Måske husker I moderen, som i november 2009 blev efterlyst i alle medier som børnebortfører af en pige på fire år, som det hed sig at faderen alene havde forældremyndighed over? Senere viste det sig, at moderen faktisk havde fælles forældremyndighed med faderen og at parret lå i svære skilsmisseforhandlinger, hvor faderen nægtede moderen enhver form for samvær med børnene. At der blev givet forkert besked i medierne skyldtes faderen, som med stor succes har haft held til at bagtale og miskreditere moderen uden at det har haft nogen indflydelse på myndighedernes tiltro til hans udsagn.
I den pågældende familie, hvor jeg selv især kender moderen, men også har talt med faderen i telefon flere gange, er det lige før bortførsel af børnene mere er reglen end undtagelsen!
Jeg tog kontakt med moderen i november 2009 efter at have læst en kronik i Politiken om den absurde sag, hun er offer for, skrevet af Birgit Petersson og har truffet moderen nogle gange siden og blandt andet forsøgt at få hendes fraseparerede mand til at tale med hende idet han stort set aldrig tager telefonen, når hun ringer.
Parret traf hinanden i 1999 i forbindelse med at hun som 23-årig var på en legatrejse i Danmark. De giftede sig og fik et par år efter en datter. Her oplevede parret de første problemer, idet moderen efter pres fra faderen blev udskrevet alt for tidligt efter en kompliceret fødsel. Det unge par sad alene i et sommerhus med en nyfødt, som ikke ville die tilstrækkeligt hos moderen, en svigerfamilie, som straks fordømte moderen og en smerteplaget og udmattet mor, som var søvnløs af bekymring for om datteren ville klare sig, når det var så svært at få amningen i gang.
Efter nogle dage tog de sammen til en fest, hvor kvinden besvimede. Først da fik hun hjælp. Om der var tale om egentlig fødselsdepression er svært at sige. Men lige siden er dette blevet brugt imod hende som argument for, at hun ikke skulle være normal.
Dog viste hun sin styrke ved alligevel at tilpasse sig livet i Danmark, lære sig sproget, skabe sig en karriere som internationalt anerkendt kunstner og få et godt familieliv med en økonomi, som muliggjorde, at parret sammen kunne købe sig et hus i Odsherred kommune.
Faderen, som i perioder var arbejdsløs, knyttede sig en del til datteren. Da tvillingerne – en søn og en datter – senere blev født – holdt moderen en lang barselsorlov og fik det nære forhold til børnene og familien, som hun ikke havde haft så meget tid til som hun ønskede, da familien skulle etableres. Hun var hovedforsørgeren i familien.
Manden følte jalousi over hendes moderrolle og forsøgte at presse hende væk fra hjemmet og børnene, idet hun åbenbart truede hans rolle som ”husfar”. Havde kærligheden været intakt, var dette næppe sket. Men da parret ikke havde plejet deres indbyrdes bånd godt nok, da hans families misbilligelse og skepsis imod hende sled på forholdet og måske tilskyndede hende til at knytte sig ekstra stærkt til børnene, var en dårlig udvikling i gang. At hun så tilmed i kraft af sin udstråling havde let ved at gøre indtryk på det modsatte køn, nærede også jalousien.
Manden blev voldelig mod hende og i julen 2007 angreb han hende så voldsomt med slag og spark, så hun troede hun skulle dø. Efterfølgende skete den første bortførelse. En medarbejder ved kommunen var kommet til at røbe, hvor hun befandt sig midlertidigt, idet hun var på vej til et krisecenter, som lå meget langt væk. Han tog de tre børn med sig til søsteren og hendes mand i Fakse, hvor de holdt jul sammen og var i juleferien og hvor faderens forældre, som ellers er bosat i Sverige, også var med.
Bortførelsen var en straf, som skulle vise hende, hvad der skete, hvis hun var ham utro eller ville skilles fra ham.
Hun tog til huset i Fakse flere gange for at være hos sin familie, men faderen og hans søster kastede sten efter hende og dem, hun var sammen med, her under en mor med børn!
Personligt var jeg målløs, da jeg hørte om dette. Jeg troede ikke, at man stenede kvinder herhjemme i Danmark, men det sker altså!
Efter denne afstraffelse blev hun taget til nåde igen af familien. Den første nat sov børnene hos hende, rystende af skræk efter det, de havde været igennem. Tvillingerne var kun to år på dette tidspunkt. Den ældste datter var seks år. Børnene, som var dybt knyttede til deres mor, var nådesløst blevet brugt til at straffe moderen – uden hensyn til disse børns behov.
Hun kom også til kaffe med svigerforældrene og svigerinden og svogeren. Disse opførte sig, som havde den behandling, de havde givet deres svigerdatter og mor til deres børnebørn respektive nevø og niecer, været helt normal!
Hun har som voldsramt kvinde søgt hjælp hos Odsherred Kommune. De har aldrig hjulpet hende og børnene væk fra manden, men har blot bidraget til, at tingene er gået endnu mere i hårdknude.
I august 2008 var Odsherred kommune nået frem til, at parrets tre børn skulle tvangsfjernes som følge af vold imod moderen, som børnene havde overværet og som gik ud over dem.
16.8.2008 gik familien under jorden og gemte sig for kommunen ved at flytte til mandens forældre, som er bosiddende i Sverige. Den ældste pige var nu 7 år, den yngste pige og dreng 3 år.
I november 2008 var familien stadig i Sverige.
I begyndelsen af 2009 besluttede kvinden, at hun ville skilles og henvendte sig til kommunen og bad om hjælp til en fornuftig samværs- eller deleordning. Hun talte med forvaltningschef Gitte Løvgren i afdelingen for Børn og skole. Denne har ofte optrådt ”venindeagtigt” overfor hende, men har i hendes sag valgt at støtte manden helt ensidigt. Således lader kommunen til at være indforstået med, at faderen i juni 2009 bortfører de tre børn i 8 uger!
Efterfølgende får moderen kun meget begrænset samvær (hver anden søndag kl. 10 til 18 og hver anden mandag kl. 10-18) med børnene idet Odsherred kommune uopfordret henvender sig til Statsforvaltningen for at viderebringe ufordelagtig omtale af hende fra manden.
Han hævder blandt andet, at hun skulle have truet ham med en kniv, hvorved han søger at retfærdiggøre sin egen vold imod hende. Han fremstiller hende som en, der vil gøre ham og børnene fortræd og som en, der er sindssyg og utilregnelig. De ansatte på kommunen tror ham – eller rettere får besked på at de skal tro ham af deres chef Gitte Løvgren. Jeg videregiver her hvad en tidligere ansat skrev i en offentlig debat:
http://www.nordvestnyt.dk/artikel/50778:Odsherred--Forvaltningschef-afviser-kritik-fra-Ieva-Bluma-og-psykiater
Jeg mener også at Gitte Løvgren m.f. opføre sig uprofessionelt i forhold til denne sag.
Jeg har "desværre" i en periode på 6 måned været indblandet i denne sag. Min opfattelse er helt klart at kommunen har valgt at støtte Troels Nyborg - til trods for at han korporligt gentagne gange har banket moderen foran sine børn, senest tilbage i december 2007. Der ud over har Faderen gentagene gange fjernet børnene fra hjemmet uden at give moderen adgang og mulighed til at se sine børn i op til flere uger - også uden at oplyse hvor de var.
En hver normal mor ville blive desperat på disse vilkår.
Det er en meget vanskelig sag - JA - men det fratager jo ikke kommunens folk for ansvaret ! Indtil flere medarbejder er blevet "syge" af stress når de har været i kontakt med sagen - Man har ikke villet støtte familien med den massive daglige hjælp, som de nok burde have haft for mange år siden. I stedet har man stukket hovet i busken og valgt den "nemme" løsning, og støtter Faderen.
Steen Poulsen.
Da moderen i efteråret 2009 ser, at børnene ikke får nok hjælp til personlig hygiejne, får skiftet undertøj og plages af lus påtaler hun at faderen ikke tager sig ordentligt af dem overfor børnehave og skole. En kvindelig leder i kommunen – Gitte Løvgren -beder på denne baggrund om polititilhold imod kvinden, som får forbud imod at henvende sig til skole og børnehave! Dette polititilhold gælder i fem år og umuliggør at børnene kan hentes eller bringes af moderen i forbindelse med samvær. Hendes rettigheder er således tilsidesat med et pennestrøg!
Faderen skjuler på dette tidspunkt børnene for hende og får nu støtte fra kommunen i at holde moderen væk. Da moderen går op og taler med denne kvindelige leder forvaltningschef Gitte Løvgren i afdelingen for Børn og Skole, som hun kender privat, reagerer hun ved at bede om polititilhold idet hun hævder at føle sig truet af kvinden. Ikke desto mindre fortsætter hun med at have kontakt med hende, hvilket hun næppe ville gøre, hvis hun reelt følte sig truet. Fx var jeg i november 2009 vidne til, at Gitte Løvgren SMSede med kvinden angående at Gitte gerne ville besøge hendes kunstudstilling i København!
Fredag den 27.11.2009 fik moderen besked om, at hun kun måtte se børnene to timer om ugen under observation.
Lørdag den 28.1.2009 blev moderen efterlyst som børnebortfører idet hun var kommet kørende i bil på Rørvigvej, hvor hun havde set sin yngste datter cykle et godt stykke foran faderen og de to andre børn, og havde taget datteren op i bilen. Faderen hævdede overfor politiet, at han havde eneforældremyndighed, hvilket ikke er sandt. Han hævdede også, at hun havde forsøgt at køre ham ned samt at hun tidligere skulle have forsøgt at bortføre barnet. Dette er heller ikke sandt.
Faderen har udøvet massiv samværssabotage imod hende startende allerede, mens parret boede sammen og han har hverken overholdt samværsresolutioner eller medvirket til, at børnesagkyndig undersøgelse har kunnet fuldføres, idet han gentagne gange ikke har villet udlevere børnene til disse undersøgelser. Moderen har kæmpet for at få dem udleveret via retten og fogedretten. Når han har udleveret dem, har han ikke ladet dem være sammen med hende i den fulde fastsatte tid.
Hun har ikke været normalt sammen med børnene siden den 5. juni 2009. Siden bortførte han dem til Sverige og har i lange perioder holdt dem skjult for hende. Siden oktober 2009 har hun stort set ikke set sine børn. Siden sommeren 2009 har han med myndighedernes og egen families medvirken haft helt til at adskille moderen fra børnene samtidig med, at han lærer disse børn at frygte deres mor samt at tro, at hun er syg i hovedet.
Dette stigma skal disse børn åbenbart bære resten af deres barndom, hvis det står til Odsherred kommune, som aktivt modarbejder, at moderen overhovedet får en samværsordning. Kommunen har aktuelt foreslået, at mor og børn slet ikke mødes i det næste halve år!
Dommeren Hallenberg, som er pligtig til at følge forældreansvarsloven, har hidtil ikke sikret børnenes rettigheder som de er udtrykt i denne lov såvel som i Børnekonventionen.
Man gør små børn dybt fortræd ved at ødelægge deres moderbillede og afskære dem fra kontakt. Hun er en fysisk og psykisk sund og rask kvinde, som har måttet tåle de hårdeste belastninger, man kan forestille sig og dog evner at holde fokus på sine børns behov på en ikke-fanatisk facon, som er blottet for egoisme og ønske om hævn.
Hun ønsker forsoning og tilgivelse og samarbejde om børnene og påtager sig selv at række hånden frem og påtager sig sin egen del af ansvaret for, at ægteskabet gik skævt.
Fire gange har faderen ikke udleveret børn til børnesagkyndig undersøgelse. Hans store frygt er, at moderen får lejlighed til at bevise sin egnethed som forælder. Denne sandhed må ikke komme frem. Derfor gør han alt for at forhindre enhver kontakt imellem hende og børnene, selv om de er separerede og har fælles forældremyndighed.
Ved et retsmøde i begyndelsen af 2010 giver moderen grønt lys for, at han kan flytte ind i familieboligen, som har stået tom. Hun glæder sig over, at hun nu ved, hvor børnene er.
Til Valentines dag, søndag den 14. februar 2010, kommer hun med chokolade og gaver til både sin fraseparerede mand og børnene, men han vil ikke lukke hende ind og laver en scene, hvor han ringer til politiet og råber op om, at hans ekskone er kommet for at slå ham og børnene ihjel! Børnene har han gennet op på 1. sal. Hun hører ham råbe disse ting igennem døren.
Politiet kommer og henter hende. Hun er fængslet i tre timer. Hendes mobiltelefon ligger smadret på jorden. Den slog han ud af hånden på hende. Hun får ikke mulighed for at få den tilbage. Politiet kunne se en velklædt fredelig kvinde og alle gaverne, hun var kommet med. Hvis hun havde villet slå nogen ihjel, havde hun vel været bevæbnet. Det må de kunne konstatere, at hun ikke er. De burde kunne se, at anklagen om at hun vil slå nogen ihjel, er falsk og absurd. Alligevel anholder de kvinden, som står på sin egen grund, udenfor huset, som hun og manden ejer i fællesskab.
Sådan kan den ene absurde episode efter den anden få lov at foregå. Denne mand behøver ikke at bortføre sine børn til udlandet for at få dem for sig selv. Det kan han snildt klare herhjemme i Danmark – velvilligt bistået af myndighederne.
Her er forskellige links vedrørende sagen:
Moderens hjemmeside
Familie gået under jorden, Tirsdag, d. 26. august 2008, Nordvestnyt
http://www.tv2east.dk/article?id=30505
Når samfundet belønner løgneren, Kronik i Politiken 6. november 2009 af Birgit Petersson
http://politiken.dk/debat/kroniker/article826604.ece
Mor har kidnappet sit barn, 14:56 - 28. nov. 2009 | Opd. 15:04 | Mette Pedersen, Ekstra Bladet
http://ekstrabladet.dk/112/article1261872.ece
4-årig bortført af sin mor, Lørdag den 28. november 2009, 18:15
http://www.berlingske.dk/danmark/4-aarig-bortfoert-af-sin-mor
Borgmester jagtede bortførere, Lørdag den 28. november 2009, BT
http://www.bt.dk/krimi/borgmester-jagtede-bortfoerere
Politiet forhandler med bortfører, Offentliggjort 28.11.09,
http://jp.dk/indland/krimi/article1902109.ece
4-årig kidnappet pige er fundet, Politiken, 28. nov 2009 KL. 20.14 opdateret 28. nov 2009 KL. 20.30
http://politiken.dk/indland/article846812.ece
Kidnappet pige fundet, 20:15 - 28. nov. 2009 | Opd. 20:25 | Mette Pedersen
http://ekstrabladet.dk/112/article1261948.ece
Mor kidnappede sin fireårige datter, Offentliggjort 28.11.09
http://jp.dk/indland/krimi/article1902028.ece
4-årig pige bortført på Rørvigvej, Lørdag 28. november 2009, Odsherred Avis
http://www.odsherredavis.dk/?Id=5354
Løsladt efter barnebortførelse, 29. nov. 2009 | Sanne Rosbøg, Ekstra Bladet
http://ekstrabladet.dk/112/article1262039.ece
Mor på fri fod efter kidnapning, 29. nov 2009 KL. 11.20 Politiken
http://politiken.dk/indland/article846989.ece
Nyheder fra Odsherred Kommune, TV2 Øst, nov. 2009
http://www.tv2east.dk/fra/Odsherred%20kommune?page=2
Mor der bortførte datter taler ud, Søndag d. 29. nov. 2009; kl. 19:24 af liio / daos for TV 2 Nyhederne
http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article/26751769
Jeg kæmper for mine børn, 30. november 2009, Nordvestnyt
http://www.nordvestnyt.dk/artikel/50765:Odsherred--Jeg-kaemper-for-mine-boern
Kommunen prøver at lukke munden på den kritiske psykiater ved at indklage hende for Lægeetisk Nævn, men oplever stigende kritik af kommunens forvaltning:
http://www.nordvestnyt.dk/artikel/74788:Odsherred--Kommune-kraever-psykiater-straffet
- - - - - - - -- - - -
NB:
Moderen, som her omtales, har gjort mig opmærksom på, at den oprindelige titel "Mor må ikke se sine børn" ikke er korrekt, idet hun er bevilget ugentligt samvær, som imidlertid ikke finder sted grundet kommunens og den fraseparerede mands obstruktion.
Jeg har derfor ændret titlen, så den bedre beskriver den absurde situation, at forvaltningen i en kommune aktivt modarbejder forældreansvarsloven og rettens kendelse, som pålægger kommunen at sørge for samvær.
Kommunen har i januar 2010 stillet et modforslag om at moderen ikke må se børnene i et halvt år for at børnene skal få "fred". Men dette at ville "skåne" børnene fra at se moderen netop nu skader afgørende moderens mulighed for at vinde forældremyndigheden. I praksis handler det om, at kommunen blander sig i en forældremyndighedssag og sætter sig over rettens kendelse såvel som loven.