Skal børnechecken ned i fars lomme? Det synes ikke bare Foreningen Far, men også Ritt og Lone Dybkjær!

Er det ligestilling at give halvdelen af børnepengene til manden, når det er kvinden, som afholder de fleste udgifter til børnene?

Antag at manden nægter at give pengene videre, men beholder dem selv. Hvem skal så sikre, at pengene bruges til det, de er beregnet til?

Hvad er konsekvensen for barnet, hvis pengene bliver i faderens lomme? Øget fattigdom? Har vi ikke fattige børn nok i forvejen?

Hvad er konsekvensen for kvinden, hvis hun skal finde pengene andre steder? At hun bliver endnu dårligere stillet i forhold til manden, så hans økonomiske overmagt styrkes?

Hvordan sikrer vi, at mænd ikke stiller betingelser, før de videregiver børnepengene? Er det statens opgave, at give manden denne klemme på kvinden? Mak ret, eller du får ikke dine børnepenge?

Hvis kvinden må opgive at få børnepengene af manden, hvad kan hun så gøre? Nægte barnet tøj og fritidsaktiviteter og sige til faderen: betal, eller dit barn lider afsavn.

Og hvad hvis faderen siger, jamen jeg synes ikke, barnet behøver nyt tøj eller at gå til svømning eller ny mobiltelefon. Så må barnet undvære, for far syntes ikke, det var nødvendigt? Og skal mors blødende moderhjerte så presses, så hun alligevel betaler, fordi hun føler barnets behov og i hvert fald ikke synes, at barnet skal betale prisen. Så betaler hun. Og faderen kan ryste på hovedet ad hende og sige at det pjat ville han da aldrig have spildt penge på.

Genkender I mønsteret? Kvinden, som synes hjemmet og børnene behøver dit og dat og faderen, som ikke føler behovet?

Hvorfor var det, at så mange kvinder i 70-erne opgav at være forsørgede af deres mænd? Var det ikke for at undgå ydmygelsen ved at skulle bede om penge Og hvem vil nu bringe kvinders økonomiske afhængighed af mænd på banen igen? Det vil flere politikere, end man skulle tro. Blandt andet Lone Dybkjær fra Det Radikale Venstre og Ritt Bjerregård fra Socialdemokratiet.

To kvinder, som folk tror, er feminister! To kvinder, som netop var aktive allerede i 70-erne og som man troede var rødstrømper og hvad dertil hører!

Men tro ikke at vore sorger er forbi, når de to damer går på pension. Der står en ung Mette Frederiksen på spring, som heller ikke har fattet en brik af det hele!

Hele den oh så sociale venstrefløj står på spring til at gøre kvinder i dette land fattigere. Enlige mødre kommer til at afgive sociale ydelser til samværsfædrene, som vil kunne bruge samværet til at få penge ud af det offentlige samt slippe for børnebidrag.

Det talte de ikke højt om under valgkampen, for de ved, det er upopulært. Sådan er politik i dag. Man lusker de ting igennem, som man godt ved, man ikke bliver populære på.

Der kan ske uhyggelige ting i de kommende år, for hvis kvindehaderne i Dansk Folkeparti allierer sig med venstrefløjen, kan de lave mange ulykker sammen.

Det var det, der skete, da Forældreansvarsloven blev vedtaget i foråret 2007. En uhellig alliance imellem en nyligt fraskilt konservativ familieminister- den konservative Lars Barfoed, en ung fremstormende ”svigermors drøm” for Pia Kjærsgaard ved navn Martin Henriksen, en blændende med styg evigt ung Lone Dybkjær, et nu udtrådt medlem af folketinget for socialdemokraterne Lizza Mathiassen, en lillepigeuskyldig Anne Baastrup og en ubevæget og tør Line Barfoed.

Om Forældreansvarsloven kan kort siges, at den indskrænker kvinders selvbestemmelsesret som enlige mødre betydeligt så de i høj grad kommer under eksmandens kontrol.

I betragtning af, hvor sygeligt hævngerrige fraskilte mænd kan være i årevis, synes jeg det er uhyggeligt. De får virkelig redskaber til at ødelægge livet for de kvinder, som ønsker at leve et liv uden dem. Mændene tiltvinger sig en plads i 18 år i disse kvinders og børnenes liv.

Mange karrierekvinder vælger selv et liv med delebørn og finder dette bekvemt. De vælger typisk de mest afbalancerede og venindeagtige mænd, hvorfor de ikke forstår de problemer, som andre kvinder kan have med mænd, som ikke passer ind i karrierekvindernes opfattelse af, hvordan en mand skal være.

Det siges, at skellet imellem de sociale klasser bliver større og at man i mindre grad forstår hinanden på tværs af klasser. Det er nok derfor visse karrierekvinder sommetider har så svært ved at forstå almindelige kvinder.