Min læretid udløber på onsdag. Jeg glæder mig til et liv på først feriepenge og siden dagpenge! Og så glæder jeg mig selvfølgelig til et nyt og spændende job i fremtiden - til en fyrstelig løn og med ufatteligt meget fryns.

Hvad jeg til gengæld ikke glæder mig til, er det der umenneskelige spørgsmål som jeg er blevet stillet alt for mange gange af mennesker jeg gerne vil gøre indtryk på. Som for eksempel under jobsamtaler.

Og hvad interesserer du dig så for i din fritid?

eller endnu værre

Hvilke hobbies har du?

Jeg anede ikke at man kunne have flere, men jeg vil jo gerne i mål, så jeg fortæller typisk at jeg synes det er interessant hvad der står i avisen, at hvis jeg har en hobby er det måske nok min niece, at jeg interesserer mig for demokratiet, for min branche, for hvordan mine venner har det.

Og jeg kan godt se at det var ikke det svar der blev forventet, men man må jo gøre hvad man er bedst til. 

Hvem har egentlig bestemt at man skal have en hobby? Og skal man virkelig have set lyset i modeljernbaner for at være et ægte menneske?