Velfærdsrettigheder som Socialdemokratiet forestiller sig,
vil ikke medføre reelle forbedringer den service der ydes af staten for den
danske befolkning. Velfærdsrettigheder vil derimod underminere kommunernes
lokale selvstyre og centralt bestemte minimums krav vil reducere offentlige
ansattes mulighed for at fokusere på hvad der kan gøres bedre og smartere og i
stedet alene fokusere på at opnå kvantitative mål.
Rettigheder er det samme som garantier og begge bestemmes
efter faste mål. Men hvad er de rigtige mål? Er det den endegyldige løsning på
børns trivsel af der er 4 kvm areal pr. barn i børnehaven? Må man så medregne sandkassen?
Hvis nu børnehaven ligger i en etageejendom i København, er det så
hensigtsmæssigt at man skal købe naboen ud for at fordoble arealet eller i
stedet at udvide antallet af udflugter? (Københavns kommune har lige halveret
antallet af børnehaver, men skulle i stedet have fordoblet antallet, Hvad siger
Ritt til forslaget?).
Vi har i dag 98 kommuner der hver især skal løse en lang række
opgaver under lokale forudsætninger. Disse opgaver løses i høj grad af borgere
der ønsker at bidrage til løsning af lokale problemer. Det lokale engagement
betyder at der bliver besluttet de ting der bedst for det pågældende sted og
samtidigt involvere en masse borgere i lokalmiljøet rundt om i landet. Hvis
Christiansborg vil til at bestemme hvordan alle ting skal løses rundt om i
landet, så må de også tage ansvaret for udfaldet af deres beslutninger.
Hvis Christiansborg bedst ved hvad ældre gerne vil have så
nedlæg dog kommunerne og begynd at drive plejehjemmene fra et ministerium. Det
er virkeligt ønskværdigt at ældre kan få et bad hver dag, jeg ville nødigt selv
undvære, men der er også mange ældre der gerne ville ryge deres cigaretter som
de altid har gjort i stedet for at modtage en lunken vaskeklud hver dag.
Det kan ikke lade sig gøre at udfærdige endelige mål for
servicen som altid vil passe på behov alle steder i landet, det er netop derfor
at man har indført lokalt selvstyre.
Hvordan skal man så sikre at borgerne får deres
velfærdsrettigheder? Jo hvis man ikke mener at kommunen levere en ydelse som
svare til det man mener man har ret til, så kan man henvende sig til en lokal
service-ombudsmand, så skal han nok sørge for at kommunen gør noget ekstra for
at opfylde de kvantitative mål. Men hvis kommunen alligevel ikke kan løse opgaven
så går staten ind og løser den for kommunen. Jamen hvad så hvis det bare ikke
kan lade sig gøre at nå målet? Hvad nu hvis Ritt i København skal ud og mere
end fordoble arealet til børnehaverne og der simpelt hen ikke er egnede kvm at
tage af? Vil Helle Thorning-Schmidt så fraflytte sin lejlighed for at give
plads til en børnehave eller vil man lave børnehave siloer i sydhavnen?
Nej tak til velfærdsrettigheder. De ødelægger det lokale
selvstyre, man risikere at styrer efter mindste måls løsninger, man kan ikke
sætte endegyldige mål for de rigtige løsninger, behov er forskellige rund om i
landet og så er der praktisk umuligt at gennemføre.
Hvad bliver det næste inden for Socialdemokratiets
rettigheds dogme? prutte-rettigheder, dyt-i-bamsen-mindst-2-gange-om-ugen-rettigheder,
fri-for-fordummende-tv-rettigheder eller lige frem
fri-for-politisk-indblanding-rettigheder
Mvh
Brian Palmund