Flertallet af de danske prostituerede trives ikke i branchen
6. august 2008 13:44
 [1230 ]    [17 ]   Anbefal

Hørte lige i P1 debat i dag at 2/3 af de prostituerede i Danmark i følge en undersøgelse ikke trives i branchen. (Jvf. Birgitte Kofod Olsen, leder af det danske center for menneskerettigheder)

To tredjedele! Det er ikke så lidt. Så det er muligt at den lykkelige luder findes, men ikke just hvad der er mest kendetegnende.

Ikke at jeg vil tale for at man skal kriminalisere hverken den prostituerede eller kunden. Jeg synes personligt at vi skal bevare den danske model, hvor det ikke er tilladt at tjene på andres prostitution, men hvor det er muligt at ernære sig på denne måde blot man betaler skat som af enhver anden indtægt og ikke forulemper andre.

Men hvad nu, hvis de to tredjedele, som ikke trives, kom ud af branchen? Skulle vi så bare åbne op for at fattige kvinder fra andre lande skulle udfylde deres plads?

Dette tror jeg er en utopisk situation. Jeg tror at der er kvinder nok, som er i nød og økonomisk uføre alene her i Danmark og som vil dække "efterspørgslen". Men kom vi en dag i den situation, at en mulig "kunde" ikke lige kunne finde en mulig "frivillig" sexslave for en halv eller hel time, så fandt vedkommende måske en bedre løsning på sit "problem".

Slaver er rare at have, når man har været vant til at have dem. Men et samfund uden slaveri er nok det bedste og sundeste i længden!

Men ok, vi taler vist her om utopier!

Send til
Debat  17
Anbefal
For at kommentere et blogindlæg skal du være logget ind. Har du ikke en bruger kan du oprette en her.
 SKRIV KOMMENTAR
Du skal være logget på for at kommentere.
06.08-2008 | 14:01 af Lars Nunnegaard
Hvem ønsker også at være slave?
 
06.08-2008 | 14:17 af Nanna Gersov
Kun som sidste udvej eller nødløsning, tror jeg, i de fleste tilfælde. Nød er der jo masser af i denne verden. Og det som i begyndelsen ligner et frit valg, kan fastlåse mennesker i slavelignende forhold.
 
06.08-2008 | 14:19 af Lars Nunnegaard
Nanna
Nemlig!
 
06.08-2008 | 17:13 af Anja Thomsen
Hej NannaG

Birgitte Kofoed Olsens udtagelser om at 2/3 af de prostituerede mistrives i jobbet er ikke helt ved siden af.

Det er som bekendt bare IKKE populært at give udtryk for AT DER ER problemer i branchen.

Flertallet af branchens udøvende giver nemlig udtryk for at de er å så lykkelige - trods det ikke er tilfældet.

Team Gimel er blevet - og bliver stadig meget udskældt - fordi vi vedkender os - at problemerne findes. Team Gimel har også udarbejdet oplæg der indeholder forslag om - hvordan man kan hjælpe disse kolleger ud af branchen til et (måske) for dem - et bedre og andet liv.
samtlige oplæg samt referater af møder med de forskellige politikere kan læses på www.Gimel.dk debat


Vh Anja / Team Gimel
06.08-2008 | 19:37 af Nanna Gersov
Tak for kommentarerne!
Ja, Anja, jeg var overrasket over det tal. Og i Holland skulle det stå endnu værre til, idet 3/4 af de prostituerede ikke trives med det. Og der har de ligesom i Tyskland også langt flere prostituerede i forhold til indbyggertallet.

Så jeg er tilhænger af den danske model og lytter så ellers til hvad I og andre skriver.
 
06.08-2008 | 20:46 af (Slettet bruger)
Hvor meget koster det ?
08.08-2008 | 12:22 af Nanna Gersov
Næsten halvanden milliard kroner (1.452 mill. kr. i 2004) bruges på luderbesøg her til lands, heraf lægges godt 1 milliard på bordellerne (1.083 mill. kr.), 178 millioner kr. bruges på escort, 78 millioner kroner på gadeprostituerede, 75 millioner kroner på prostituerede i klubber og 25 millioner kroner går til prostituerede, der modtager kunderne i deres eget hjem.

Samlet anslås det, at der er 6.000 prostituerede i Danmark, heraf 2.500 udenlandske og af dem et sted imellem 50 og 250 handlede kvinder.

Kilder:
http://www.metroxpress.dk/dk/article/2008/08/08/08/5240-83/index.xml

http://www.dst.dk/asp2xml/puk/udgivelser/get_file.asp?id=11968&sid=7

http://www.dst.dk/HomeUK/Guide/documentation/NatAcc/methods2003.aspx
 
08.08-2008 | 12:28 af Lars Nunnegaard
NannaG
Det er store tal, men nok realistiske. På grund af summerne er det vanskeligt at bekæmpe prostitutitution. Ifølge dine tal giver det før skat, ca. 242.000 kr pr. prostitueret. Hvad alfonser og bagmænd så tager ud af det er ikke til at vide, men med 10 piger i stalden er det vel store beløb.
 
08.08-2008 | 12:36 af Eva Adamsen
Skal det forstås sådan, at Nunne 12:28 overvejer at skifte erhverv?;-))
 
08.08-2008 | 12:40 af Lars Nunnegaard
Madonna
Di lille strik... Næh, det gør jeg ikke. Penge er ikke alt....vel?
Men de er rare at have, men ikke for enhver pris.
 
08.08-2008 | 12:42 af Eva Adamsen
Enig, Nunne (12:40);-)
 
08.08-2008 | 14:52 af egon hansen
Vi bombarderes dagligt med påståede resultater af undersøgelser, som vi ikke har en chance for at bedømme pålideligheden af. Det gælder også denne undersøgelse. Hvordan er den gennemført? hvor mange prostituerede har medvirket, hvordan er de blevet udvalgt osv.? Uden disse oplysninger er det et rent postulat uden værdi.
Jeg ved fra egne erfaringer, at medierne jævnligt omtaler undersøgelser, der er det rene pjat, så giv os venligst lidt mere info, Nanna!
08.08-2008 | 17:48 af Sus Luder
@Ole felsby

Lige denne "undersøgelse" er meget nem at afvise ... den findes nemlig ikke. Tallet 2/3 som mistrives stammer fra en enkelt person , Anja, som har snakket med BKO (der jo ikke ved noget om prostitution) og Anja har fortalt hende, at efter hendes mening mistrives 2/3 af alle danske prostituerede i deres job. Og derfor skal de "hjælpes" ud af faget med en snild lille licensordning som kriminaliserer deres kunder.

På den måde frataget deres selvbestemmelsesret, skal de nok blive glade igen
09.08-2008 | 12:10 af Nanna Gersov
Lars
Ja, du har ret - vi ved ikke hvor meget der går til alfonser og deslige. Men Dorit Otzen sagde i omtalte P1-udsendelse, at en prostitutueret som tommelfingerregel skal have tre kunder, før hun selv begynder at tjene penge. Først skal nemlig bagmanden/bagmænd have 1/3, så skal skattevæsenet have 1/3 og så først bliver der noget til hende selv.

Nogen guldgrube kan det ikke være at være prostitueret. Sandsynligvis er mange kun delvist beskæftigede med prostitution - heldigvis - og har anden indkomst. Tallet 242.000 kr pr. prostitueret om året skal også ses i dette lys.

Men stadig virker det ikke på mig, som om man kan spinde guld på dette erhverv. Jo, hvis man er i den position, at tilhøre gruppen af velbetalte ludere eller hvis man kan tjene penge på andres prostitution. Så er der mange penge at tjene.

Især for dem, der ejer flere bordeller eller som har udenlandske prostituerede, som er i lommen på dem og som arbejder meget og selv får meget lidt ud af det.

At man kan eje flere bordeller i et land som Danmark, hvor alfonseri er ulovligt, viser noget om politiets utilstrækkelige indsats. Og at udenlandske prostituerede kan arbejde 24 timer i døgnet på disse bordeller, er ligeledes absurd. Jeg tror at disse udlændinge er meget billige i drift, når de bor på bordellet og måske ikke har ejen bolig.
 
09.08-2008 | 12:24 af Nanna Gersov
Ole
Hvad jeg refererer til af tal stammer fra offentlige myndigheder og organisationer og jeg har anført links til hvis man vil gå videre med det. Det er som jeg ser det den bedste viden vi har, men skal naturligvis ikke tages som absolutte sandheder, da tallene jo er behæftet med usikkerhed.
 
09.08-2008 | 12:53 af Nanna Gersov
Sus
Uanset hvad Birgitte Kofod Olsen måtte basere sine tal på, anser jeg hendes tilgang til dette emne for at være seriøs, omend jeg som du på det politiske plan ikke deler hendes holdninger.

Såfremt der kun er tale om et kvalificeret skøn, vil jeg alligevel tage udgangspunkt i, at det kunne være sandt.

Hvis 2/3 af de prostituerede ikke trives med det, må det tages alvorligt. Men samtidig vil jeg ikke glemme den 1/3, som så måske trives med det. Det er derfor jeg går ind for den danske model, som giver plads netop til denne gruppe, samtidig med at den ikke åbner op for kommerciel udnyttelse af mennesker i prostitution.

Her er linket til debatten om personlige licenser til prostituerede imellem Tove Videbæk og Birgitte Kofod Olsen på P1-debat 6.8.2008:

http://www.dr.dk/P1/P1Debat/Udsendelser/2008/08/06113015.htm
 
11.08-2008 | 11:54 af egon hansen
@nanna
I sundhedssektoren har man et begreb, der hedder GOBSAT. Det står for "Good Old Boys Sitting Around a Table", og det henviser til den adfærd, man ofte ser hos eksperter, der ikke har dokumentation for det, de påstår. I den situation henviser de til, hvad deres venner siger. Men det gør altså ikke påstandene mere sande eller mere pålidelige.
 SKRIV KOMMENTAR
Du skal være logget på for at kommentere.
Gratis nyhedsbrev
Vejret i dag | Danmark 18°
Powered by AccuWeather
Annonce
MEST POPULÆRE PÅ AVISEN.DK forrigenæste