Det er måske en kende koldt for tiden

at stå i kø ved et socialkontor.

Men gudskelov så findes der en videnskab,

som kan trøste os med lærde ord.

Husk det er skadeligt med megen varme!

Og alt for tykke klæ r er også skidt.

Det er så sundt med frost i ben og arme!

Det er så sundt, så sundt at fryse lidt.

 

Og syn s du ikke, du får nok at spise,

så skal du bare le og være glad.

For vi har videnskaben til at vise,

at det er vældig sundt at savne mad.

Det er så grimt med alt for tykke vomme,

din kost bør være tarvelig og let.

Det er så sundt, når tarmene er tomme -

det er så sundt at være på diæt.

Ovenstående er indledningen til digtet "Det er så sundt" af Hans Scherfig fra 1940. Læst som en metafor er digtet tilsyneladende desværre også aktuelt i dag.

Den borgerlige "tænketank" Cepos proklamerer, at lighed er skidt for de svageste. Derfor anbefales en reduktion - og vel egentlig helst en hel fjernelse - af overførselsindkomsterne, herunder kontanthjælpen. Begrundelsen er, at velfærdssamfundet risikerer at nedarve arbejdsløshed fra forældre til deres børn i en negativ social arv.

Kan det blive mere afstumpet og vulgært ? Somom inkomsten er den afgørende determinant i den sociale arv. Proklamationer fra selvforståede "tænketanke" kunne vel som minimum forventes at indeholde intellektuelt reflekterede tanker og overvejelser om eget erkendelsesgrundlag samt objektet/emnet/problematikken for erkendelsen - ikke blot og bart indskrænkede ideologiske fraser og klichéer i tjeneste for bestemte politiske interesser.

Den sociale arv bestemmes ikke mindst af velfærden - herunder bl.a. arvede og producerede holdninger, livsværdier, attituder, indstillinger m.m.m. til sig selv, andre, omgivelserne og den store omverden - i civilsamfundet/reproduktionssfæren. Når sidstnævnte i stadigt øget omfang undergraves, subsummeres, tømmes for funktioner og substitueres af markedsorienterede og -bestemte udvekslinger af ækvivalenter, bliver der i hvert enkelt menneskes livsverden også stadigt mindre overskud og frirum til produktion og reproduktion af de menneskelige kvaliteter og kvalifikationer, som måske kunne bryde den sociale arv, og som i det mindste er uomgængelige forudsætninger for at bryde den negative sociale arv.