Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Universiteterne ødelægger mennesker

30. juni 2007 12:47
Visninger  [1054 ]   Debat  [5 ]

Fire unge mennesker, der studerer på RUC-universitetet i Roskilde, har været så venlige at lægge deres opgave ud på nettet. Alle fire modtog topkarakteren 11 for den 79 sider lange rapport. Den blev bedømt af deres vejleder dr. polit. Hans Aage, der er professor i nationaløkonomi på Roskilde Universitets Center ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi. I 1975 var Hans Aage medstifter af  foreningen Socialistiske Økonomer.  Fra Aalborg Universitet kom mag. art. Henning Bender, der rejser rundt til landets universiteter som censor. Han er leder af Aalborg Stadsarkiv og har skrevet Arbejderbevægelsen i Aalborg 1870-1970.

 

Rapporten handler om Faderhuset - en kirke, der har eksisteret i 17 år under ledelse af Ruth og Knut Evensen.  Faderhuset tæller ifølge Ruth Evensen 120 medlemmer. Til en tilfældig gudstjeneste i marts 2007 var der ca. 40 medlemmer

 

Ser vi ikke her et eksempel på, hvordan universiteter og højere læreanstalter kan ødelægge ellers fornuftige unge mennesker. Mange er gennem tiden blevet stærkt psykisk skadede efter ophold på universitet, og mange er gået derfra krænkede på værdighed og frihed. De er hjernevaskede med matematik, sociologi og meget andet. Det bedst kendte tilfælde af hjernevask i vor tid er politologerne, der på universiteterne modtog visionen og troen på EU og denne tro tromler de igennem, uanset hvad folk siger og skriver, uanset hvad vælgerne  stemmer ved valgene og uanset hvor meget oprør, der bliver i gaderne og hvor mange skud, der falder. Kan politologsamfundet med RUC-rapporten i hånden mon identificeres som en sekt?

 

De fire unge fra RUC taler med store bogstaver: ”Vi opfordrer på baggrund af denne rapport det danske Folketing til at indkalde til en høring, hvor alle relevante eksperter inviteres til en drøftelse af, hvad der kan gøres for at forhindre yderligere religiøse overgreb. Det er åbenlyst, at staten kan og skal gribe ind”.

 

Rapportens første ord lyder: Det postmoderne og globaliserede samfund har påført det enkelte individ en øget refleksivitet, og det er dermed individuelt hvordan og ud fra hvilke kriterier, individer danner sin identitet. (Her vil jeg indskyde, at jeg ikke vidste, at jeg lever i et postmoderne samfund, men at jeg godt har hørt, at verden er globaliseret. Jeg måtte lige slå ”refleksivitet” op i ordbogen; er fra logik, om at noget omhandler sig selv).

 

Rapporten fortæller: Den 30. maj 2001 vedtog det franske parlament en lovgivning, der i dagspressen er blevet kaldt for den franske antisektlovgivning. 172 religiøse fællesskaber i Frankrig blev i en rapport klassificeret som sekter ud fra rapportens valgte kriterier. Retsforfølgelse i forbindelse med manipulation kan resultere i en bøde på op til

500.000 francs eller en fængselsdom på op til 5 år, hvis blandt andet følgende overtrædes:

bevidst eller ubevidst skadevirkning på et individs psykiske eller fysiske

virke, herunder krænkelse af individets frihed, værdighed eller ejendom.

Enhver, der åbenlyst eller skjult støtter eller er involveret i et sådant

foretagende, kan retsforfølges. brug af vildledende opreklamering, herunder annoncering, der kunne tænkes at være forbundet med økonomisk bedrageri eller dokumentfalsk. Der skal hertil føjes, at denne lovtekst er et supplement til en allerede eksisterende lov, der sammenfattet forbyder disse foreninger og organisationer at reklamere.

 

Den danske lovgivning er generelt præget af en gennemgående hensyntagen til de

basale menneskerettigheder, som forenings-, forsamlings, ytrings- og religionsfrihed.

 

De unge studenter gjorde i deres teorianvendelse brug af Flemming Balvigs teori om social kontrol, Pierre Bourdieus kapital- og habitusteori, Max Webers og Ernst Troeltshs sektdefinition, samt Max Webers teori om karismatisk ledelse.

 

De læste en masse bøger og artikler. De deltog i en enkelt gudstjeneste i Faderhuset, hvilket afstedkom en del presse. Hertil har de interviewet sognepræst Niels Underbjerg, Østerbro, to gange, samt foretaget et enkelt interview med Cyril Malka, der er født nordøst for Paris som søn af en jødisk far og en katolsk mor, og efter en rejse til Israel og Libanon kom Malka som ung  til Københavns Universitet, hvorefter han er blevet katolik, gift for 3. gang inden han blev 40 år, Mensa-medlem og psykoanalytiker.

 

Her er rapporten

http://mrkab.com/jeppe/wp-content/uploads/2007/06/social-kontrol-i-faderhuset.pdf

 

 
Del på Facebook
30.06-2007 | 14:50 af Skandale
Universitet er jo et relativt begreb.
 
 
30.06-2007 | 15:16 af Niels Andersen Ulgaard
De unge RUC-studenter vil have staten til at gribe ind over for en isme, som de kalder fundamentalisme. Det blev de flot honoreret for af lærerne. Studenterne lyder som om, sagen er blevet et kald for dem.

I Amerika spørges der: Er der noget sted her i staterne, hvor der ikke er ytringsfrihed? Ja, svaret er: Universiteterne.

I Amerika har en fyr lavet en film, "Indoctrinate U", om mangelen på free speech. Den har vakt nogen opsigt.

http://indoctrinate-u.com/pages/welcome.html

Indoctrinate U har været omtalt i New York Times den 27. juni. Der er visse ting, man helst ikke taler om, som race og Irak-krigen. Visse lærere gør klogt i at holde lav profil om visse emner.

http://www.nytimes.com/2007/06/27/education/27education.html?_r=1&oref=slogin

Har det ikke altid været sådan på de højere læreanstalter i Danmark? Er det ikke sådan, at de "rigtige" ytringer belønnes, mens de "forkerte" straffes? Rent faktisk ved jeg ikke noget særligt om spørgsmålet, men nogen må da vide noget. Måske tager jeg fejl?

Om det relative ved jeg ikke rigtigt noget, for jeg har aldrig besøgt RUC, Københavns Universitet, Aalborg Universitet og det i Odense. Ved ikke engang, hvordan de ser ud. Jeg har overværet én forelæsning på Århus Universitet, og det var da en professor holdt et stort offentligt foredrag i anledning af, at han havde fået Nobel-prisen, og da jeg lige kom forbi, tænkte jeg, at det kunne være interessant at opleve. Minister Jytte Hilden var der.

Kan ingen professor forstå grunden til, at universiteter af og til bliver tvangslukket?
 
 
30.06-2007 | 15:43 af Skandale
Det hedder Aarhus Universitet. ;o).
 
 
30.06-2007 | 16:01 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.07-2007 | 12:54 af Niels Andersen Ulgaard
Den med et 11-tal belønnede opgave kan også ses som en belønning for at være et anti-kristent projekt. Sekt-definitionerne omfatter blandt andet, at de skal have en guru, og flere af sekterne har Jesus som en sådan. Sekterne i opgaven er kristne, bortset vel fra Scientology og Jim Jones’ Folkets Tempel.

Jeg må i min uvidenhed spørge, om der findes religioner, der ikke har en ”guru”.

Mange af de oplistede definitioner på sekter passer på Folketingets partier. For eksempel tæskes folketingsmedlemmerne på plads gang på gang og ”politik kan jo være et blodigt håndværk”. I EU-spørgsmålet tåles ingen afvigelser, og skulle nogen skeje ud vil det koste vedkommende den gode løn som folketingsmedlem. Partierne passer dog ikke helt på en sekt, idet de ikke praktiserer monoton langvarig lovsang. Folketingsmedlemmer forhindres vist heller ikke i at kontakte familie og venner. EU er tilmed opbygget, så vi ikke skal få den tanke, at vi her står med et religiøst foretagende, endsige at politikerne udgør en sekt. Der er f.eks. ingen solkonge, kongekronen går på omgang mellem de universitetsuddannede, hvor  højdepunktet er, når kongerne mødes i Rom ved Forum og skriver under på traktater ”renset for religion”.

Studenterne konkluderer: ”Derfor opfordrer vi på baggrund af denne rapport det danske Folketing til at indkalde til en høring, hvor alle relevante eksperter inviteres til en drøftelse af,

hvad der kan gøres for at forhindre yderligere religiøse overgreb”.

Denne konklusion kan selvfølgelig være grunden til, at de ikke fik karakteren 13, men kun 11.

Med baggrund i al erfaring synes denne mulighed dog at være rent hypotetisk.

Jeg mindes, hvordan VSeren Ivan Jensen udtrykte sig under et politisk møde (vækkelsesmøde?) i Århus forud for et valg i begyndelsen af 1980erne: - Vi ser, hvordan de kristne igen er begyndt at stikke deres grimme fjæs frem.
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Niels Andersen Ulgaard
Faldt på Agger Tange i Slaget ved Nabe i kamp mod den indtrængende svenske-hær, 3. oktober 1657.
Indlæg | 5 | 9.732 | 70
Siden | 29. maj 2007 18:06
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites