Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Parterapi på statens regning?
16. juni 2008 10:38
 [4057 ]    [20 ]   Anbefal

Der er mange fine formål staten kan bruge sine penge på, nogle mere nødvendige end andre.

Nu har der kørt forsøg med gratis parterapi, de fleste par er blevet sammen, så vi klapper i vores små hænder og udråber forsøget til at være en succes.

Og straks er moralistpartiet Danak Folkeparti - vor tids "Kinder, Kirche und Küche-parti (efter Det Konervative Folkepartis troløshed imod disse kerneværdier) på pletten og vil gøre ordningen permanent.

Men, men men: er det virkelig rimeligt, at hr. og fru middelklasse skal spare mange tusinde kroner bare fordi de ønsker lidt coaching ang. deres parforhold med en eller anden mere eller mindre dreven plattenslager, som tager penge for det som er så simpelt og som kan gøres ganske gratis, tale åbenhjertingt om tingene?

Vi mangler arbejdskraft. Skal staten så i denne situation putte penge i en sektor, som derved pustes kunstigt op?

Og skulle vi ikke hellere koncentrere samfundets ressourcer om de, som virkelig behøver hjælp? De dybt kriseramte familier fx, som er præget af vold og misbrug? Kvinder, som sidder fast i et voldeligt forhold og hverken har kræfter til at rette op på forholdet, beskytte børnene eller bryde ud af forholdet. De må da have mere brug for hjælp end den ret velfungerende middelklasse, som gerne taler om sig selv i tide og utide og ikke behøver at gøre det for samfundets regning!

Send til
Debat  20
Anbefal
For at kommentere et blogindlæg skal du være logget ind. Har du ikke en bruger kan du oprette en her.
16.06-2008 | 10:42 af gitte rasmussen
Kvinder, som sidder fast i et voldeligt forhold og hverken har kræfter til at rette op på forholdet, beskytte børnene eller bryde ud af forholdet.: Dem er der ikke stemmer i. Så de tilhører den usynlige underklasse, og får derfor ingen hjælp.
 
16.06-2008 | 10:49 af Lars Nunnegaard
Når parforholdet knager er det ofte et tegn på at forventninger har været urealistiske ekker ikke gennemtænkt.
Mennesker der har råd til at rende til alternative behandler og andre charlataner bør betale selv. Ofte er det jo mellemlaget, der gør brug af disse tilbud.
De familier som sidder fast i alkoholisme, misbrug vold mm. orker end ikke at tænke tanken om at bryde ud af et forhold.
Men der er altså forhold, der har bedre af at blive opløst, når alt kommer til alt.
 
16.06-2008 | 10:54 af Nanna Gersov
Ja, gitte, det at nogle kvinder og børn lever med angst for vold som en del af dagligdagen er ligesom et ubehageligt emne, som bliver fejet ind under gulvtæppet eller bagatelliseret. Men angst æder sjæle op og børn kan umuligt undgå at blive belastede at en sådan opvækst.
 
16.06-2008 | 10:57 af Nanna Gersov
Ja, nunne, jeg er meget enig. Det er noget der appellerer mest til mellemlagene, for parterapeuterne taler jo også mellemlagenes sprog og har deres normer.

Og sandt er det, at parterapi ingen mening giver, hvis den bedste løsning i virkeligheden er, at et skævt og usundt parforhold helt opløses.
 
16.06-2008 | 11:12 af Steen Hansen
Sur - mere sur - mest sur :o)
Ja - närmest bitter.

Personligt er jeg da af den störste optimisme i forbindelse med sådanne tiltag, idet netop kommunikationen mellem parterne i sådanne forhold har behov for hjälpemidler og redskaber til at overkomme og fordöje de indtryk alle borgere bliver bombarderet med.
Forsåvidt vi taler om samme hjälpe-foranstaltninger i alle familier, er der såmänd også muligheder i service-loven.
Dvs. at udrede og genfinde de universer, hvilke var motiverende også i forhold til et evt. samliv/ägteskab eller familie.

De fleste parterapier er jo reelt bestående af 2 individuelle terapi-forlöb, der ender op i en fälles.
Jeg synes det er smukt og fortäller netop, at i et moderne og fremadrettet samfund, er det nödvendigt også at pleje individuelle personlige forhold; også i forhold til parforhold.

Venlig hilsen
Stenus
 
16.06-2008 | 11:34 af Nanna Gersov
Ja, ja Stenus, formålet er da smukt og at støtte op om parforholdene er da også en god ting. Jeg har bare en vis modvilje imod statens omklamring af vores private liv og det skyldes måske en vis portion liberalisme, hvor jeg sætter pris på en vis portion kritisk sans hvad angår skatteborgernes penge og indblanding i erhvervslivet.

Vi har brug for en ordentlig prioritering af de samfundsmæssige ressourcer og så er det måske ikke luksusgoder til middelklassen, som staten skal involvere sig i. eller støtte.

Og lad nu være med at kalde mig bitter og sur. Det er en ret negativ ting at sige om andre. Uanset om du pynter det med en smiley.
:-(

Venlig hilsen
Nanna
 
16.06-2008 | 11:37 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
16.06-2008 | 11:48 af Nanna Gersov
Ja, Husvild. sådan ser jeg det også.

Min modvilje imod parterapi går måske også i det ret ydmygende, at to voksne ligesom modtager belæring af en eller anden, som skal forestille sig at være klogere, men sjældent er det.

Ofte tager man sig jo til hovedet, når man hører interviews med parterapeuter. Sommetider får man den tanke, at de jo tjener penge på at folk IKKE finder ud af det med hinanden, så hvor stor tillid kan man have...?

Og hvem har i det hele taget ret til at påstå, at være kvalificeret? En psykolog ved man hvad er, men en parterapeut?
 
16.06-2008 | 12:26 af Steen Hansen
sum(r) - sum(r) - sum(r)
lille bi omkring

Selvfölgelig er du ikke bitter - beklager at du kunne få den opfattelse at mit lille rim.
Men grundreglen i al terapeutisk arbejde er en klar adskillelse mellem klient/-er og behandler, idet arbejdet er ekstremt individuelt.
Resultatet også - hvorfor jeg da synes, at såfremt der bare skal "nye vinde" til de gamle, glemte lunde - er det vel godt nok.

Endelig ses en manglende indsigt, idet terapeutiske forlöb forudsätter en "godkendelse" af både behandler/process fra klienten's side, idet et sådant forlöb kun kan väre og altid skal väre - frivilllig.

Stärkt er det imidlertid at nogle voksne mennesker indser behovet for evt. hjälp - inden det er for sent.
Men såfremt "giften" har virket länge nok - er det nok mest rigtigt at oplöse forholdet.
Men denne afgörelse vil og kan aldrig blive behandlerens - men altid de implicerede parter (som regel mand&kone)
Stigende kurve/tendens for köns-analoge par, der er faret vild i hinandens universer og derfor ikke kan finde ud af ejerskaberne til de forskellige fölelser.
Specielt ubehagelig bliver det, når der er adopterede börn i disse köns-analoge forhold. UHUH

Et nyt ord - jeg Steen Hansen har fundet.

KÖNS-ANALOGE parforhold. Du må godt tage patent på det. Jeg giver.

Stenus
 
16.06-2008 | 12:47 af Nanna Gersov
Tak Stenus, du er da også så generøs! Må jeg så også tage patent på de erotiske digte, som du tidligere har beriget mig med på denne blog?
:-)
Ikke at jeg mener det - men du digter rigtig godt! - og dine kunstværker er selvfølgelig dine egne!
- - -

Og ordet kønsanaloge beskriver vel den manglende polaritet, som medfører kedsomhed? Lyder som et udmærket ord.

Og jeg har da respekt for par, som intelligent ser sig om efter løsninger frem for bare at se sig selv i et følelseskaos og tro, at lykken ligger et helt andet sted. Jeg mener at den nærmeste at gå til, er ens partner. Selvom vedkommende kan være undertrykkende, er det jo sjældent ønsket at den anden skal have det dårligt.

Man må afbalancere sine ønsker sådan at begge finder glæde frem for at man spænder ben for hinanden. Ville jeg sige, hvis jeg var terapeut...

Fine ord er vel bedre end ingenting. Bare ikke på statens regning sådan over en bred kam, men måske der, hvor det gør stor gavn...
 
16.06-2008 | 13:08 af Steen Hansen
UHM - erotik - UHM
Ikke at jeg mener det - men du er fantastisk smuk - og dine indläg er selvfölgelig dine egne.
 
16.06-2008 | 13:13 af Lars Nunnegaard
Det lige før jeg har drejebogen til en film. :) Fortsæt i to. dialogen er fremragende og kan viderudvikles.
 
16.06-2008 | 13:17 af Nanna Gersov
Troede ikke du kunne være så sød, Steen, tak! :-)
 
16.06-2008 | 13:22 af Nanna Gersov
Stenus har utvivlsomt evner indenfor filmbarnchen - men hvilken slags evner og hvilken slags film - Nunne? Hans digte er ikke bare erotiske. De grænser til det p............ !
Gisp!!! ;-)
 
16.06-2008 | 13:23 af Lars Nunnegaard
NannaG
Jeg tror ikke det er Morten Korch film, men noget al Stormfulde Højder, Borte med Blæsten og lignende.
 
16.06-2008 | 13:36 af Steen Hansen
Ja - jeg er fuldt vidende om det formålslöse at skulle forklare dig, at det skrevne udtryk - nedfäldet i trokäer og ramber - kan give nogle grimme associationer hos läseren.
Jeg undskylder selvfölgelig for din "beskidte" tankegang, hvilke mine udtryk har löftet
Stenus
 
16.06-2008 | 13:36 af Steen Hansen
Trykfejl
Det er Jamber og ikke ramber, der er noget andet.
 
16.06-2008 | 14:30 af Nanna Gersov
Stenus, du har intet du behøver at undskylde, det er mere mig....

Vi er vist alle syndere for Vorherre - lidt i hvertfald, bortset fra, at nogle af os ikke tror på ham, selv om det næppe ville nytte noget, da nogen af os er uforbederlige!

Og vi kvinder får jo skyld for meget, blandt andet vores slemme fantasier, selv om vi i virkeligheden er ganske uskyldige og bare drømmer om palmesus og engle, der synger!
:-)
 
16.06-2008 | 14:40 af Steen Hansen
Ja - det siger de alle sammen :o)
"Vi er ganske uskyldige og drömmer om palmesus og engle, der synger" alt mens kniven stikkes hårdt og dybt i ryggen på manden, det sölle skrog, der hverken har slemme fantasier eller kan höre englene.
Han er såmänd bare et liderligt dyr, der skal holdes i snor af kvinden med de mange slemme fantasier og drömme om palmesus og engle, der synger.

Näh - nej - sådan virker det ikke :o)

Stenus
 
16.06-2008 | 16:00 af Nanna Gersov
Ja, Stenus, sådan er rollefordelingen jo heldigvis, at manden ofte tager ansvar for sex og kvinden for alt muligt andet. Det er vel også derfor, at det som regel er manden, som skænker de alkoholiske drikke, som jo er det mest udbredte elskovmiddel, vi har.

Jeg kan kun sige, at jeg synes vældig godt om disse roller, for er der noget mænd har talent for, så er det sex. Dette ikke ment nedladende og som hentydning til hjernekapaciteten i øvrigt....

Og ja, mænd lærer jo også som drenge at være frække og kunne tage at blive skældt ud. Det er jo nok vi kvinder, som opdrager drengene til at blive, som vi kan lide, mænd er.

Når vi selv er slemme er det meget rart, at nogen er mere slemme end vi selv. Det er ligesom mere betryggende indtil en vis grænse..
:-)
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl