Et gok i nøden til alle sundhedsapostle og puritanere.
Udsendelsen Spis med Price er fantastisk. Den går simpelthen på tværs af sundhedsstyrelsen anbefalinger.
I denne udsendelse priser Pricerne livets velsignelser. Madlavning der forhøjer kolesteroltallet er i højsædet. Er livet ikke skønt, mens vi har det?
Livsnydelsen og dødsforagten er i højsædet. Fyr den af med smør, fløde og bare nyd det.
Jo jeg synes udsendelsen, som jeg så første gang i denne uge, var fantastisk, da den går stik imod "de helliges" formaninger.
Bare nyd livet, synes den at sige, og hav det morsomt!
Det eneste jeg savnede var tobakken!
Så hyp bare kartoflerne!
Livet skal leves ikke kun overleves.