"De, der bor til leje, er til grin", står der gudhjælpemig i dagens avis! Den slags ytringer tiltrækker sandsynligvis lige dele boligejere og boliglejere. Og nyt-komma-freaks.
Jeg hører til to sidstnævnte kategorier og fløj naturligvis op. I første omgang under loftet. Dernæst i den syvende himmel.
For det kan faktisk være himmelsk at leje sin bolig.
Jeg betaler 2.500,- om måneden alt inklusiv. Beløbet dækker forresten også fri tøjvask og gratis antennestik.
Jeg ser aldrig en elregning og er ganske upåvirket af prisen på råolie. Hvis vinduerne trænger til ny maling, gør jeg min udlejer opmærksom på det. Det koster mig ingenting - hverken tid eller penge.
Jeg kan blive fyret på gråt papir uden at skulle bekymre mig om at mine regninger skal betales. Jeg har nemlig råd til at bo hvor jeg bor - også på dagpenge.
En gang imellem drømmer jeg om at have mit helt eget, men så kommer jeg i tanke om sidste gang det stormede og et par tagsten fløj af. Tømrer-besøg er pokkers dyre i weekenden.
Kan vi blive enige om at jeg betaler et symbolsk beløb for at slippe for bekymringer?
I øvrigt ringer Jehovas Vidner aldrig på i kælderen.