Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt

BLOG:

mtc2300
Ritt Bjerregaard truer demokratiet
12. juni 2008 20:33
 [506 ]    [1 ]   Anbefal

Det var overskriften Grundlovsdag i Jyllands Posten:  http://jp.dk/indland/kbh/article1361576.ece

Udtalelsen kommer fra Venstres spidskandidat Pia Allerslev i sin Grundlovtale. Her må jeg være enig. Ritt Bjerregaard satte demokratiet ud af spil i forbindelse med tildelingen af et gratis hus til de venstre ekstreme på Dortheavej:

”Her satte Ritt demokratiet fuldstændig ud af kraft og forærede et hus til mange millioner kroner til en flok voldelige og forkælede skrigehalse, der ikke kunne drømme om at løfte en finger forfællesskabet."

Ikke nok med det. Ritt Bjerregaard bruger lusede kneb i sin kamp for at beholde magten. Seneste eksempel på det, kan man finde i hendes skænderi med kulturministeren om en parkeringskælder ved Operaen. En aftale der blev indgået mellem den tidligere overborgmester og Kulturministeriet. Ritt vil ikke bygge den aftalte parkeringskælder,selvom der ligger en underskrevet aftale om projektet. Kulturministeriet kunne desuden også tilføje, at det står sløjt til med kulturen i København. Det fik Ritt Bjerregaard op af stolen. Hun fattede straks pennen og slap afsted med at sige, at der var givet 1mia. kr. ekstra til kulturen. Det er en lodret løgn, for den ekstra mia. stammer fra overførslen af "Københavns Ejendomme" til Kultur- og Fritidsforvaltningen, hvor Pia Allerslev er borgmester.

Herefter forsøgte Ritt at tørre det kulsejlede projekt med billige boliger af på Venstre og Pia Allerslev. Det er korrekt, at Pia Allerslev udtalte, at det naturligvis ikke var lovligt:

"Statsforvaltningen kunne selvfølgelig ikke givetilladelse til et forslag om forskelsbehandling af borgerne, så kunSocialdemokraternes særligt udvalgte skare kunne nyde godt af billigereboliger."

Hertil kommer så Carlsberg Projektet, hvor Carlsberg bygger 300 billige boliger. Hvad socialdemokraterne ikke fortæller er, at de for det første først er klar om flere år, og at når den første lejer fraflytter boligen, så har den ikke længere status af billig bolig mere. Som ventet vil Socialdemokratiet ikke svare på spørgsmål om Carlsberg Projektets billige boliger.

Afslutningsvis må jeg, igen, give Pia Allerslev helt ret, når hun udtaler:

"Kendsgerningen er, at København i dag har en overborgmester, som gør byen til en utroværdig samarbejdspartner - og som ikke går af vejen for at sløre sandheden og benytte sig af den lille løgn som et redskab for at bevare magten"

Jeg glæder mig til valgkampen, og jeg glæder mig til at se, hvordan Ritt Bjerregaard vil sno sig ud af alle sin skandaler og brudte løfter.

Send til
Debat  1
Anbefal
For at kommentere et blogindlæg skal du være logget ind. Har du ikke en bruger kan du oprette en her.
12.06-2008 | 20:38 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl