Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Odsherred Kommune forhindrer børns samvær med mor
28. maj 2010 10:32
 [3082 ]    [31 ]   Anbefal

Måske husker I moderen, som i november 2009 blev efterlyst i alle medier som børnebortfører af en pige på fire år, som det hed sig at faderen alene havde forældremyndighed over? Senere viste det sig, at moderen faktisk havde fælles forældremyndighed med faderen og at parret lå i svære skilsmisseforhandlinger, hvor faderen nægtede moderen enhver form for samvær med børnene. At der blev givet forkert besked i medierne skyldtes faderen, som med stor succes har haft held til at bagtale og miskreditere moderen uden at det har haft nogen indflydelse på myndighedernes tiltro til hans udsagn.

I den pågældende familie, hvor jeg selv især kender moderen, men også har talt med faderen i telefon flere gange, er det lige før bortførsel af børnene mere er reglen end undtagelsen!

Jeg tog kontakt med moderen i november 2009 efter at have læst en kronik i Politiken om den absurde sag, hun er offer for, skrevet af Birgit Petersson og har truffet moderen nogle gange siden og blandt andet forsøgt at få hendes fraseparerede mand til at tale med hende idet han stort set aldrig tager telefonen, når hun ringer.

Parret traf hinanden i 1999 i forbindelse med at hun som 23-årig var på en legatrejse i Danmark. De giftede sig og fik et par år efter en datter. Her oplevede parret de første problemer, idet moderen efter pres fra faderen blev udskrevet alt for tidligt efter en kompliceret fødsel. Det unge par sad alene i et sommerhus med en nyfødt, som ikke ville die tilstrækkeligt hos moderen, en svigerfamilie, som straks fordømte moderen og en smerteplaget og udmattet mor, som var søvnløs af bekymring for om datteren ville klare sig, når det var så svært at få amningen i gang.

Efter nogle dage tog de sammen til en fest, hvor kvinden besvimede. Først da fik hun hjælp. Om der var tale om egentlig fødselsdepression er svært at sige. Men lige siden er dette blevet brugt imod hende som argument for, at hun ikke skulle være normal.

Dog viste hun sin styrke ved alligevel at tilpasse sig livet i Danmark, lære sig sproget, skabe sig en karriere som internationalt anerkendt kunstner og få et godt familieliv med en økonomi, som muliggjorde, at parret sammen kunne købe sig et hus i Odsherred kommune.

Faderen, som i perioder var arbejdsløs, knyttede sig en del til datteren. Da tvillingerne – en søn og en datter – senere blev født – holdt moderen en lang barselsorlov og fik det nære forhold til børnene og familien, som hun ikke havde haft så meget tid til som hun ønskede, da familien skulle etableres. Hun var hovedforsørgeren i familien.

Manden følte jalousi over hendes moderrolle og forsøgte at presse hende væk fra hjemmet og børnene, idet hun åbenbart truede hans rolle som ”husfar”. Havde kærligheden været intakt, var dette næppe sket. Men da parret ikke havde plejet deres indbyrdes bånd godt nok, da hans families misbilligelse og skepsis imod hende sled på forholdet og måske tilskyndede hende til at knytte sig ekstra stærkt til børnene, var en dårlig udvikling i gang. At hun så tilmed i kraft af sin udstråling havde let ved at gøre indtryk på det modsatte køn, nærede også jalousien.

Manden blev voldelig mod hende og i julen 2007 angreb han hende så voldsomt med slag og spark, så hun troede hun skulle dø. Efterfølgende skete den første bortførelse. En medarbejder ved kommunen var kommet til at røbe, hvor hun befandt sig midlertidigt, idet hun var på vej til et krisecenter, som lå meget langt væk. Han tog de tre børn med sig til søsteren og hendes mand i Fakse, hvor de holdt jul sammen og var i juleferien og hvor faderens forældre, som ellers er bosat i Sverige, også var med.

Bortførelsen var en straf, som skulle vise hende, hvad der skete, hvis hun var ham utro eller ville skilles fra ham.

Hun tog til huset i Fakse flere gange for at være hos sin familie, men faderen og hans søster kastede sten efter hende og dem, hun var sammen med, her under en mor med børn!

Personligt var jeg målløs, da jeg hørte om dette. Jeg troede ikke, at man stenede kvinder herhjemme i Danmark, men det sker altså!

Efter denne afstraffelse blev hun taget til nåde igen af familien. Den første nat sov børnene hos hende, rystende af skræk efter det, de havde været igennem. Tvillingerne var kun to år på dette tidspunkt. Den ældste datter var seks år. Børnene, som var dybt knyttede til deres mor, var nådesløst blevet brugt til at straffe moderen – uden hensyn til disse børns behov.

Hun  kom også til kaffe med svigerforældrene og svigerinden og svogeren. Disse opførte sig, som havde den behandling, de havde givet deres svigerdatter og mor til deres børnebørn respektive nevø og niecer, været helt normal!

Hun har som voldsramt kvinde søgt hjælp hos Odsherred Kommune. De har aldrig hjulpet hende og børnene væk fra manden, men har blot bidraget til, at tingene er gået endnu mere i hårdknude.

I august 2008 var Odsherred kommune nået frem til, at parrets tre børn skulle tvangsfjernes som følge af vold imod moderen, som børnene havde overværet og som gik ud over dem.

16.8.2008 gik familien under jorden og gemte sig for kommunen ved at flytte til mandens forældre, som er bosiddende i Sverige. Den ældste pige var nu 7 år, den yngste pige og dreng 3 år.

I november 2008 var familien stadig i Sverige.

I begyndelsen af 2009 besluttede kvinden, at hun ville skilles og henvendte sig til kommunen og bad om hjælp til en fornuftig samværs- eller deleordning. Hun talte med forvaltningschef Gitte Løvgren i afdelingen for Børn og skole. Denne har ofte optrådt ”venindeagtigt” overfor hende, men har i hendes sag valgt at støtte manden helt ensidigt. Således lader kommunen til at være indforstået med, at faderen i juni 2009 bortfører de tre børn i 8 uger!

Efterfølgende får moderen kun meget begrænset samvær (hver anden søndag kl. 10 til 18 og hver anden mandag kl. 10-18) med børnene idet Odsherred kommune uopfordret henvender sig til Statsforvaltningen for at viderebringe ufordelagtig omtale af hende fra manden.

Han hævder blandt andet, at hun skulle have truet ham med en kniv, hvorved han søger at retfærdiggøre sin egen vold imod hende. Han fremstiller hende som en, der vil gøre ham og børnene fortræd og som en, der er sindssyg og utilregnelig. De ansatte på kommunen tror ham – eller rettere får besked på at de skal tro ham af deres chef Gitte Løvgren. Jeg videregiver her hvad en tidligere ansat skrev i en offentlig debat:

http://www.nordvestnyt.dk/artikel/50778:Odsherred--Forvaltningschef-afviser-kritik-fra-Ieva-Bluma-og-psykiater

Jeg mener også at Gitte Løvgren m.f. opføre sig uprofessionelt i forhold til denne sag.
Jeg har "desværre" i en periode på 6 måned været indblandet i denne sag. Min opfattelse er helt klart at kommunen har valgt at støtte Troels Nyborg - til trods for at han korporligt gentagne gange har banket moderen foran sine børn, senest tilbage i december 2007. Der ud over har Faderen gentagene gange fjernet børnene fra hjemmet uden at give moderen adgang og mulighed til at se sine børn i op til flere uger - også uden at oplyse hvor de var.
En hver normal mor ville blive desperat på disse vilkår.

Det er en meget vanskelig sag - JA - men det fratager jo ikke kommunens folk for ansvaret ! Indtil flere medarbejder er blevet "syge" af stress når de har været i kontakt med sagen - Man har ikke villet støtte familien med den massive daglige hjælp, som de nok burde have haft for mange år siden. I stedet har man stukket hovet i busken og valgt den "nemme" løsning, og støtter Faderen.

Steen Poulsen.

Da moderen i efteråret 2009 ser, at børnene ikke får nok hjælp til personlig hygiejne, får skiftet undertøj og plages af lus påtaler hun at faderen ikke tager sig ordentligt af dem overfor børnehave og skole. En kvindelig leder i kommunen – Gitte Løvgren -beder på denne baggrund om polititilhold imod kvinden, som får forbud imod at henvende sig til skole og børnehave!  Dette polititilhold gælder i fem år og umuliggør at børnene kan hentes eller bringes af moderen i forbindelse med samvær. Hendes rettigheder er således tilsidesat med et pennestrøg!

Faderen skjuler på dette tidspunkt børnene for hende og får nu støtte fra kommunen i at holde moderen væk. Da moderen  går op og taler med denne kvindelige leder forvaltningschef Gitte Løvgren i afdelingen for Børn og Skole, som hun kender privat, reagerer hun ved at bede om polititilhold idet hun hævder at føle sig truet af kvinden. Ikke desto mindre fortsætter hun med at have kontakt med hende, hvilket hun næppe ville gøre, hvis hun reelt følte sig truet. Fx var jeg i november 2009 vidne til, at Gitte Løvgren SMSede med kvinden angående at Gitte gerne ville besøge hendes kunstudstilling i København!

Fredag den 27.11.2009 fik moderen besked om, at hun kun måtte se børnene to timer om ugen under observation.

Lørdag den 28.1.2009 blev moderen efterlyst som børnebortfører idet hun var kommet kørende i bil på Rørvigvej, hvor hun havde set sin yngste datter cykle et godt stykke foran faderen og de to andre børn, og havde taget datteren op i bilen. Faderen hævdede overfor politiet, at han havde eneforældremyndighed, hvilket ikke er sandt. Han hævdede også, at hun havde forsøgt at køre ham ned samt at hun tidligere skulle have forsøgt at bortføre barnet. Dette er heller ikke sandt.

Faderen har udøvet massiv samværssabotage imod hende startende allerede, mens parret boede sammen og han har hverken overholdt samværsresolutioner eller medvirket til, at børnesagkyndig undersøgelse har kunnet fuldføres, idet han gentagne gange ikke har villet udlevere børnene til disse undersøgelser. Moderen har kæmpet for at få dem udleveret via retten og fogedretten. Når han har udleveret dem, har han ikke ladet dem være sammen med hende i den fulde fastsatte tid.

Hun har ikke været normalt sammen med børnene siden den 5. juni 2009. Siden bortførte han dem til Sverige og har i lange perioder holdt dem skjult for hende. Siden oktober 2009 har hun stort set ikke set sine børn. Siden sommeren 2009 har han med myndighedernes og egen families medvirken haft helt til at adskille moderen fra børnene samtidig med, at han lærer disse børn at frygte deres mor samt at tro, at hun er syg i hovedet.

Dette stigma skal disse børn åbenbart bære resten af deres barndom, hvis det står til Odsherred kommune, som aktivt modarbejder, at moderen overhovedet får en samværsordning. Kommunen har aktuelt foreslået, at mor og børn slet ikke mødes i det næste halve år!

Dommeren Hallenberg, som er pligtig til at følge forældreansvarsloven, har hidtil ikke sikret børnenes rettigheder som de er udtrykt i denne lov såvel som i Børnekonventionen.

Man gør små børn dybt fortræd ved at ødelægge deres moderbillede og afskære dem fra kontakt. Hun er en fysisk og psykisk sund og rask kvinde, som har måttet tåle de hårdeste belastninger, man kan forestille sig og dog evner at holde fokus på sine børns behov på en ikke-fanatisk facon, som er blottet for egoisme og ønske om hævn.

Hun ønsker forsoning og tilgivelse og samarbejde om børnene og påtager sig selv at række hånden frem og påtager sig sin egen del af ansvaret for, at ægteskabet gik skævt.

Fire gange har faderen ikke udleveret børn til børnesagkyndig undersøgelse. Hans store frygt er, at moderen får lejlighed til at bevise sin egnethed som forælder. Denne sandhed må ikke komme frem. Derfor gør han alt for at forhindre enhver kontakt imellem hende og børnene, selv om de er separerede og har fælles forældremyndighed.

Ved et retsmøde i begyndelsen af 2010 giver moderen grønt lys for, at han kan flytte ind i familieboligen, som har stået tom. Hun glæder sig over, at hun nu ved, hvor børnene er.

Til Valentines dag, søndag den 14. februar 2010, kommer hun med chokolade og gaver til både sin fraseparerede mand og børnene, men han vil ikke lukke hende ind og laver en scene, hvor han ringer til politiet og råber op om, at hans ekskone er kommet for at slå ham og børnene ihjel! Børnene har han gennet op på 1. sal. Hun hører ham råbe disse ting igennem døren.

Politiet kommer og henter hende. Hun er fængslet i tre timer. Hendes mobiltelefon ligger smadret på jorden. Den slog han ud af hånden på hende. Hun får ikke mulighed for at få den tilbage. Politiet kunne se en velklædt fredelig kvinde og alle gaverne, hun var kommet med. Hvis hun havde villet slå nogen ihjel, havde hun vel været bevæbnet. Det må de kunne konstatere, at hun ikke er. De burde kunne se, at anklagen om at hun vil slå nogen ihjel, er falsk og absurd. Alligevel anholder de kvinden, som står på sin egen grund, udenfor huset, som hun og manden ejer i fællesskab.

Sådan kan den ene absurde episode efter den anden få lov at foregå. Denne mand behøver ikke at bortføre sine børn til udlandet for at få dem for sig selv. Det kan han snildt klare herhjemme i Danmark – velvilligt bistået af myndighederne.

Her er forskellige links vedrørende sagen:

Moderens hjemmeside 

Familie gået under jorden, Tirsdag, d. 26. august 2008, Nordvestnyt

http://www.tv2east.dk/article?id=30505

Når samfundet belønner løgneren, Kronik i Politiken 6. november 2009 af Birgit Petersson

http://politiken.dk/debat/kroniker/article826604.ece

Mor har kidnappet sit barn, 14:56 - 28. nov. 2009 | Opd. 15:04 | Mette Pedersen, Ekstra Bladet

http://ekstrabladet.dk/112/article1261872.ece

4-årig bortført af sin mor, Lørdag den 28. november 2009, 18:15

http://www.berlingske.dk/danmark/4-aarig-bortfoert-af-sin-mor

Borgmester jagtede bortførere, Lørdag den 28. november 2009, BT

http://www.bt.dk/krimi/borgmester-jagtede-bortfoerere

Politiet forhandler med bortfører, Offentliggjort 28.11.09,

http://jp.dk/indland/krimi/article1902109.ece

4-årig kidnappet pige er fundet, Politiken, 28. nov 2009 KL. 20.14 opdateret 28. nov 2009 KL. 20.30

http://politiken.dk/indland/article846812.ece

Kidnappet pige fundet, 20:15 - 28. nov. 2009 | Opd. 20:25 | Mette Pedersen

http://ekstrabladet.dk/112/article1261948.ece

Mor kidnappede sin fireårige datter, Offentliggjort 28.11.09

http://jp.dk/indland/krimi/article1902028.ece

 

4-årig pige bortført på Rørvigvej, Lørdag 28. november 2009, Odsherred Avis

http://www.odsherredavis.dk/?Id=5354

Løsladt efter barnebortførelse, 29. nov. 2009 | Sanne Rosbøg, Ekstra Bladet

http://ekstrabladet.dk/112/article1262039.ece

Mor på fri fod efter kidnapning, 29. nov 2009 KL. 11.20 Politiken

http://politiken.dk/indland/article846989.ece

Nyheder fra Odsherred Kommune, TV2 Øst, nov. 2009

http://www.tv2east.dk/fra/Odsherred%20kommune?page=2

Mor der bortførte datter taler ud, Søndag d. 29. nov. 2009; kl. 19:24 af liio / daos for TV 2 Nyhederne

http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article/26751769

Jeg kæmper for mine børn, 30. november 2009, Nordvestnyt

http://www.nordvestnyt.dk/artikel/50765:Odsherred--Jeg-kaemper-for-mine-boern

Kommunen prøver at lukke munden på den kritiske psykiater ved at indklage hende for Lægeetisk Nævn, men oplever stigende kritik af kommunens forvaltning:

http://www.nordvestnyt.dk/artikel/74788:Odsherred--Kommune-kraever-psykiater-straffet

 - - - - - - - -- - - -

NB:

Moderen, som her omtales, har gjort mig opmærksom på, at den oprindelige titel "Mor må ikke se sine børn" ikke er korrekt, idet hun er bevilget ugentligt samvær, som imidlertid ikke finder sted grundet kommunens og den fraseparerede mands obstruktion.

Jeg har derfor ændret titlen, så den bedre beskriver den absurde situation, at forvaltningen i en kommune aktivt modarbejder forældreansvarsloven og rettens kendelse, som pålægger kommunen at sørge for samvær.

Kommunen har i januar 2010 stillet et modforslag om at moderen ikke må se børnene i et halvt år for at børnene skal få "fred". Men dette at ville "skåne" børnene fra at se moderen netop nu skader afgørende moderens mulighed for at vinde forældremyndigheden. I praksis handler det om, at kommunen blander sig i en forældremyndighedssag og sætter sig over rettens kendelse såvel som loven.

Send til
Debat  31
Anbefal
For at kommentere et blogindlæg skal du være logget ind. Har du ikke en bruger kan du oprette en her.
28.05-2010 | 11:54 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
28.05-2010 | 12:37 af Lars Nunnegaard
Det er en grum historie..
 
28.05-2010 | 12:55 af Nanna Gersov
Ja, det er en grum historie! Dog er de to forældre ikke værre end at børnene ville kunne have kontakt med dem begge, hvis bare myndighederne ville forstå vigtigheden af dette. Jeg kender kvinden særdeles godt og kan stå inde for, at hun absolut bør have kontakt med sine børn. Kommunens folk er inhabile, idet deres kontakt med parret har haft en alt for privat karakter. Intriger og kvindejalousi er en del af billedet. Det er en broget historie, hvor jeg kun kan fortælle en del her.
 
28.05-2010 | 13:46 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
28.05-2010 | 13:49 af Lars Nunnegaard
Nu ntror jeg gerne, at politiet kan fejle::o)))
 
29.05-2010 | 16:21 af Thomas Egeskjold
Ikke fordi jeg har indsigt i sagen. men i mine ører lyder det som en god gang rasisme. og det er jo almindeligt kendt at det florerer i myndighedskredse. tror ikke hun har haft en chance. hun er ikke ærkedansker. bare en betraktning.
 
28.05-2010 | 14:00 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
28.05-2010 | 14:15 af Lars Nunnegaard
BittenB
Egentlig er det svært, men ind imellem er man offer for uheldige sammentræf. Jeg skal ikke kunne afgøre det.
 
28.05-2010 | 14:52 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
28.05-2010 | 15:01 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
28.05-2010 | 15:02 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
28.05-2010 | 15:06 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
28.05-2010 | 15:40 af Nanna Gersov
Problemet er, at de udmærkede rettigheder man kan have i flg. loven har man ikke altid i virkeligheden. Meget afhænger af hvem og hvor mange man har til at støtte sig på det personlige plan, hvor god en advokat, man har osv. Vi taler her om en voldsramt udenlandsk kvinde, som ikke har nogen slægtninge boende her i landet overfor en mand, som er noget ældre end hun og som har støtte fra sine forældre såvel som fra en søster, så dette i sig selv giver en meget ulige situation.

Da hun var på vej med børnene til et krisecenter i den anden ende af Sjælland, kom manden og tog børnene fra hende efter et tip fra en medarbejder ved kommunen ved en fejl og bortførte dem. Han bortførte dem allerede imens de var gift for at få hende til at makke ret og som strafmiddel, idet han vidste, hvor ondt dette gjorde. Børnene tog han og den familie, som støtter ham, absolut ikke hensyn til.

Hun har levet med disse iskolde forhold i ti år og er naturligvis præget heraf. Hun er en kvinde i dyb krise, som ikke er blevet samlet op igen efter alt, hun har været igennem. Det er let at udlægge det som at hun er psykisk syg. Hun er et mishandlet menneske, som ikke vil lade sine børn i stikken.

Hun er derfor ofte lidt for pågående overfor de, der skal hjælpe hende. Dette udlægges som at hun ikke tager nok hensyn til andre mennesker og at hun ikke er tilstrækkelig psykisk afbalanceret. Det udlægges også som egoisme, hvilket absolut ikke er tilfældet. Hun tilsidesætter sig selv og appellerer om hjælp hos sine omgivelser selv om det er en ydmygende situation at være i. Men hun er parat til at bære alle lidelser for sine børn, hvor de mindste kun er fem år.

Hun har etableret sig i nyt parforhold og har gode forhold at tilbyde sine børn. Men børnene kender slet ikke hendes nye hjem og får slet ikke lov til at vide besked og have kontakt. En børnesagkyndig har lavet en undersøgelse hvor børnene slet ikke blev observeret sammen med moderen. På dette ufuldstændige grundlag skal retten træffe afgærelse. Det har hendes advokat samt Birgit Petersson selvfølgelig klaget over til dommeren.

Børnene savner selvfølgelig deres mor og er ikke tjent med, at skulle vokse op med et løgnagtigt billede af hende. Hun har masser af ressourcer og er en vigtig rollemodel, som kan styrke børnene i deres selvværd. Hun er kunstner og børnene har også masser af talent, som hun er god til at udvikle hos dem.

Faderens kritik af hende handler om småbagateller. Fx at hun skulle have presset børnene til at optræde som fotomodeller for hendes fotokunst, hvor de i flg. ham hellere ville lege. Hun ønsker at løfte dem op og give dem dannelse. Hun har masser at bidrage med, som bør komme hendes børn til gavn. Det er absurd, at vort samfund stiller sig i vejen for, at en så givende og ressourcestærk person ikke kan få lov til at være mor for sine børn.
 
28.05-2010 | 15:53 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
28.05-2010 | 15:55 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
28.05-2010 | 16:46 af Nanna Gersov
Uanset hvad der var praksis tidligere, siger vejledningen klart, at børn skal observeres med hver af forældrene. Det minimum af retssikkerhed bør der være, da undersøgelsen ellers kan blive alt for indspist og ensidig.

Børnene i denne sag har ikke grund til at være bange for deres mor, men at se sin mor blive udsat for vold er meget angstprovokerende. Det er almindelig kendt, at børn af voldsramte kvinder ofte gør som den stærke, faderen, ønsker. De bør derfor have mulighed for at møde moderen under betryggende omstændigheder uden faderens tilstedeværelse, hvis en undersøgelse skal give mening.
 
28.05-2010 | 16:53 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
28.05-2010 | 17:09 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
28.05-2010 | 17:44 af Nanna Gersov
Bitten
Vejledningen skal føre politikernes ønske om at et barn skal have ret til begge sine forældre ud i livet. Hvordan skal barnets ret kunne sikres, når det kun observeres under tilstedeværelse af den af forældrene, som har udøvet vold og slet ikke gives adgang til den anden? Det sikrer jo på ingen måde at barnet eventuelt kunne udtrykke et andet ønske.

Jeg kan ikke gå så meget i detaljer med denne sag, men kan oplyse, at mor og børn på forskellig vis har en smule kontakt, som bekræfter de nære og kærlige bånd imellem dem.

Jeg er enig i at alle forældre ikke nødvendigvis skal have kontakt, men mener at det bør være tilfældet her. Det vil være skadeligt for børnene at vokse op alene med det hadske billede af deres mor, som faderen og hans familie tegner. Dette billede er ikke sandfærdigt og det skader børnenes idenditetsopbygning at skulle leve med dette. Børnene skal have ret til deres egen bedømmelse og ikke være tvunget til at overtage andres negative billede af deres egen mor igennem hele deres barndom.
 
28.05-2010 | 17:52 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
28.05-2010 | 18:34 af Nanna Gersov
Nu har jeg talt med faderen og en del andre, så jeg kender godt sagen fra flere sider. Myndighederne har ikke en samlet mening. Retten har givet samvær, som kommunen ikke har villet gennemføre selv om det faktisk var deres pligt. Her mangler der måske en mekanisme, så kommuner tvinges til at følge rettens kendelse i sådanne sager. De har ansvaret for samvær, men gør ikke, hvad de skal.

Flere børnesagkyndige har udtalt sig positivt om moderen. Men faderen har obstrueret deres undersøgelser og medvirkede først, da der kom en børnesagkyndig, som passer i hans kram. Sådan kan man også manipulere sin vilje igennem. Det er det femte forsøg på børnesagkyndig undersøgelse, som er den første, der kunne "fuldføres". Det var ikke sket, hvis den "børnesagkyndige" Ellis Baastrup havde krævet at børnene havde mødt moderen. Det ville faderen have modsat sig. Derved ville det være kommet frem, hvem, der udøver samværssabotage. Nu skydes ansvaret på børnene, som påstås at være bange for deres mor. Så absurd kan der manipuleres.
 
28.05-2010 | 18:55 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
28.05-2010 | 20:17 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
29.05-2010 | 01:18 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
29.05-2010 | 13:49 af Bent Nielsen
Modsat Bitten B - tror jeg desværre godt at det kan "hænge" sådan sammen.
De forskellige myndigheder har det desværre ofte sådan at de, måske grundet arbejdspres, er tilbøjlige til ukritisk at godtage hvad andre har noteret sig. Det er set gentagende gange og er hver gang blevet "undskyldt" med at den/de "sædvanligvis" altid tidligere har været troværdige ect.
Det er oftest, endda meget svært at få ændret "noget" som først er nedskrevet, og da dette materiale også danner basis for dommere og andre myndigheder jeg så kan en "sag" hurtigt komme ud på en glidebanetur og ende GANSKE langt fra UDGANGSPUNKTET.
29.05-2010 | 13:53 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
30.08-2010 | 02:22 af Jeanette Jensen
jeg står i samme situation som hende her. Akkurat samme sitiuation. Jeg blev skilt i februar 2008 fra min eksmand. Han kørte psykisk terror og gør det stadig. Kommunen kom ind over ham da jeg flyttede. Der blev lavet en undersøgelse i slutningen af november 2008 hvor min ældste søn startede i børnehave. Den test viste at han ikke var alderssvarende, men jeg havde ikke boet med eksmanden på det tidspunkt i 10 måneder. drengen var 10 måneder bagud. Jeg blev ikke inddraget, kun hånet af kommunen og børnehaven, fordi jeg var moderen her, men det var eksmanden der havde børnene boende og jeg kunne kun se drengene hver anden weekend. jeg fik gennemgået en psykiatrisk undersøgelse, fordi jeg var stoppet med anti-depressiv medicin under ægteskabet. det var min eksmand og lægen der satte det i gang. Selvfølgelig er man aldrig glad når man får at vide at man er dum, grim uduelig, en dårlig mor og hvis du gå fra mig, tager jeg børnene og du får dem ikke at se igen. Jeg besluttede mig for at flytte væk fra byen og flyttede 160 km væk. SU'en rækker ikke langt, men jeg havde kun råd til at have drengene en weekend i måneden eftersom jeg havde et rådighedsbeløb på 2200 kr. jeg synes det var uansvarligt at have børn på weekend når man ikke har råd til mad. jeg kunne knap nok selv få mad hver dag. Den nye kommune hjalp mig ikke, da de mente det var mit eget problem. 6 måneder i pengekrise og jeg mistede retten til samvær, det som min eksmand havde ventet på i lidt over 2 år. Statsamtet gav mig bare afslag på at søge om ny og nu vil eksmanden have aflastning hver anden weekend. det skal lige siges at jeg siden april har haft stabil samvær med børnene. jeg får ikke retten til at se dem nå¨r den familie kommer ind i billedet. Og nu hvor jeg skal have børnene den kommende weekend, må jeg gerne se dem, men det bliver 6 timer på legepladsen. jeg har fået ny partner, som jeg bor med og som jeg har været sammen med 1 år. Nåh men jeg skal have samvær med børnene på en leggeplads, fordi jeg bor 3 timers kørsel fra eksmanden. men jeg forstår ikke hvorfor statsamtet ikke kan se at det han havde gang i var forkert, når vi havde været i statsamtet hver 4 måned i 2 ½ år og til sidst opgav de vel og gav ham ret. Hver gang eksmanden skrev til statsamtet var det om at jeg boede i en for lille lejlighed, forkert mad, forkert opdragelse og sådan nogle ting, men problemet er at vi altid har mødtes et sted i byen for at hente og aflevere.
jeg fik at vide, at jeg ikke kunne deltage i kommunens møder med eksmanden, fordi jeg ikke havde børnene boende og ingen havde fortalt mig om trivsel hos børnene. En gang var jeg blevet ringet op af børnehaven om at jeg skulle købe en cykel til 2500 kr til den mindste af børnene, fordi hans balance er som et barn på 1 ½ år og han er snart 4 år nu. Men men eksmand får børnepenge fra mig af plus staten. Alle de ting børnehaven sagde til mig over telefonen gjorde jeg i forvejen, fordi jeg ved lidt om børnenes udvikling, men eksmanden er aldrig hjemme med børnene og laver ikke noget med dem. Siden vi boede sammen kørte han rundt og jeg skulle med og jeg var "barnepige" mens han drak kaffe hos hans familie. han kunne ikke lide min familie og derfor havde jeg ikke kontakt med dem i de 4 år i ægteskabet. Når han blev sur på mig i bilen, satte ham mig af et sted udenfor byen og tit var det mellem 15-30 km væk fra "vores" hjem og jeg fik besked på at gå hjem.
Og ingen holder med mig som denne kvinde har oplevet før mig. jeg håber at ingen kommer til at opleve dette som jeg og hende har gjort/gør.
Undskyld rodet i dette jeg har skrevet men jeg er rimelig rørt og meget ked af det. Plus jeg er træt og jeg sover ikke så godt om natten. Jeg håber I forstår
30.08-2010 | 07:22 af gitte rasmussen
Jeg kender andre i samme situation, statsamtet og kommunerne er ikke til nogen hjælp, de gør kun tingene værre. Nu ved jeg ikke hvor du bor, men du kunne måske prøve mødrehjælpen, det kan være de kan hjælpe.
 
04.02-2011 | 12:51 af bianca sadusky
Kommentar er blevet slettet.
04.02-2011 | 12:59 af Lars Nunnegaard
Der et netsite , der hedder borgerdebat, hvor flere lignende sager har været debatteret. Nogle løst, andre ikke.
Har du en bisidder, der kan hjælpe dig? Det er vigtigt, at nogen, kan bevare overblikket i denne type sager.
 
04.02-2011 | 14:51 af Nanna Gersov
Ja, det er virkeligt nødvendigt med god støtte, for som du skriver mistes overblikket let i en så traumatisk situation. Kvinden ser nu - takket være en dygtig advokat - sine børn og de er ovenud lykkelige for dette og behøver det uendelig meget. Hun har skabt sig en ny god tilværelse på trods af en kommune, en dommer og et politi, som har gjort alt for at adskille mor og børn totalt og for evigt. Selv i dag, hvor både eksmanden og hans advokat er positive overfor mere samvær, synes dommeren at ville modarbejde det. Det er mig en gåde, så dårligt myndighederne arbejder. De burde handle korrekt, for i en så vanskelig situation orker man ikke at klage. Hun gør i hvert fald ikke. Hun fokuserer på én ting - at se sine børn.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl