09.04-2008 | 11:09
af
Erik Hulegaard
Man kan kun ære mindet om de danske faldne soldater, uanset krigsskuepladsen og formålet.
Nutiden kan have svært ved at forstå den danske pacifistiske holdning under WW2, ligesom nutiden kan have svært ved at forstå det danske bidrag til Iraq og Afghanistan. - Det kunne være interessant at se, hvordan det nuværende engagement bliver bedømt om 68 år ;-) ! |
|
|
|
|
|
|
09.04-2008 | 11:11
af
Steen Uffe Tommerup
Pudsigt nok er der uddelt et væld af medaljer til frihedskæmpere der tog kampen op senerehen i besættelsestiden; men de soldater der tog kampen op 9. april er ikke hædret.
Begge parter gjorde det modsatte af hvad Regeringen sagde de skulle gøre - men en forskel er der åbenbart.
Ja, der kunne være gjort en masse, men man kan spørge sig om det ville have været dét værd at give nationen en ilddåb.
At der ikke blev gjort noget kan også give tanker om det korrekte i Rostock-myten (om at Danmarks besættelse var aftalt mellem P. Munck og Tyskland i Rostock 17. marts).
Nuvel. Denne historiker skal ikke gøre sig klog på det i denne omgang, selvom emnet er spændende og jeg til tider foredrager om det. |
|
| |
|
|
|
|
09.04-2008 | 11:12
af
Steen Hansen
Hi Nunne
Jeg har dannet med et billede af Danmark i et spirituelt syn. :o)
Et Trä - du ved - stärkt, godt, rodfästet trä, der med konvekst struktueret kraftig grenväkst löber op i en krone.
Disse opbyggede "lag" virker som analoge i forhold til en grundstruktur i samfunds-/og sociologi-regi.
Mennesker nutildags saver på af grenen, hvorpå de sidder - men styner også träet for hårdt.
Nu har jeg oplevet 60 erne og jeg synes vi gör os selv en rigtig björnetjeneste ved ikke at göre modstand mod netop udelukkelse af folkeafstemning i forbindelse med ratificationen af Lissabon-aftalen.
Venlig hilsen
Stenus |
|
| |
|
|
|
|
09.04-2008 | 11:19
af
Steen Hansen
...Er selv födt i Vejle. Tit og ofte körte vi til gravstedet/mindestatuen på Kolding Landevej. "Landsoldaten" har tit väret endemålet for cykeltur m/madpakke.
@ Erik Hulegaard
Enig - Vi kan nu konstatere, at de döde forgäves.
Venlig hilsen
Stenus |
|
| |
|
|
|
|
09.04-2008 | 11:20
af
Lars Nunnegaard
Hulegaard.
Selvfølgelig ville man dengang ikke kunne klare overmagten, men ormen gnaver om ikke regeringen eller i det mindste monarken havde taget turen til sverige og derfra til London.. |
|
| |
|
|
|
|
09.04-2008 | 11:21
af
Lars Nunnegaard
Skrymer.
Jeg læste at de soldater der deltog 9.april 1940 selv måtte lave deres egen minde-medalje. |
|
| |
|
|
09.04-2008 | 11:41
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
09.04-2008 | 11:43
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
09.04-2008 | 11:55
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
|
|
09.04-2008 | 12:08
af
egon legaard
Det mest tankevækkende er de løgnehistorier, som var i omløb i årene efter krigen. Skulle man tro dem, havde firs procent af danskerne været tyskerhadere og mere eller mindre involveret i modstandsbevægelsen - ,sådan beskrev mine skolebøger det, i det mindste. Sandheden var, at de fleste danskere havde det fint med besættelsesmagten og tjente fedt på den. Regeringens holdning var kræmmerpræget, og udleverede uden at kny danske folketingsmedlemmer til tyskerne og dermed KZ-lejrene. Dansk Idrætsforbund logrede nærmest. Kun relativt få bekæmpede nazisterne.
Jo, vi har meget at være "stolte" af ! |
|
| |
|
|
09.04-2008 | 12:46
af
Karin Bennedsen
Som Lars Løkke ville sige: Det var en anden tid dengang.
Under 1. verdenskrig valgte Danmark, i lighed med Sverige, at føre neutralitetspolitik, hvilket var så stor en succes, at man i efterkrigsårene begyndte at nedruste.
Der var ingen grund til at tro, at man ikke også kunne fortsætte neutralitetspolitiken, da Hitler begyndte at rasle med våbnene.
Danmark havde jo et forbilledligt samarbejde på de fleste områder med Tyskland, så besættelsen kom vel for de fleste danskere som en overraskelse, man ikke kunne stille ret meget op overfor.
Om det ville have ændret krigens gang, hvis Danmark havde ydet maksimal modstand mod de tyske tropper og på den måde måske have forsinket besættelsen af Norge kan da godt være.
Men det største bidrag til hjælp til nazisternes krig var desværre samarbejdspolitiken, hvor Danmark desværre ikke holdt sig tilbage.
Man kan måske nok bebrejde datidens politikere, men man skal også huske på, at de samme politikere havde folkets opbakning, som først blev brudt i 1943. |
|
|
|
|
09.04-2008 | 13:03
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
09.04-2008 | 13:27
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
|
|
09.04-2008 | 13:27
af
Steen Hansen
@Poul
Kunne ikke se dit "syn" på grund af sandstormen. Vel et ganske godt "brand" på tidens mediestorm på medieplatformen.
Jeg er födt efter 2. verdenskrig - og kan selvfölgelig kun tale omkring restitution og udvikling i netop erkendelse af en politisk fortid, der medförte store problemstillinger i forhold vi er vidende om idag.
Se bare på Island og den politiske konflikt omkring det Nordiske tilhörsforhold og baggrunden derfor. En opsplitning af en fälles Kultur Nordisk udvikling - med kanoner i baggrunden.
Ved at nägte en folkeafsteming i forbindelse med Lassabon-traktaten er at gå for langt.
Derfor vil al modstand mod Anders Fogh Rasmussen väre et symbol for frihedskämpere.
Venlig hilsen
Stenus |
|
| |
|
|
09.04-2008 | 14:58
af
Andreas
Jeg vil ikke blande mig i debatten om, hvorvidt den danske regering skulle have gjort noget anderledes under besættelsen.
Til Gengæld synes jeg, det er irriterende, at både Simon Andersen i sin artikel i Nyhedsavisen d. 9/9 og også Lars Nunnegaard får den danske tilstedeværelse i Afghanistan flettet ind.
Den indirekte sammenligning mellem NATO-tropperne i Afghanistan og de tyske besættelsestropper giver mig en dårlig smag i munden.
Når Simon Andersen kalder de danske soldater for besættere, mener jeg han har misforstået grunden til vi er der. Langt størstedelen af de lokale afghanere er glade for vores tilstedeværelse. Hver gang vi har presset Taliban væk fra et område, blomstrer lokal-livet op, folk går på markedet igen osv..
Simon Andersen sammenligner os yderligere med nazisterne, når han forklarer hvordan modstandsfolkene under besættelsen blev kaldt terrorister af tyskerne- en betegnelse vi idag bruger flittigt når vi omtaler vores fjender i Afghanistan.
Men efter min mening så er der stor forskel på hvordan modstandsfolkene operede under besættelsen og hvordan Taliban og deres støtter opererer. Danske modstandsfolk sprængte ikke bomber på markedspladser med det formål at skabe frygt i befolkningen og på den måde skabe tvivl om hvorvidt den tyske besættelses magt var stærk nok. Det gør Taliban og deres støttet derimod..
Så selv om vi altid skal lære af vores fortid, så lad nu for guds sjyld være med at drage paraller mellem besættelsestiden og vores tilstedeværelse i Aghanistan. |
|
|
|
|
|
|
09.04-2008 | 15:22
af
Steen Uffe Tommerup
@Lars og Poul (ved 11-tiden)
Soldaterne har indbyrdes helt klart haft behov for at hylde sig selv og give hinanden den opløftning som nationen (som bagefter hyldede modstandsfolkene) ikke gav dem.
Nogle delinger og grupper i det sønderjyske fik ikke overgivelsesbudskabet og på Amalienborg valgte Livgarden at optage kampen for en stund. Kongen selv måtte råbe Hold inde .
@Egon 12.08
Gallup undersøgte sagen om antallet af modstandsfolk i 1948. I befolkningen mente 10% at de havde været en aktiv del af modstandskampen, hvilket svarer til ca 380.000 partisaner. Denne styrke modsvarede tyskerne så med maksimalt 270.000 mand, som primært kun var slagne og afkræftede soldater fra den 6. arme, der var her for at blive fedet op efter slaget ved Stalingrad.
Modstandsbegrebet er meget gradbøjet og det er ikke rigtig beskrevet hvornår man faktisk var aktiv - det er op til den enkelte at vurdere om vedkommende selv var.
Fra officielt hold kunne der udstedes bevis for aktiv modstand hvis man havde stillet sine brevduer til rådighed for en modstandsmand. Fra uofficielt hold (Billed Bladet) var en landmand der vidste at hans nabo stod optegnet i Frode Jacobsens Organisation Ringen og tav med det også modstandsmand. Så man kan roligt sige at begrebet og forståelsen af modstand er gradbøjet pænt væk fra det billede der for tiden samler fulde huse i biograferne (her er jeg i øvrigt uenig med Birkelund - filmen er ganske god, set med min optik).
Ja, vi tilnærmede os Tyskland ganske meget og i 8. juli-erklæringen (1940) foreslog vi oveni købet en Told- og Møntunion. Hele vores (og meget af resten af Europas) overraskelse over Tysklands sejre gjorde at man ikke i 1940 kunne se Tyskland som tabere og at en nyordning af Europa ville blive en realitet. Således kunne man lige så godt tilpasse sig og samarbejde - i håb om at bevare så meget af sig selv som muligt.
@Karin 12.46
Ved martsvalget i 1943 stemte 90%, hvilket mås siges at være en opbakning til de folkevalgte i begge kamre.
Største krigsbidrag, efter min mening, som Danmark leverede i Anden Verdenskrig, var at vi brødfødte to tyske armégrupper (ca 600.000 mand) ... dét kan kaldes et bidrag der rykker! Danmark var en maadkasse og skulle en modstandskamp have haft international betydning, skulle sabotagen have været rettet mod landbruget og ikke mod Børge Hansens autoværksted i Herlev (fordi han påtog sig reperation af tyske vogne). Men det gjorde man jo ikke af hensyn til alle de arbejdspladser landbruget udgjorde = kapital til/i landet.
@Poul 13.03
Indberetningerne fra landets Amtmænd til Indenrigsministeriet kan ikke påvise nogen sønderlig folkelig misstemning rettet mod tyskerne. Der indberettedes, gennem politikredsene, enkeltepisoder og postyr hvor danske og tyske havde slået hinanden på munden; men nogen generel folkelig stemning (mod tyskerne) sås først i sommeren 1944. |
|
| |
|
|
09.04-2008 | 15:43
af
Karin Bennedsen
@Skrymer
Det er rigtigt, at valget i marts 43 stadig gav regeringen massiv opbakning.
Men befolkningens voksende utilfredshed med samarbejdspolitikken og modstandsbevægelsens indsats, tvang som bekendt regeringen til at opgive samarbejdet med tyskerne den 29. august 1943. |
|
|
|
|
|
|
09.04-2008 | 17:56
af
Steen Uffe Tommerup
@Karin
Jo tja og måske. Som historiker er jeg forsigtig med at sige noget bastant og sikkert - men forsøger at udtale mig med fornuftig sikkerhed :-)
Hvad der udløste bruddet den 19. august er stadig genstand for debat; særligt skarp er debatten mellem forskere og veteraner. Kirchhoffs disputats fra 1979 er et godt bud på et forsøg der tilgodeser begge parter: forskernes objektivitetskrav og folkets kollektive erindring.
Men læser man andre forskere vil tonen være mere kantet og læser man tyskernes egen redegørelse ser billedet helt forvreddet ud i forhold til den historie vi præsenteres for i folkemunde (og som jeg også er vokset op med i skolevæsnet).
Desværre er sidste kilde (tyskernes egen beskrivelse af forløb og årsager) stadig båndlagt i Rigsarkivet.
Således blev vi ikke meget klogere (altså med mine ord); men fik måske nuanceret årsagerne til at det ikke kun var modstandsbevægelsen og historien om et enigt folk der gjorde bruddet. |
|
| |
|
|
|
|
10.04-2008 | 07:32
af
Lars Nunnegaard
| Når jeg fletter vor tilstedeværelse i Afghanistan ind er det for at de, der falder skal æres, uanset hvor i verden, det foregår. |
|
| |
|
|
|
|
10.04-2008 | 08:15
af
Steen Uffe Tommerup
@Lars
Det ville sikkert være faldet en del (og vil sikkert stadig falde en del) for brystet, hvis de faldne fra Regiment Norland og Wiking posthumt fik oprejsning og medaljer.
Dette til trods for at det de foretog sig var med regeringens billigelse og ganske afgjort betød at vi ikke blev presset til at tvangsudskrive soldater til tysk tjeneste. Vi havde på dét tidspunkt jo allerede udlevet udstyr; bl.a. vores motortopedobåde. |
|
| |
|
|
|
|
10.04-2008 | 09:02
af
Lars Nunnegaard
Skrymer
Du har ret, det er et paradoks, da det jo var med regeringens billigelse.
En interessant pointe. |
|
| |
|
|
|
|
10.04-2008 | 09:54
af
Steen Uffe Tommerup
@Lars
Tak for ros - så kunne historikeruddannelsen alligevel anvendes :-D |
|
| |
|
|
10.04-2008 | 13:28
af
Andreas
@ Lars Nunnegaard
Jeg overfortolkede vist din artikel så. Jeg blev bare forarget over Simon Andersens artikel i Nyhedsavisen d. 9/9 og har muligvis sat jer i samme bås i min ophidselse :).
Men jeg bryder mig stadigvæk ikke om formuleringen "den nuværende regering har soldater i afghanistan". Nej, DANMARK har soldater i afghanistan. Der var nu engang bred politisk opbakning bag beslutningen om at sende dem afsted. |
|
|
|
|
|
|
10.04-2008 | 16:04
af
egon legaard
| Under krigen blev danskerne først rigtig nationale og modstandsmindede, da de tyske hære begyndte at tabe rundt omkring. Mange blev "frihedskæmpere" lige på falderebet - man kaldte dem 4. Maj-kæmpere. |
|
| |
|
|
|
|
11.04-2008 | 06:37
af
Lars Nunnegaard
Andreas
Du har ret, formuleringen burde have været anderledes. |
|
| |
|
|
|
|
11.04-2008 | 06:39
af
Lars Nunnegaard
Legaard.
Rigtigt, men en gruppe om Dansk Samling , Hvidstensgruppen var nu tidligt ude, plus få andre. |
|
| |
|
|