Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Situationen i post apartheid Sydafrika.
1. december 2007 12:30
 [3864 ]    [11 ]   Anbefal

Jeg er stadig i felten i Cape Town og hvor lærer jeg meget om denne kultur, som kun har fået lov at blomstre siden 1994.

Der er flere ting som karakteriserer dette land PT:

Afropolitanisme.

I det sydlige Afrika er der startet en ny form for kultur, den kaldes for "afropolitain". Det er en udvikling af ordet cosmopolitan, men begrebet er endnu ikke ordentligt defineret.

Den afropolitanske kultur, består hovedsageligt af de "nyrige" afrikanere som har haft medvind efter apartheid faldt, dvs. den nye middelklasse og den nye overklasse. Når der (dog ikke ofte) bliver henvist til afropolitanisme på tv, vises der billeder af smarte sorte/farvede unge mennesker, som har smart tøj, smarte biler og ikke mindst et job og en uddannelse. Men jeg tror ikke at afropolitanisme udelukker de hvide, da der mikses mere på tværs af race nu end nogensinde før. Jeg glæder mig til at se udviklingen af denne nye form for levevis, som også spredes til de øvrige sydlige afrikanske lande via de vældigt gode sydafrikanske medier som kan modtages i fx. Botswana, Namibia, Mozambique og måske andre lande (jeg ved ikke om Zimbabwe er med..).

Det bliver spændende at se hvordan dette land, Sydafrika, påvirker andre lande med sin civiliserede kultur. Jeg synes at Sydafrika som springbrættet til Vesten er et utroligt interessant land med mange muligheder, når nu vi snakker om muligheder leder det mig videre til den politiske situation, for mulighederne er kun muligheder hvis de plejes.

Den Politiske situation.

Lige nu er ANC ved magten, og det bliver de højest sandsynligt ved med at være mange år frem, men i denne måned skal Præsidenten Thabo Mbeki på valg inden for sine egne rækker, der er nemlig formandsvalg i ANC på anledning af medlemmerne. Den mand som højest sandsynligt overtager Thabo Mbekis rolle og muligvis bliver præsident ved valget i 2009 er Jacob Zuma.

Mbeki er Xhosa ligesom Mandela, men Zuma er Zulu og har pt. 11 koner og 18 børn. Han er også ved at gennemgå en korruptions sag ved domstolene. Når Zuma optræder offentligt ynder han at danse, problemet med det er at det er en krigsdans. Og krig er muligvis hvad han ønsker. Han har netop ytret at han nu går ind for dødsstraffen som ellers blev afskaffet i 1994, og der er ufatteligt mange sorte som hvide der ønsker dødsstraffen tilbage, og som outsider kan jeg godt forstå dem, selvom jeg er imod dødsstraf. Folk hernede kan ikke se andre løsninger på kriminalitets problemet og de over over over fyldte fængsler end, at få ryddet op og skræmme folk fra mord og lemlæstelse. Men er Zuma kommunist ligesom Mugabe i Zimbabwe, nogen mener det, men mange sorte vil gerne have flere rettigheder og goder, og så længe de hvide stadig sidder med mest land hernede, er der stadig segregationsproblemer. Hvilket leder mig videre til sidste afsnit: 

Sikkerhedssymbolisme.

Middel og over klassen (skrækkelige termer..), var i 1994 næsten udelukkende defineret af hudfarve, det er den til en vis grænse stadig, dog er det den økonomiske forskellighed som adskiller folk mere i dag. Mennesker med en vis indkomst er bange for kriminalitet og ikke uden grund, (dog har de nogle uvirkelige billeder af kriminalitetens mængde og placering), derfor søger de som alle andre mennesker i denne verden sikkerhed.

Problemet med deres sikkerhed er den symbolske udformning. Alt er efterhånden "gated", der er mure, hegn, pigtråd, elektriske hegn, vagter, tremmer foran vinduer, overvågnings tv og des lige. Dette adskiller folk i "dem og os". Og samtidig med at folk godt forstår at deres sikkerhed ikke er 100% sikker, så skaber sikkerheden desperation hos forbryderne, hvilket gør deres forbrydelser et tak værre, dvs. at de går længere for, at få fat på det de mener de har fortjent.

Jeg nyder dette land selvom min mobiltelefon blev stjålet igår, men det skal siges at mobiltelefon tyveri svarer til vores cykeltyveri i DK, det er en af de største forbrydelser. Om jeg tvivler på at her er sikkert nok til Verdensmesterskaberne i fussball i 2010, ja det tvivler jeg desværre på. Hvis folk tror at den sydafrikanske stat kan rydde op inden, så har de edermanme travlt. Der skal først og fremmest ske en fordobling af politistyrken (mindst). Boligprojekter i Townshippene er en fin løsning men det går ALT for langsomt og hvordan skal man nå at uddanne folk på to år?

Nogle mener at det bliver et festmåltid for de kriminelle, men vi kan jo håbe på at den lyksagelige stemning som prægede Sydafrika for bare lidt over en måned siden, da Sydafrika vandt verdensmesterskaberne i Rugby vil præge landet under worldcuppen, men det ændrer desværre ikke, at folk skal have mad på bordet.
Send til
Debat  11
Anbefal
For at kommentere et blogindlæg skal du være logget ind. Har du ikke en bruger kan du oprette en her.
01.12-2007 | 13:24 af traveler
Du bekræfter en af mine traveler-venner, der også lige har været i Sydafrika, at sikkerheden har udviklet sig til et kæmpe problem i Sydafrika i de seneste år - fra ondt til værre – så at sige.

Årsagen til, at sikkerheden går den forkerte vej, kunne være interessant at bore i.

Man kan måske være så håbefuld og kisteglad for, at Sydafrika er blevet post-apartheid, at man undervurderer stigende problemer?
01.12-2007 | 13:35 af Lars Nielsen
Lige siden ANC kom tol magten er korruption, vold og mord gået op med mange hundrede procent, hvilket er lige så beklageligt at ANC regimet holder hånden over despoten Robert Mugabe i Zimbabwe.

At kritisere dit åhhhhhhhhhhhh så ææææææææææælskede ANC er ikke ensbetydende med at ønske partheid, blot en konstatering af at mangfe ting kunne være bedre i Syd Afrika.
 
01.12-2007 | 13:51 af Nanette Andersen
@ Strangelove Jeg elsker ABSOLUT ikke ANC, de tangerer jo nærmest mod det kommunistiske, hvis du læste ordentligt efter kunne du se, at jeg rent faktisk kritiserede dem, så vi er enige, dog er jeg ikke enig i den måde du udtrykker dig på som sædvanlig er insinuerende..
 
01.12-2007 | 13:59 af Nanette Andersen
@ Traveler. Sikkerheden går ikke den forkerte vej hernede, hvis man tror på statistikkerne så er kriminaliteten overordnet faldet 2 % siden 2002.

Dog er indbrud og røverier steget en lille bitte smule, men ellers er det stagnerende tal jeg ser. Problemet er den måde Sydafrikanerne taler om kriminalitet på, og den måde medierne fremstiller samfundet på som ikke giver positive rolle-modeller, hvilket er et stort problem, på den anden side er medierne især tv hernede af stor kvalitet, vil endda sige bedre end i DK, hvor altig handler om forbrug mig her og forbrug mig der. Der er mange undervisnings, rettigheds, lovgivnings og andre debat programmer på tv. De har endda et diskussionsprogram på tv, som hver søndag diskuterer og analyserer medierne og deres stereotypiske billeder, deres dækning af politik økonomi osv. Det er guldkorns tv!

Jeg synes helt sikkert Sydafrika er på den rigtige vej, også med ANC ved roret, men som Strangelove siger så kunne mange ting være bedre hernede. Og hvis Jacob Zuma overtager posten som leder af landet er jeg ikke sikker på det kommer til at gå bedre i den samme fart som nu.
 
01.12-2007 | 14:06 af Nanette Andersen
Grunden til at jeg siger at sikkerheden er blevet bedre, i hvert fald i Cape Town er også på grund af det "private politi", men disse armed respons services er jo kun til rådighed for den velstillede del af befolkningen.

Pga. verdensmesterskaberne i fodbold, gøres der en stor indsats, masser af vagter og mere politi i de "rigere" turist områder, men det politi skal jo tages et sted fra og det bliver fra de fattigere områder...

der er 56 politistationer i Cape Town, men ca 7 af dem har 50% af kriminaliteten, og det er der ingen der forholder sig til...
 
01.12-2007 | 15:33 af traveler
Ok - Men pas godt på dig selv
01.12-2007 | 20:06 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
01.12-2007 | 20:55 af Nanette Andersen
Hej John, tusind tak, det bliver en dejlig varm jul, var nede i poolen tidligere idag. Jeg kan ikke forestille mig hvad dumme ting du skulle sige :) Er ved at komme i julestemning, lavede papir julehjerter den anden aften, manglede bare nogen at dele min glæde med, selvom min roommate roste mine julehjerte evner. Også glædelig jul til dig!
 
02.12-2007 | 02:04 af Danny Hedegaard
Først blev de multinationale medicinalvirksomheder udstillet som de store skurke på AIDS fronten - de fattige havde ikke råd til medicinen og industrien ville ikke sælge til en pris de fattige kunne betale.

Massivt internationalt pres fik industrien til at sænke prisen til et niveau hvor eksempelvis Sydafrika kunne finansiere behandlingen af egne borgere - men landets egen præsident og hans egen sundhedsminister forhindrede udbredelsen af hiv medicin til de fattigste smittede på trods af at industrien nu vil levere til en pris som flere ulande kan betale eller få sponsoreret.

Helt modsat eksempelvis Brasilien der nu selv producerer hiv medicin og behandler hiv smittede med egne medikamenter for offentlig regning.

Hvor står Sydafrika pt på den front?

Det forekommer mig at der blot nationalt og internationalt har foregået en debat med regeringen på den præmis at præsidentens og ministerens synspunkt principielt er til debat - at deres modstand skulle overvindes gennem den formelle demokratiske dialog?

Har debatten overhovedet ikke berørt om et på mange måder så højtudviklet et land som Sydafrika - teknologisk - økonomisk og administrativt - en sådan nation kan være tjent med at have et sådant godt nok formelt demokratisk valgt lederskab siddende der procederer og udøver en politik på området der trodser alt formel videnskabeligt baseret viden om hvad der kan og bør gøres på AIDS fronten i Sydafrika - repræsenterende en analfabetisk uvidenhed og overtro?

Hvor står Sydafrika forfatningsjuridisk i den situation - hvad skal der til for at afsætte en regering for at modarbejde adgangen for landets egne borgere til ellers tilgængelig medicinsk behandling - eller står ANC blot så stærkt at deres styrke i princippet kan trække Sydafrika ud på samme skråplan som Mugabe formåede i Zimbabwe?

Mugabe talte også om forsoning og bad de hvide farmere blive de første år - siden har vi været vidne til hvad der istedet skete:-(

Består samme risiko på sigt for Sydafrikas vedkommende?

Tak for din blog - den er særdeles læseværdig - befriende med en blog der har en faglig fokus fremfor en politisk på Avisen.dk

Venlig hilsen

Danny Hedegaard
 
02.12-2007 | 11:35 af Nanette Andersen
Hej Danny og tak for rosen.

Du har ret i at Sydafrika risikerer at ende som Zimbabwe, men der er alligevel flere faktorer som peger imod det. De hvides forfæste i Sydafrika er større end i Zimbabwe, især fordi der er langt flere hvide her end i Zim.

Men jeg interviewede en hvid ældre mand som fortalte mig at der allerede sker en del mord på de hvide farmere her, det nævnes ikke så ofte i nyhederne.

Forfatningsmæssigt ved jeg ikke hvor Sydafrika står, da det ikke er noget jeg har studeret i mit research. Men hvad skal jeg sige, deres sundhedsminister har en dom for tyveri. For mange af politikerne her handler deres job mere om status og penge end at hjælpe folket, og så pynter de på statistikker og gør ting som får dem til at se "gode" ud udadtil, som fx.at legalisere homosexuelle ægteskaber, for som de siger vil Sydafrika gerne være det mest tolerante land i afrika, hvilket de allerede er.. Det er i hvert fald hvad middelklassen synes hernede.

Det berører utroligt mange at AIDS er så tort et problem, men jeg hørte en sige igår at det slet ikke er så stort et problem som mange går og siger, men tror han er rimeligt naiv ham der kom med den udtalelse...

Hvad skal der til for at det kan vende? Ja det er et godt spørgsmål, regeringen skal i hvert fald hanke op i dem selv og tænke på andre istedet for deres egen pengepung, og hvis Jacob Zuma tiltræder som præsident, uh ha så tror jeg der bliver problemer. Der en anden kandidat som efter middelklassens ideer vil være en bedre præsident: Tokyo Sexwale (ja sjovt navn), han er en mand som har opbygget sin egen formue på lovlig vis, en business mand. Men den sorte befolkning er faldet for Zumas karisma og hans krigsdans, så de hvide gider ikke stemme da de ved de er en minoritet og intet har at skulle have sagt alligevel, mange andre gider heller ikke stemme, de synes det hele er en stor joke, ligesom politiet hernede.
 
02.12-2007 | 22:26 af Danny Hedegaard
Hej Nanette

Tak for opfølgning - jeg følger op:-)

"Statistik

http://www.awo.dk/sydafrika/befolkning

Cirka 75 % af Sydafrikas befolkning er sorte, 13 % er hvide, 9 % farvede (blandede), og 3 % indere/asiater. Eftersom ingen sydafrikaner er blevet registreret og klassificeret efter sin farve siden apartheids fald i 1994, er sikkerheden ved disse tal dog ikke helt i top."

ANCs magtbase er vel i princippet den samme som Mugabe byggede cementeringen af sin magtposition på?

Den talmæssigt flertalligere sorte underklasse?

Fraværet af en tro hos mindretallet af hvide - farvede - indere/asiatere på at de vil kunne udfordre ANCs magtposition bygger vel igrunden psykologisk på 1994 situationen?

Men i modsætning til Zimbabwe har Sydafrika idag en sort middelklasse der stiger i andel af befolkningen - altså - idag er det sorte flertal ikke som i 1994 en ren underklasse?

Er det derfor ikke potentielt muligt at tilføje de 26 % ikke sorte blandt sydafrikas befolkning en væsentlig del af den støt stigende sorte middelklasse som et potentiale for den samlede opposition til ANC?

Jeg forestiller mig en forening af hvide - farvede - indere/asiatere og sorte under et dominerende sort lederskab med Tokyo Sexwale i spidsen hvor alle mindre fremtrædende poster besættes af ikke sorte - taktisk for at afskære ANC fra at kunne spille på postarpartheid syndromet med samme succes som Mugabe har haft med at lade den sorte underklasse få afløb for dens historisk betingede had til de hvide og Storbritannien som tidligere kolonimagt.

Kunne en sådan forening af oppositionen til ANC på tværs af etnicitet og stamme opnå kirkelig opbakning fra bisper til menighederne ville den forenede opposition til ANC måske over et par valg nå et omfang der reelt vil kunne afsætte ANC fra magten - hvis altså ikke en sådan udsigt får ANC til at sætte demokratiet ud af kraft mens de stadig har kontrollen over politiet og militæret til at kunne gøre det?

Fraværet af et reelt alternativ til ANC bygger vel egentlig mest på fraværet af troen hos en opsplittet opposition på at de kan få stemmer nok til at kunne udfordre ANC?

Kunne og ville man forene kræfterne istedet for at forblive fragmenteret i mindre oppositionelle celler burde det for mig at se være muligt over 5 - 10 år at udfordre ANC gennem den demokratiske proces på en sådan måde at ANC kan sendes i opposition og så meget udenfor indflydelse som muligt - for sydafrika - befolkningens og verdens skyld.

Iøvrigt så mener jeg at Sydafrika burde invadere Zimbabwe og afsætte Mugabe jo før des bedre - overlade landet til FN som et protektorat 5 - 10 år inden dette mishandlede land igen kan overlades til sin egen selvstændighed - men det ved jeg godt er helt urealistisk - kunne bare godt tænke mig at det skete:-)

Venlig hilsen

Danny Hedegaard
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl