Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Hyldest til Nyhedsavisen

7. september 2008 15:28
Visninger  [1521 ]   Debat  [17 ]

Jeg har som blogger og debattør overvejende positive ting at sige om Nyhedsavisen. Den gav os engagerede og politisk interesserede borgere en enestående mulighed for dialog med journalister og for at blive taget seriøst, som man kun oplever få andre steder.

Nyhedsavisens journalister TURDE lade os kommentere hver eneste af deres artikler helt frit. Disse kommentarer indgik så i debatterne på Avisen.dk på en meget rar måde, idet vi kom til at kende hinanden og i fælleskab udviklede en humor og jargon, som gjorde tingene sjove for os selv og forhåbentlig også for andre. Meningen fra os bloggere var da i hvert fald at inspirere journalisterne på Nyhedsavisen og at rose dem, når vi huskede det.

I juni 2008 gennemgik Avisen.dk en stor teknisk forvandling og blev et site, som vi bloggere og debattører i høj grad var med til at udvikle.

Vi havde en fin dialog med “Nørden” fra Nyhedsavisen og der blev skabt det bedst tænkelige site for debat ud fra Nyhedsavisens artikler såvel som blogindlæg.

Siden opstod der desværre i sommerferien nogle kampe bloggerne imellem, hvor fænomenet med anonyme “trolls” udspillede sig. Men også disse problemer blev klaret ved at alle skulle angive rigtigt navn og hjemby samt at ballademagerne blev udelukket i en måned.

Da Nyhedsavisen lukkede pr. 1.9.2008, var alt faktisk meget velfungerende teknisk såvel som mht. debattonen på Avisen.dk.

Det var dyrekøbte erfaringer og noget, som andre aviser på nettet kan lære af.

Den avis, som jeg mener mest tilbyder samme muligheder på nettet som Nyhedsavisen, er efter min opfattelse Urban, som bringer flere blogindlæg fra læserne hver dag.

På Politiken.dk kan man linke til artiklerne med blogindlæg, hvilket jeg også finder positivt.

På Berlingske.dk er der mange gode debatter. Men jeg kunne ønske mig, at læserne selv kunne oprette blogs eller debattråde. Det håber jeg kommer i fremtiden.

Deltag også i debatten om Nyhedsavisen i forlængelse af chefredaktør Lisbeth Knudsens lederartikel www.Berlingske.dk.

http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2008/09/07/farvel-til-et-dyrt-fantasiprojekt/#comment-14155

 

 

 

 

Del på Facebook
07.09-2008 | 15:44 af Eva Adamsen
Flot indlæg, Nanna.

Det er godt nogen tør gå i en clinch med den selvglade og ditto højtidelige Lisbeth Knudsen.:-)
 
 
07.09-2008 | 16:34 af Nanna Gersov
Tak, Eva!
Jeg har personligt stor respekt for Lisbeth Knudsen men må samtidig konstatere, at Berligske ikke ligefrem befinder sig i førerfeltet, når det handler om at få et levende og brugervenligt site i tilknytning til sin avis. De kunne faktisk vinde meget ved at have et forum som her, men tør det vel næppe!
 
 
07.09-2008 | 17:54 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
07.09-2008 | 17:56 af Erik Willumsgaard
Helt enig i, at det var fantastisk, at man kunne gå i dialog med journalisterne om deres artikler, selvom aktiviteten fra journalisternes side faldt drastisk i takt med katastrofemeldingerne om NA's fremtid. Og nu er det desværre endegyldigt slut med dén dialog.
 
 
07.09-2008 | 18:11 af Nanna Gersov
JP/Politikens Hus bliver nok medejere af Avisen.dk og vil levere en del af nyhederne. Ellers bliver det lidt mere et community end det er i dag og der bliver mere borgerjournalistik. Det tror jeg efter at have læst Lisbeth Knudsens ret skarpe kritik på Berlingske.dk. Sådan formulerer man sig overfor en konkurrent - ikke et kommende medlem af familien. Øvrige oplysninger/formodninger hat jeg fra Journalisten.

Journalisten skriver herom:
http://www.journalisten.dk/politiken-modes-med-avisen-dk-om-samarbejde
 
 
07.09-2008 | 18:32 af Nanna Gersov
Poul
Jeg har skrevet dette til dig på Berlingske.dk:

Poul
Ja, nu har du jo været blogger længere tid end jeg, som først begyndte så småt i december 2007. Så du har oplevet dygtige debattører forsvinde som et resultat af, at Avisen.dk praktiserede en meget udstrakt grad af ytringsfrihed.

De er derfor blevet beskyldt for både at gå det yderste venstres og det yderste højres ærinde. Og hver gang har de kunnet svare, at når kritikken kunne komme fra begge sider, så beviste det netop deres upartiskhed.

Det endte som nævnt med, at der blev krævet fuldt navn samt angivelse af by af alle debattører samt at personangreb blev fjernet straks. Men vi fik da oplevet, hvad 100 procent ytringsfrihed kombineret med at nogle kan være anonyme indebærer - nemlig en slags junglelov, som ingen kan holde ud.

Jeg håber som du Poul at dette med jungleloven er en saga blot og at de mange gode kræfter vil blive brugt på en frugtbar måde. Det viser sig jo, at en bred vifte af politiske opfattelser føler sig knyttet til Avisen.dk. Denne bredde i holdninger synes jeg er meget positiv.

Men jeg medgiver, at i debatter imellem yderfløjene kan det være svært for andre at deltage idet de kan have karakter af hanekamp! Men det er vel trods alt bedre end at de render rundt i gaderne og kaster brosten efter hinanden!
:-)
 
 
07.09-2008 | 18:37 af Nanna Gersov
Erik
Ja, det var fantastisk og enestående med den dialog vi kunne have med journalisterne idet de jo kunne deltage i debatter, oprettede blogindlæg, svarede på kritik osv. Meget, meget flot!

Men i flg. artiklen, jeg henviser til på Journalisten og hvad de ellers skriver, så fortsætter nogle af de journalister, vi kender, nok her, bare under en anden hat. og de sidder også nu og skriver artikler idet flere af dem tilbød dette helt frivilligt.

Så jeg tror der er en chance for, at nogle gode traditioner kan blive videreført. Traditioner, som vi kan håbe smitter af på andre internetaviser!
 
 
07.09-2008 | 19:06 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
08.09-2008 | 12:24 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
08.09-2008 | 12:56 af Karin Bennedsen
Hvor længe har Avisen.dk levet? Knap 2 år? Og i hvor mange måneder deltog journalisterne i debat med bloggerne? 4-5 måneder?

Undskyldningen fra journalisternes side for at stoppe med dialogen med bloggerne var, at de var trætte af at blive 'svinet' til.

Det har jeg da al mulig forståelse for, men da de hver især selv sad med sletteknappen og kunne moderere kommentarerne til artikler og blogindlæg, var det vist mere et spørgsmål om, at det var 'sjovt' i begyndelsen at være i dialog med bloggerne, så længe Avisen.dk var ny og der kun var et ret begrænset antal aktive bloggere, men at det blev en uoverkommelig opgave efterhånden som der kom flere til, hvilket selvfølgelig var en udvikling, man både forventede og håbede på.

Jo flere aktive debattører, jo flere reklamekroner.

At man så ikke satte ressourcer af til at moderere blogsfæren, var en stor fejl efter min mening.

Forøvrigt synes jeg, det er lidt morsomt, at man i løbet af knap 2 år kan få et nostalgisk forhold til noget, 'som var engang'.
 
08.09-2008 | 16:23 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
08.09-2008 | 16:51 af Karin Bennedsen
Mener du, Per, at alle vi bloggere mere eller mindre lider af et Stockholm-syndrom?
 
08.09-2008 | 21:40 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
08.09-2008 | 21:48 af Erik Willumsgaard
Ja, ja, det var fantastisk så kort det varede, for det gik meget hurtigt ned ad bakke. I begyndelsen var der dog en del konstruktive dialoger. Men det var som om panikken ret hurtigt begyndte at sætte ind, og så skulle der lænses i stedet for udvikles.
 
 
09.09-2008 | 11:59 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
09.09-2008 | 20:55 af Nanna Gersov
Nogle af artiklerne på Avisen.dk bliver nu underskrevet /newspaq. Det må betyde at Nyhedsbureauet Newspaq, som ejes af A-pressen, må have en aftale med Morten Wagner og Freeway om at levere nyheder. Lad os håbe at det lykkes at få en rigtig avis til det i fremtiden. Det vi dog være det bedste!
 
 
09.09-2008 | 21:35 af Carsten Svendsen
@(Nanna)
Hovedsagen er(uanset kilde), at vi kan "svine" hinanden til.
Hvad du absolut ikke gør.
Og jeg forsøger ikke at gøre.... :o)
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Nanna Gersov

www.femininfremtid.dk

Jeg håber at du, som læser her, får lyst til at læse lidt i min blog og gerne selv bidrage med dine tanker og betragtninger.

Mange hilsener

Nanna Gersov

mailfrananna@yahoo.dk

Debatindlæg og kommentarer til emner, der er oppe i tiden.

Indlæg | 91 | 133.150 | 1912
Siden | 13. december 2007 15:53
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites