Den famøse dom i sagen IFPI vs Tele2 handler ikke så meget om "for eller imod" Allofmp3, eller "for eller imod" ytringsfrihed, som den handler om en historisk tvist imellem to økonomiske systemer.
På den ene side, den industrielle økonomi, som fungerer på et "per eksemplar" niveau, hvor hver solgt skive er en indtægt. Det er en masseproduktionsøkonomi, hvor et redaktionelt filter på pladeselskaber, forlag, aviser og filmselskaber beslutter hvad der skal produceres "til masserne". Kun det der kan sælges til flest mulige, er af økonomisk værdi og kan sælges i denne økonomi, fordi produktionsmetoderne historisk har været meget dyre.
Idag står vi i en anden situation, hvor produktions- OG distributionsmetoderne til musik, film, tekster osv. er blevet meget billige og indenfor næsten enhvers rækkevidde. Min computer kan eksempelvis mens jeg skriver dette anvende min ledige båndbredde til samtidig at sende mine film til Japan og USA via bittorrent, uden at det koster mig en disse ekstra. Dette skaber globalt en kolossal merværdi i denne pludselige tilgængeliggørelse af noget, som før har været forbeholdt de få. Et andet eksempel er online opslagsværket Wikipedia. De fleste kan blive enige om, at Wikipedia har skabt noget nyt af værdi, for rigtig mange mennesker. Denne værdi er udelukkende skabt på et tidsoverskud blandt bidragyderne tilsammen, alle ulønnede. Men netop websites som Wikipedia, Project Gutenberg, YouTube, Internet Archive og mange flere som udnytter en sådan merværdi, skal idag bruge urimeligt meget tid på at afdække ophavsretslige forhold - endda selvom disse projekter, modsat Allofmp3, ikke tjener en øre på grund af ophavsretten. For slet ikke at tale om den tilskrivelse af værdi, der gælder peer-to-peer-netværk. Det er da fantastisk, hvis een mands arbejde med at indscanne en bog, kan spare en global læserskare for samme arbejde? Eller hvis en gruppe menneskers overskudstid tilsammen kan skabe fantastiske værdier for os alle?
Hvor ophavsretten har haft en berettigelse i den industrielle økonomi, er den i den digitale økonomi således overvejende en begrænsning for at skabe merværdi.
Der er ikke spor tvivl om at det kan lade sig gøre at operere i denne økonomi - men det kræver et opgør med tankegangen om at et "delt" eller "piratkopieret" eksemplar er et tabt solgt eksemplar. Sådan fungerer denne økonomi ikke, da den fungerer ved sit overskud, ikke en kunstigt opretholdt "mangel" i antallet af eksemplarer. Det økonomiske udkomme må derfor findes andre steder end "per eksemplar". Jeg ved ikke præcist hvordan disse forretningsmodeller kommer til at se ud. Men eet er sikkert, vi finder dem ikke, hvis vi blokerer denne generøse økonomi, ved stædigt at fastholde ophavsretten som det eneste saliggørende for kulturel produktion. Det har aldrig været og bliver heller aldrig noget særligt perfekt system for at sikre kulturelle producenter deres udkomme.
Hvis den var det, gad jeg godt høre, hvordan det kan være at størstedelen af dansk kulturproduktion længe har været og stadig er skattefinansieret?
Den nye digitale netværksøkonomi er derimod potentielt i stand til at skabe en kolossal værditilvækst i både vores samfund og globalt, i viden, kulturelle aktiviteter, demokratisering og økonomisk vækst. Ud af denne merværditilskrivning tror jeg godt vi kan finde ud af at finansiere vore kulturbudgetter. Hvis det ellers var det vi brugte kræfterne på at diskutere !