Ser vi bare på reklamer i det offentlige rum, er omsætningen på landsplan steget 20% siden 2002, så den nu andrager 405 mio. kr. Samtidig bliver reklamerne mere synlige – eller påtrængende - med stadigt større bannere, skiftende billeder, ja selv lyd har jeg oplevet.

Baggrunden? Jo, det offentlige fattes penge, og boligforeninger, taxaselskaber, osv. vil også gerne have flere skejser. Det er der vel heller intet forkert i – eller? Tja, lad os se på, hvad vi egentlig får for reklamerne, samt – nok så væsentligt – hvad de koster os.

Win-win eller...?

Som Bastiaan Prakke, direktør for et stilladsreklamefirma, forklarer ifølge epn.dk d. 27.9.:

”Vores udgangspunkt er, at det er win-win for alle. Bygningsejerne får et tilskud til at renovere, nyrenoverede bygninger gør byen pænere, beboerne kommer til at bo i nogle pænere bygninger, bygningsarbejderne får bedre arbejdsbetingelser, fordi der er mindre vind, og endelig får annoncørerne god reklame.”

Det lyder jo næsten for godt til at være sandt, og er det også set fra min ydmyge skrivepult. For glemmer han ikke ”lige” omkostningssiden, som bl.a. er, at vi ikke kan se vores by og landskab uden at få en masse visuel forurening ind over?

Måske har jeg – og mange andre – mest lyst til at hvile tankerne eller i hvert fald selv bestemme, hvad vi skal fokusere på, mens vi går og kører i byens gader og når vi venter på eller sidder i s-toget, metroen eller bussen?

Sjovt nok forklarer reklamedirektøren, at Danmark er ret liberalt mht. udendørs reklamer, dog er der meget stramme regler for bl.a. motorvejsreklamer, fordi man skal kunne nyde den danske natur. En ret barok prioritering, hvis det virkeligt er tilfældet, men mon ikke det også spiller ind, at Vejdirektoratet ikke ønsker alt for mange letpåklædte damer og andre distraktionsmomenter i trafikken?

Andre steder vejer dette hensyn dog tydeligvis ikke så tungt. Et eksempel er Nordhavn Station, hvor bussernes læskure har reklamer i den ene ende, hvilket effektivt hindrer buspassagerer på vej ind til fortovet og cyklister på cykelstien i Østbanegade i at se hinanden før de allerede har stiftet bekendtskab på den mindre fede måde.

Kan samfundet undvære reklamer?

Dette spørgsmål er den logiske konsekvens af ovenstående overvejelser. Intet er som bekendt gratis, så i sidste ende er det os forbrugere og samfundet der betaler for de "gratis" reklamekroner. Det sker blot igennem tilpas mange led til at man bekvemt kan lukke øjnene for dette indlysende faktum og lade som om det er en gratis omgang.

Men hvad så med de stakkels forbrugere? Hvordan skal de finde frem til de rigtige varer, vil omsorgsfulde reklamefolk sikkert spørge. Spørgsmålet er dog nok, om denne omsorg gælder forbrugerne eller eget levebrød. Tag fx mobiltelefoni og sig mig, om de mange reklamer fra teleselskaberne gør det lettere for dig at finde det tilbud, hvor pris og kvalitet passer bedst til dine personlige behov? I givet fald vil jeg gerne høre fra dig - ufortøvet!!!

Tilbage til god markedsøkonomi

Men erhvervslivet, da? I avisen d. 30.8. kunne jeg fx læse om tanker om at forbyde andre kendetegn ved cigaretpakker end navnet. Altså ingen fancy farver og grafik, bare en grå pakke med et navn.

Uha-da-da, skal jeg hilse og sige fra en dybt chokeret kommunikationschef i Skandinavisk Tobakskompagni: ”Det er en fuldstændig absurd idé, der stort set vil sætte konkurrencen ud af kraft”.

Ja, dét vil det, hvis vi vel at mærke taler om konkurrence på de mest sexede cigaretpakker og forestillinger om, at man bliver en sej, lonesome cowboy af at betale overpris for sine Marlboros. Men til gengæld skærer vi ind til benet af markedsøkonomien, så pris og kvalitet bliver det eneste afgørende. Er det virkeligt så slemt?

Tilbage står selvfølgelig, at nogle reklamedrenge m/k skal finde ny beskæftigelse, men de kan jo passende hjælpe med fx at gøre kommunikation mere brugervenlig frem for at gøre den (endnu) mere manipulerende. Snak om win-win...