanger i 2002. Sonm du kan se i min udredning ovenfor, sagde den amerikanske forhørsleder, at han så danske tropper overlevere fanger "vel 5-6 gange", og at han nøje beskrev en episode med 10-12 fanger, mens de to officielle er på 3 og 31.

Her er der materiale til en undersøgelse af, hvorvidt de to har overtrådt ministeransvalighedsloven, og her har filmen et udsagn fra én professor i forfatningsret, der siger, at der er grundlag ikke alene for det, men for en egentlig rigsret.

HER kunne en ægte kritisk journalistik have trådt ind og stillet adskillige meget rimelige spørgsmål, nemlig til andre juraprofessorer om, hvorvidt de var enige, og til Guldbrandsen om, hvorfor han kun havde udsagn fra en jurist med på det punkt.

Men en sådan journalistik kunne have risikeret at  at afsløre, at flere andre professorer var enige i, at ministeransvarlighedsloven var overtrådt ...

vh CP
 
15.08-2007 | 15:05 af K-drengen, v/ Jørgen V. Busk
Off-topic:

Claus,

Jeg tror du ville være god at have på en redaktion som sparringspartner. Især nyhedsavisen ville kunne lære en del. Men personligt ville jeg være glad for at være på en redaktion sammen med dig.
15.08-2007 | 15:18 af (Slettet bruger)
Kære Claus,

Hvis der er overtrådt love, skal det jo have konsekvenser. Helt enig!

Tilvejebringelsen af beviserne bag om filmen, som nogen har forsøgt sig på, bl.a. her på NA, viser også, at der kan sættes spørgsmålstegn på researchprocessen bag filmen, samt en del af dens udsagn, f.eks. hvem vidste hvad og hvornår.

Alene dette gør jo, at en "useriøs" film diskvalificerer sig selv fra at blive den udløsende faktor, der får statsapparatet til at brase sammen - det bør alene nøgtern og grundig efterforskning.

Eksempel (citat fra dit svar):

"stadig mindre fluer blev kneppet om, hvorvidt og hvornår og hvordan danske soldater bærer danske flag, om forhørslederen siger "muligvis 5-6 gange" eller "nok 5-6 gange"

- dette skriger jo på, at når der er noget om sagen, så udfordrer man jo alt ned i detaljerne, indtil journalisterne bliver trætte af at spørge. Her starter den egentlige kritiske journalist vel sit arbejde?

Jeg vil bare gerne understrege, at filmen ikke kan stå alene som bevisførelse for noget som helst, det er den simpelthen for ringe til - også selvom DR indstillede den til en Cavlingpris (her er gulvbassen i gang igen!).
 
15.08-2007 | 15:20 af Claus Piculell
Hej K-dreng

Endnu mere off-topic:

Jeg kan ellers tåle megen ros (!), men lige nu kan jeg kun nå tastaturet med en pegepind, da jeg langsomt svæver opad på en lyserød sky, mens keruber pudser en meget stor glorie, og serafer spiller harpe og violin ...

Så mens jeg stadig kan nå: TAK! ;)

Vi ses, når jeg kommer ned igen ...

vh CP
 
15.08-2007 | 15:25 af (Slettet bruger)
Godt med lidt kvalificeret modspil, CP.
15.08-2007 | 15:27 af K-drengen, v/ Jørgen V. Busk
Vi ses :o)
15.08-2007 | 15:27 af Groucho
Ja, come on, Claus, bare giv dem!
 
15.08-2007 | 15:27 af Claus Piculell
Kære Tommel-Op

"Eksempel (citat fra dit svar):

"stadig mindre fluer blev kneppet om, hvorvidt og hvornår og hvordan danske soldater bærer danske flag, om forhørslederen siger "muligvis 5-6 gange" eller "nok 5-6 gange"

- dette skriger jo på, at når der er noget om sagen, så udfordrer man jo alt ned i detaljerne, indtil journalisterne bliver trætte af at spørge. Her starter den egentlige kritiske journalist vel sit arbejde?"

Nej, man starter med at se på, hvad der er hovedbudskabet, og så undersøge, om det kan bære. I den sammenhæng var der tale om at angribe enkelte detaljer, især den med flagene - detaljer, som i øvrigt senere blev tilbagevist.

Og vigtigst: man fulgte vel at mærke hver detalje op med GENERELT at affeje filmen som uvederhæftig. Den går jo ikke, selv om man evt. har fundet en flue i suppen.

At filmen ikke i sig selv kan stå som bevis har du 100% ret i - det er det, som en egentlig uvildig undersøgelse, f.eks. ved en dommer som i Tamilsagen, bør afklare.

vh CP
 
15.08-2007 | 15:38 af Claus Piculell
Hej Groucho og Jan

Tak! (er blot et fattigt ord ...)

Jeg gør mit bedste! ;)

vh CP
 
15.08-2007 | 15:54 af Emil Andersen
Hvorfor al den ballade? Vi er jo nødt til at stoppe terroristerne, før de rammer os, og de 34 pakistanere er jo alle hjemme igen i bedste velgående.

Emil
15.08-2007 | 15:59 af Claus Piculell
Hej Emil

Jo, vi skal stoppe terrorister, men vi skal ikke ende med at bruge midler, der ikke er bedre end deres. Så får vi i hvert fald ikke mange allierede.

Og nu er Pouls ønske om at se filmen igen virkelig relevant, for jeg er ret sikker på, at den indeholder beretninger fra lokalområdet om, hvad de 34 blev udsat for.

vh CP
 
15.08-2007 | 16:01 af Emil Andersen
Rygter kan man ikke bruge til noget.

Emil
15.08-2007 | 16:02 af Claus Piculell
Hej Emil

Heller ikke, hvis det er "rygter" fra bekendte og slægtninge?

vh

CP
 
15.08-2007 | 16:14 af Tove Hansen
Kære CP

Lad nu vær !

Det er jo bare et billigt forsøg fra jer venstreorienterede for at noget skidt til at hænge ved regeringen. Men det vil ikke lykkes, dertil er Anders Fogh alt for dygtig.
 
Mvh Tove
15.08-2007 | 16:17 af Tove Hansen
Kære CP

Kan I ikke en gang for alle lære, at vælgerne har valgt en anden regering end jeres?

Og snart vil de gøre det igen.

Mvh Tove
15.08-2007 | 16:20 af Emil Andersen
Hørt, Tove!

Emil
15.08-2007 | 16:33 af Karin Bennedsen
@Tove Hansen

Det er jo før i historien set, at vælgerne gerne vil have en stærk mand på lederposten. Desværre!
15.08-2007 | 16:42 af Tove Hansen
Kære Karin

Fogh er ikke blot stærk, men også meget dygtig. Det er derfor, at han bliver valgt ved demokratiske valg igen og igen.

Uanset hvad du antyder med dine ord om "stærk mand".

Mvh Tove
15.08-2007 | 16:43 af (Slettet bruger)
Se eller gense "Den hemmelige krig" her:

http://www.dr.dk/DR2/Hemmelig/index
15.08-2007 | 17:01 af Eva Adamsen
@ Tove

Karins stærke mand bli r p.t brugt i Tommel-Ops tråd, jeg tror hun er ved at løbe tør for argumenter, og gået over til genbrug.
 
15.08-2007 | 17:18 af Tove Hansen
Kære Peter Mandrup Jørgensen

Man skal ikke se det makværk af en film for som der ganske rigtigt står ovenfor så betjener den sig af vildledende dramaturgi.

Mvh Tove
15.08-2007 | 17:35 af Tove Hansen
Kære Madonna

Ja, jeg tænkte nok at der var undertoner knyttet til det udtryk.

Mvh Tove
15.08-2007 | 17:48 af (Slettet bruger)
@Tove Hansen

Det bestemmer folk vel selv om de vil se eller gense filmen eller hvad??

Er der allerede indført diktatur og cencur,det vidste jeg ikke??

Der må jo være noget du er bange for der bliver afsløret i filmen,siden du ikke vil have at folk ser den/genser den??

Har du nogensinde hørt det ord der hedder ytringsfrihed,man skulle ikke tro det??
15.08-2007 | 17:57 af Claus Piculell
Kære Tove

Du er vist kommet lidt langt ud, mens jeg var væk ...

"Vi venstreorienterede" - af den bløde slags - kan sagtens acceptere demokratiske valg og demokratiets øvrige principper.

Blandt de demokratiske principper er bl.a. at have en fri debat og en kritisk presse, den såkaldte "fjerde statsmagt", der holder øje med netop magthaverne. Men magthaverne synes ikke altid om det, og det har vi da vist fået at se i denne sag.

Og at du ligefrem opfordrer folk til ikke selv at se filmen. Dét kan jeg kun tilslutte mig, hvis det er sikkert, at den bliver genudsendt på DR1 i primetime snarest muligt ...

vh CP
 
15.08-2007 | 18:06 af Claus Piculell
Jeg må advare folk mod at nøjes med at læse Simon Andersens "gennemgang" af rapporten, for han udelader temmelig meget og genfortæller en del ud fra sit synspunkt.

Siden i går aftes er hele rapportens tekst ofgså blevet fjernet fra Trads s blog, skønt han netop skriver, at han offentliggør "hele rapporten" der.

I stedet er den blevet lagt som et selvstændigt dokument af Ole Wejse Svarrer, men det sigende, at kun ca. 500 har været derinde, selv om der et link til det ved hovedartiklen "Den Hemmelige Krig renset for kritik", som har haft næsten 3000 læsere.
De mange ord tjener til at få malet hen over Nyhedsavisens dybt betænkelige metoder, som bl.a. er dokumenterede i min artikel ovenfor.


Linket til rapporten i pdf-udgave (kræver Acrobat Reader) og offentliggjort af forfatterne selv er her:

http://kortlink.dk/45np

Og her er et kortlink til hele rapportens tekst fremlagt af NA s Ole Wejse Svarrer (kan læses i alm. browser):

http://kortlink.dk/45nq

vh CP
 
15.08-2007 | 18:28 af Karin Bennedsen
15.08-2007 | 18:36 af Tove Hansen
Kære CP

Jeg synes aldeles ikke at jeg er "kommet langt ud".

Når en film er så misvisende som Den hemmelige krig må den komme med en offentlig helbredsadvarsel!

Til gengæld er du vist ikke meget bedre selv, hvad er det for noget med at advare mod at læse Simon Andersens udmærkede gennemgang af rapporten?

mvh Tove
15.08-2007 | 18:43 af Claus Piculell
Hej Karin

Tak for tippet. Til gengæld kan jeg så reklamere for indslaget i Orientering på P1 omtrent samtidig (mellem 17 og 18) af Jesper Tynell og med Mette Bock.

Et link er endnu ikke tilgængeligt, men det kan findes på orienterings hjemmeside efter kl. 19 (hør seneste udsendelse):

http://www.dr.dk/p1/orientering

vh CP
 
15.08-2007 | 19:02 af Claus Piculell
Kære Tove

Ups! Der skulle have stået "KUN at læse" Simons fremstilling. Og jeg har tilmed duplikeret den til en anden debat!

Selvfølgelig skal folk læse det, de vil, og Simons fremstilling er ikke uden valør, som jeg også har sagt ovenfor. Men jeg vil stadig anbefale folk at læse den oprindelige rapport, før de tror på alle muliges fremstillinger af den.

vh CP
 
15.08-2007 | 19:19 af Tove Hansen
Kære CP

Det lyder som en meget tynd undskyldning, den med at du glemte "kun".

mvh Tove
15.08-2007 | 19:24 af Claus Piculell
Kære Tove

Ja, du har ret i, at det er en tynd undskyldning, og netop derfor er den sand!

Hvis jeg endelig skulle lyve, så kunne jeg sgu nok finde på noget bedre ... :D

vh CP
 
15.08-2007 | 21:49 af K-drengen, v/ Jørgen V. Busk
"Jeg må advare folk mod at nøjes med at læse Simon Andersens "gennemgang" af rapporten, for han udelader temmelig meget og genfortæller en del ud fra sit synspunkt."

Det udsagn er der da intet galt i. Du skriver "advare mod at NØJES med", hvilket jo betyder, at man ikke KUN skal læse den, men OGSÅ læse den originale.

Med mindre jeg har læst et rettet indlæg, så advarer Claus ikke mod at læse den, men advarer mod alene at læse den, og derefter konkludere på det.
15.08-2007 | 22:17 af Claus Piculell
Hej K-dreng

Nej, jeg har ikke rettet indlægget. Det ville jo være snyd efter kritikken.

Det er bare Tove, der ikke kan læse, og mig, der ikke kan huske ... ;)

(Jeg gik en tur på en times tid mellem det citerede indlæg og så Toves indvending.)

vh CP

PS: Tak for indgrebet!
 
15.08-2007 | 22:20 af Claus Piculell
PPS: Det viser, at man skal dobbelttjekke og træne sin hjerne hver dag mod prædemens ...
 
15.08-2007 | 23:41 af K-drengen, v/ Jørgen V. Busk
Haha, ja, Claus :-*
16.08-2007 | 08:05 af Jørn
Tjah Claus

Ølse for og ølse bag - det ændrer ikke ved, at når man sviner en regering til, så kræver det hard-core dokumentation, hvis man en anden gang skulle kunne tages alvorligt - begge dele har jeg ikke set Guldbrandsen gøre.

Der er ingen grundlæggende kildekritik, noget som dine egne underlige links heller ikke ændrer på!!

Desværre er jeg ansat på samme institution som skrighalsen Mette Bock, og må konstatere at landsbytosserne i Århus Universitets rektorat, blot har fundet endnu et kvalificeret medlem. Hun afbrød de andre og gav sig ikke tid til at overveje deres argumenter, i den radioudsendelse som du refererer til - jeg ved ikke hvordan du kan få konklusionen omvendt ud, men måske har du kun hørt efter med et halvt øre!
16.08-2007 | 08:40 af Anni Løndal de Lichtenberg
Godt gået, Claus!

Fortsæt med at bide dig fast som en burresnerle, for historien er ikke slut endnu.

Hvilken strategi vælger mon regeringen?

Husk også at se Lasse Jensens "Mennesker & Medier" i morgen.
 
16.08-2007 | 08:53 af Anni Løndal de Lichtenberg
Vil lige smide endnu 2 link ind:

Fagbladet Journalisten "Guldbransen: en retvisende rapport"

http://www.journalisten.dk/guldbrandsen-en-retvisende-rapport

Avisen Politiken "Forsvarsminister tavs trods hårdt angreb"

http://politiken.dk/indland/article358774.ece

Flere Politiken link:

Skri´v "den hemmelige Krig" i politikens søgemaskine

Berlingske Tidende har dækket rapporten meget fint:

http://www.berlingske.dk/soeg:search=%22Den%20hemmelige%20krig%22

Jeg synes at jeg kan begynde at fornemme en selvkritik fra medierne over, at medierne har ladet Fogh slippe godt afsted med sit spin
 
16.08-2007 | 09:19 af Anni Løndal de Lichtenberg
Det er altså også usundt for demokratiet, at en dokumentar om Danmarks gøren og laden i en krig, ender med at blive reduceret til en debat om flag på skulder og antal måske´er.

Det lykkes Fogh, at få debatten til at omhandle form i stedet for indhold.

Fordi medierne lod sig styre af Fogh.

Meget, meget pinligt for medierne, og en advarsel til os andre.

Det her bør føre til selvransagelse hos medierne.
 
16.08-2007 | 10:36 af Claus Piculell
Hej Jørn
I stedet for en meget generel bandbulle, så vær venlig at komme med blot ét eksempel på, at jeg ikke har dokumentationen i orden.
Hej Anni
Tak både for ros og dine bidrag. Du har ret i, at der kommer mere, og at  især regeringen skylder svar på spørgsmål - bl.a. om en uvildig undersøgelse af DEM.

vh CP
 
16.08-2007 | 21:44 af (Slettet bruger)
Rapporten kan læses i Journalisten, og som det tidligere er fremgået af tråden, kan den også ses på hjemmesiden, ligesom andre tekster om sagen - man kan begynde her

http://www.journalisten.dk/

-- og her bliver den garanteret liggende. Noget tyder på, at avisen.dk / Nyhedsavisen er  at mangle en målsætning, for de tror vel ikke, at livet kan opretholdes med en komplet umulig kampagne, som ik efinder opbakinng nogen steder?!

Giv den en spand kul til, Claus !
30.08-2007 | 18:36 af Claus Piculell
Hej Jan

Tak for ros og bidrag. Det sidste ovenfor ser jeg af først nu, da der har været lidt ferie og andre gøremål.

Som kan se, har jeg givet redaktionen fred af ovenstående grunde - for lige denne sag ... ;)

Men jeg giver nu Anni ret: Nu er det regeringen, der mangler at svare for sig.

"Den hemmelige krig" anklagede regeringen, og regeringen anklagede "Den hemmelige krig". Nu er filmen i store træk frikendt, så turen må vel være kommet til den anden undersøgelse ... ?

vh CP

vh C
 
 SKRIV KOMMENTAR
Du skal være logget på for at kommentere.
Gratis nyhedsbrev
Vejret i dag | Danmark 18°
Powered by AccuWeather
Annonce
MEST POPULÆRE PÅ AVISEN.DK forrigenæste