Hvad frygter du? Hvorfor frygter du det? Hvor får du frygten fra?
Har du tænkt på at du hver dag påvirkes af flere ting. Lige nu er der politikere som stiller sig ind på din frygt, har du spurgt dig selv hvorfor?
Mit motto i livet er "Face your fears"!
Hvordan kan du frygte noget eller nogen som du ikke ved hvad er? Jeg frygtede højder, indtil jeg bungejumpede, jeg frygtede hajer, indtil jeg dykkede med dem. Jeg var skrækslagen for Palæstinensere indtil jeg besøgte Vestbreden.
Nogle frygter at socialdemokratiet vil åbne grænserne for muslimer. S har sagt at der ikke bliver lavet om på 24 års reglen.
Andre frygter at Anders Fogh vil normalisere og omdanne DK til politistat. Med Lene Espersen ved roret er vi godt på vej.
I hverdagen bombarderes du med Info. Denne info kommer fra; skole, familie, venner, kollegaer, bekendte, din nabo, din avis, dine hobbyer, dit tv, din radio, dine politikere. Foruden det er du del af et samfund og en kultur som præger dig.
Har du spurgt dig selv om du har en ualmægtig god grund til at frygte det du gør, hvem har påvirket dig, ligger der et rationale bag?
Med Pia K s plakater gør hun lige netop det der skal til, for at stille ind på din frygt. Når frygt bliver stærk nok, kan den blive til paranoia. Der er flere grunde til, at din frygt kan blive stærkere end truslen i sig selv.
Din hjerne.
Forestillinger fylder din hjerne, du får forestillingerne fra den ovennævnte info, fra de ovennævnte agenter i dit liv. En forestilling kan i følge Jung, tage sin helt egen kurs, dvs. at din forestilling er en form for en ting, som har sit eget liv. Det eneste nominelle bevis herfor, er dine drømme. Du bliver bange for dine mareridt, selvom de blot er billeder i din underbevidsthed. Forestillinger virker på nogenlunde samme måde.
Mit råd er at være objektiv, noget som er meget svært, selv for en antropolog som trænes heri, alle er subjektive på et eller andet plan, vi er alle slaver af vores baggrund.
Hvis du skyder alt væk i din baggrund, sætter dig ned og tømmer hovedet og ikke mindst slukker for alt dit elektroniske udstyr, hvordan har du det så, er din frygt mindsket? Eller ser du fx. flokke af farlige stereotyper omkring dig?
Alt jeg beder om er ikke at lade dig påvirke af mediers og politikeres brusen om hvis ikke så...
Det er ligegyldigt om du tror at vi overvældes af muslimer eller om du er bange for at miste velfærden, se dybt ind i dig selv og se hvorfor du gør og mener det du gør. Gør du det du siger du gør, gør du bare det de andre siger?
Din stemme bestemmes af din frygt!