"Så henviser de til Reden, eller retter Til Doris der er leder af værestedet i Kbh. Reden er det eneste sted i dk, der laver et opsøgende arbejde. hjælper de gadeprostituerede, hvilket de gør på fortræffelig vis, ja på enestående vis."

Herefter følger pæne ord om Reden og om de narkoprostitueredes kummerlige vilkår, hvor Flemming til sidst skriver:

"Når Doris udtaler sig om prostitution, er det de briller hun ser igennem. Hun har så virkelig en pointe, det skal om muligt forbydes, at mennesker fornedrer sig på denne vis, det er klart at det giver psykiske problemer resten af livet. Spørgsmålet er om det ikke er problemer, de havde i forvejen, der her forstærkes, da jeg tvivler på at de blev prostituerede, før de blev narkomaner."

Herefter skriver han, at de ikke-misbrugende ludere har det meget godt:

"I den offentlige debat er der skabt et billede af, at det er virkeligheden for alle prostituerede, svaret er nej det er meget mere nuanceret, der er mange faktisk omkring 90 % der ikke er misbruger, men som af forskellige årsager, hvoraf den økonomiske er den dominerende faktoren, - hvorfor arbejde som kassedame rengøringskone osv.? når man som prostituerede, på 3 dage kan tjene det der svare til en månedsløn, for de udmærkede mennesker der arbejder for mindstelønnen.

Herefter taler han så for "lovliggørelse / en licensordning"

Det er en problemstilling der ikke kan laves om på gennem lovindgreb, som de mange “prostitutions skjuler lobbyister” forsøger, at give indtryk af. I stede for at flygte fra virkeligheden, ville det være langt klogere, at erkende prostitution ikke kan fjernes, men vi kan som samfund synliggøre faget gennem lovliggørelse, så vi kan lave regler, rammer, for hvordan det skal foregå, Samfundet får overblik over branchen, dermed kan samfundet få skovlen under de alfonser, ruffersker, udlejer af kælderlokaler, faldefærdige huse osv. magt til at bestemme hvor der må være massageklinik.

Vi kan skabe ordnede forhold, for dem der har valgt at blive prostituerede, årsagen er uden betydning for pigerne. Den har kun mening for de personer, der skal hjælpe de piger der finder ud af, at det ikke er et liv for dem og beder om hjælp. Ingen kan hjælpes mod deres vilje, det er logik for enhver behandler.

Ved at lave en licensordning har politikkerne også mulighed for at stille krav til dem, der måtte ønske denne licens, ganske som der stilles krav, til alle former for arbejdspladser, hygiejne, sikkerhedskrav, som hjelm, stilladser, færdselsregler osv. Hjælpe der hvor hjælp kan gives, og dermed give pigerne, den ret til selv at bestemme over egen krop, som Birgitte Kofod Olsen fra institut for menneskeret, har tolket den europæiske menneskerettigheds charter, som Danmark har forpligtet sig til at følge.