Det man husker, når man tænker tilbage, er højdepunkterne, der hvor livet ændrer sig , som ebbe og flod. Ligesom havet er bølgende , er livet det. Fyldt med dufte og smag, nogen ulækre , andre bitre. Men det er i forandringerne livet ændrer sig og giver en forståelse, en bevidsthed om at noget kunne blive anderledes.

Jeg er fyldt, mæt, og afbalanceret, men kan bringes op i det røde felt, og ligesom hvepsen, der stikker uden grund, kan det vælde op i en og bægeret flyder over.

Sådan havde jeg det i disse dage, for 2 år siden. En periode fyldt af varme og solskin og håb ! Men i løbet af en uge skulle alt forandre sig, og bitterhedens smerte vælte op i een.

Man gik fra fortvivlelse til håb. Fra ønsket om død til tilgivelse, eller rettere ikke accept men mere en " nå ja følelse" af det var det. Dog blev smerten og angsten siddende. Dog blev den mindre med tiden, men ind imellem vokser den sig stor, for atter at forsvinde, ligesom med hvepsene.

Derfor vil jeg i den næste tid prøve at skrive mig ud af en periode af vort liv, hvor vor ældste datter blev forsøgt myrdet, slået, røvet og botført  og vor hund snittet. 24 timer, der ændrede vort liv, et liv i angst fulgte.

Jeg vil starte med begyndelsen, der var håb dengang, troede vi!