I den første tid efter diverse skudepisoder og sammenstød mellem indvandrerbanderne og Rockermiljøet, kom der fra politiets side modstridende oplysninger.
Først var det tilfældige episoder, så var det en kamp om narkomarkedet. Så sent som igår aftes udtalte Københavns politidirektør, at det var det , det handlede om.
Per betjent, fra København, benægtede det. Andre fra specialgruppen var enige med politidirektøren. Og så retter alle ind og siger det er tilfældige optøjer.
Hvad tror de om os borgere? Tror de vi er dummere end politiet tillader?
I årevis har der kørt en kamp om markedet. Og efter at Christania er blevet næsten tørlagt er markedet ude i satelitter, hvor det sælges og distribueres af hovedsageligt indvandrerbanderne, Black Cobras , Blågaardsgruppen, den internationale klub m.fl.
Disse grupperinger bekæmper ikke kun HA og Bandidos, men også hinanden indbyrdes.
Smugleriet til hashmarkedet er stort, men vietnameserne dyrker masser af skunk i drivhuslignende anlæg overalt i Norden. Hvor ryger det hen. Det ser ikke ud til at vietnameserne selv sælger det i de yderste led. Hvem så.
Under Rockerkrigen for 17-18 år siden kunne befolkningen være sikker på, at de skød kun på hinanden.
Idag skydes der fra indvandrerbanderne vildt omkring sig. Dels for at true og markere deres territorium, men også som vi har set for at dræbe. Da de ikke tager hensyn til om uskyldige , som ikke har lod og del, bliver ramt, bør man være forskrækket.
Narkokrigen gør med rette almindelige borgere utrygge. Politiet benægter, at den er igang.
Skyldes det manglende ressourcer på grund af politireformen. en reform som er dårligt søsat, som Thuesen Dahl og andre politikere har påpeget, eller skyldes det uduelighed?
Lene Espersen, hvad vil du gøre og mene?