Læserbrev bragt i Albertslundposten den 2. april 2008
Nu har jeg brugt et godt stykke tid til at nærlæse oplægget
til Albertslundstrategien, og jeg må indrømme at jeg er lidt skuffet.
Det er ikke så meget de ord, der er nedfældet, for dem kan
ingen have noget imod. Et billede af Albertslund malet med den brede pensel og
med et drys sukker på.
Nu skal skoven være en smule grønnere, musikken spille lidt
bedre og børnene køre lidt mere på cykel. I det hele taget bare lidt mere af
det samme. Men det er jo også svært med ambitioner, når man allerede ligger
helt fremme med miljøet og kulturen.
Men er der da slet ingen reelle problemer, der gør sig
fortjent til strategisk fokus? Joh, det går ikke så godt med sundheden og vi
vil da gerne op på landsgennemsnit!
Der er stadig borgere i Albertslund, der står uden for
arbejdsmarkedet. Var det ikke på sin plads at udnytte de gode konjunkturer til
at få de sidste med? Et ensidigt fokus på at ville tiltrække miljøorienterede
virksomheder vil ikke tiltrække arbejdspladser til denne borgergruppe, da den
type virksomheder typisk kræver højt uddannede medarbejdere.
Det står skidt til med sundheden. Jamen så skal vi da bare
spise endnu mere økologisk mad og have lidt fokus på livsstilssygdomme for
udvalgte borgere og så cykle lidt mere! Skal Albertslund ikke have en holdning
til sygehusplanerne fra Region Hovedstaden? Albertslund ligger i udkanten af
regionen, bliver vi sikret et tilstrækkeligt fokus fra Regionens side? Skal vi
være tilfredse med, at Regionen vil lappe på de gamle sygehuse eller skal vi
kræve, at der er moderne faciliteter med det nyeste udstyr?
Albertslund har en stor andel af nydanskere og det er da
dejligt, at de vælger at placere deres hjem i vores by, men det er altså et
problem, at deres børn ikke er parate til at tage imod undervisningen, når de
starter i skolen. Skal vi nøjes med at tilbyde noget ekstra lektiehjælp? Eller
skal vi lægge os helt frem i skoene og sikre, at børnene OG deres forældre kan
basisdansk, når børnene starter i skole? Det må være ufedt at skulle have en
tolk med i skole.
Der er masser af opgaver at tage fat på og rigeligt med
muligheder for at være ambitiøse. Skulle vi måske slække lidt på den ensidige
fokus på fede koncerter og verdenens klimaproblemer og i stedet, igen, blive
kendte for at tage fat om problemerne og skabe solide resultater?
Med venlig hilsen
Brian Palmund
http://brian.palmund.com