At ministeren vil lovgive eller diktere at der skal være lighed mellem piger og drenge i børnehaver, således at piger får lov at lege drengelege og drenge pigelege, samt at vi skulle tiltale dem forskelligt ifølge en talsmand for BUPL, må stå for deres egen uvidenhed om forholdene for de mindste i børnehaverne.
Det er år og dag siden den børnehave jeg var ansat i havde tuttenuttepædagigik til pigerne og sej pædagogisk til drengene. Faktisk startede denne diskussion allerede i slut halvfjerdserne. I løbet af firserne fik den konkret indhold i form af drengelege/ture til farlige steder med påigerne og at piger legede med drengelegetøj.
Da vi i min børnehave satte fokus på udfoldelse og bevægelse i 1997, blev vi glædeligt overraskede over, at det var pigerne , der profiterede mest af en TARZANSTUE, hvor man kunne klatre og svinge sig i tove, gynge og løbe. Meget hurtigere end drengene fik de styr på, hvad stuen kunne bruges til og udviklede deres evner hastigere end drengene på dette felt.
I skov og have, viste det sig også hurtigt, at det var pigerne der blev mudret til, fangede biller og andet småkravl. Ikke at drengene ikke gjorde det, men mere at der reelt ikke var nogen forskel på deres måde at undersøge naturen på.
Vi har i perioder haft kønsopdelte grupper i løbet af året, som netop tog sigte på at udfoldelsen blev anderledes end i dagligdagen, samt at man i perioder kunne udforske nye sider af sin udfoldelsesmuligheder.
Men det er godt at debatten kommer op igen, om ikke andet fordi ministeren og Bupl talsmanden, som dog er pædagog så kan få noget at vide om de virkelige vilkår i " Jern og Metaklindustrien" dvs. i den rigtige verden.
Det er ikke pædagogerne , der forskelsbehandler børnene efter køn, men forældrene, som i de senere år er begyndt at klæde deres piger i pæne kjoler og strømpebukser uagtet de ved, at de pladrer sig til i løbet af dagen, hvad forældrene undrer sig over, de får lov til.