Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Boykot avisens karaktersystem!

4. april 2007 12:56
Visninger  [1127 ]   Debat  [12 ]

Jeg har lige læst dagens synspunkt, hvor Sara Schlüter opfordrer til, at Danmark står klar til at hjælpe Zimbabwe, så snart lejligheden byder sig (læs: Når regimet omsider kollapser). Indlægget har i skrivende stund fået en enkelt bedømmelse, som må have været en bundkarakter, da det står bedømt som "brugbar" med halvanden stjerne.

En mildest talt diskutabel bedømmelse af et blogindlæg, jeg finder både engageret og velunderbygget. Men desværre er den konkrete bedømmelse netop umulig at diskutere, fordi den er givet anonymt og uden begrundelse.

Dette er langt fra nogen enlig svale, for der er tydeligvis mange, der alene uddeler stjerner efter, om de er enige eller uenige i et synspunkt. Og anonymiteten gør det gratis sådan at klappe "vennerne" på ryggen, mens man losser "fjenderne" ned bagfra.

Karaktersystemet bidrager således til at reducere debatten til en afstemning for eller imod synspunkter. Det er dobbelt ærgerligt set i lyset af den langvarige og omfattende diskussion om debatniveauet på avisen.dk - senest sat på spidsen med Leny Malacinskis nej til at modtage kommentarer (se http://avisen.dk/blogs/nilsg/tavshed-er-soelv-040407.aspx).

Fri os derfor for de ubrugelige stjernekarakterer, som det ikke desto mindre er svært ikke at blive påvirket af (i hvert fald indtil man bliver tilstrækkeligt erfaren bruger). Lad dog indlæg og kommentarer tale for sig selv på ægte demokratisk vis - uden de anonyme bedømmelsers invitation til en sort/hvid opdeling i venner og fjender, som kun kan ødelægge enhver debat!

Jeg vil på denne baggrund opfordre alle tænksomme brugere af avisen.dk til at boykotte karaktersystemet, indtil redaktionen lader sig overbevise om at afskaffe det!

Del på Facebook
04.04-2007 | 14:12 af Sara Schlüter
Hej Nils

Jeg er enig med dig i, at vores karaktersystem har visse brister. Men jeg har nu alligevel været rigtig streng og ladet være med at følge din opfordring om boykot og i stedet bedømt dit indlæg som fremragende :-)

Kh Sara

Ps. Tak for de søde ord om min leder...
 
 
04.04-2007 | 14:28 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
04.04-2007 | 14:33 af Nils Grøngaard
@Per:

Det samme har jeg hidtil gjort. Tanken om at give dårlige karakterer til debatindlæg harmonerer jo dårligt med at føre en konstruktiv debat. Her kan man jo bare ignorere indlæg, der ikke siger en noget, og besvare dem man er uenig med. I øvrigt sker det jo, at man ved eftertanke bliver klogere og lader sig overbevise af noget, man oprindeligt ikke forstod eller var uenig i.

:-) Nils
 
04.04-2007 | 14:36 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
04.04-2007 | 16:09 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
04.04-2007 | 16:19 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
04.04-2007 | 16:26 af Nils Grøngaard
@Sara:

Nu er det som bekendt lettere at få tilgivelse end at få tilladelse...

;-) Nils
 
04.04-2007 | 18:14 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
04.04-2007 | 20:38 af Torben Andersen
@Per H. Christiansen

Inden din paranoia tager overhånd så husk lige at "rating" systemer er meget almindelige på moderne web 2.0 sites. Formålet er ganske simpelt at give brugerne adgang til at hjælpe hinanden med at sortere i ganske store antal indlæg.

Jeg vil da så langt foretrække en liste over "bedst bedømte indlæg" fremfor "mest debatterede". Ofte består indlæg på sidstnævnte liste af en lang række hjernedøde indlæg fra et par enkelte kombatanter.

Alle nu er minimum halvdelen af blogindlæg her på sitet ubrugelige. Hvis ikke der bliver sorteret i dem, så drukner de gode og interessante indlæg i en strøm af "pressemeddelelser" som dette:

http://avisen.dk/blogs/perclausen/uacceptabel-sammenkobling-040407.aspx

Selve bedømmelserne er anonyme, men bemærk at de fordrer login. Det frasorterer de mest useriøse.

Jeg er dog enig i, at en del brugere ikke er opmærksomme på formålet med bedømmelsen og netop bruger den som meningsmåling. Derfor ville jeg foreslå at hvert indlæg blev udstyret med en quick-poll, hvor man kan indikere om man er enig eller uenig med forfatteren. Det kunne såmænd i sig selv være ganske interessant.
 
04.04-2007 | 20:39 af Torben Andersen
Og så har jeg - som 7 andre! - i øvrigt bedømt dit indlæg positivt - endskønt jeg jo tydeligvis er uenig :-)
 
05.04-2007 | 00:45 af Nils Grøngaard
Tak for de positive kommentarer og interessante synspunkter.

Personligt så jeg stadig helst karaktererne afskaffet, da de for mig at se ikke evner at give et retvisende billede af kvalitet. Det vil tvinge folk til enten at "holde mund" eller at argumentere for, hvorfor et indlæg er dårligt, hvilket i mit hoved primært betyder irrelevant eller destruktivt for debatten.

Dog kan forskellige begrænsninger af anonymiteten og mulighederne for at bedømme uden begrundelse da bringe os et stykke ad vejen. Ligeledes kan ideen om at tilføje quick polls måske tage trykket af dem, der bare skal brøle "buh!" eller "hørt!"

Derudover er det klart, at karaktererne ville være mindre interessante/irriterende, hvis vi fik bedre redskaber til at navigere i junglen af tråde (jf. Torben). Jeg er helt enig i, at popularitet er et ret uinteressant mål, fordi det påvirkes af ting som evnen til at formulere en fængende overskrift og padle rundt i allerede rørte vande.

En kategorisering efter emne eller afsender er andre muligheder, men heller ikke de løser behovet efter min mening. Begge dele risikerer desuden at fremme et skrækscenarie for mig, hvor nettet frem for at åbne verden ender med at lukke den ved at gøre det nemt at skabe små "sekter" for folk, der i forvejen er enige. Nettet skal gerne være et sted, hvor vi gensidigt udvider hinandens horisont.

Jeg har således ingen løsning klar, men håber at alle vi, der ønsker en konstruktiv debat henad vejen kan opfinde en.
 
05.04-2007 | 01:45 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl

Født 1968, opvokset i en god dansk kernefamilie i forstæderne. I dag bosat i København med kone og to piger. Biolog, der bl.a. arbejder med naturvejledning, vurdering af naturkvalitet samt lokalt miljøarbejde (Lokal Agenda 21). Er naturnørd om en hals og derudover bredt interesseret i samfundsforhold, herunder trafikpolitik bl.a. som mangeårig aktiv i Dansk Cyklist Forbund. Er derudover en begejstret læser af et bredt udvalg af litteratur med en særlig forkærlighed for science-fiction, fantasy (hvorfor har vi ikke danske navne for disse genrer???) og lyrik og en måske endnu mere vidtfavnende musikelsker.

Indlæg | 28 | 30.869 | 153
Siden | 27. december 2006 01:09
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites