Der er gift i fastelavnssminke, hårfarve, viskelæder og bilos. Og vi forarges allesammen, og det giver alt sammen god mening – bortset fra den der med at vi så alligevel køber produkterne.

Nå, men fra én forargelse til en anden, nemlig til min lokale dyrhandel hvor jeg med jævne mellemrum køber kattegrus – den uden parfume. Og som et andet mantra siger ekspedienten der forskrækket opdager hvad jeg har tænkt mig at betale for: ”Det er altså den uden parfume!”

Noget siger mig at hun ikke udbryder tilsvarende når en kunde køber den mere solgte variant som lugter så kraftigt af vaskepulver at min kat nægter og demonstrativt skider ved siden af.

I selvsamme butik – hvor overskuddet så sympatisk går til en dyreværnsorganisation – anbefaler man et loppemiddel som med fordel kan påføres kattens hud en gang om måneden. På den måde får katten aldrig lopper. Indeholder blandt andet benzylalkohol og propylencarbonat. Husk åndedrætsværn og handsker.

Når jeg skal have nyt halsbånd til katten, kan dyrehandlen tilbyde et stort udvalg. Alle halsbånd er konstrueret så katten ikke kan blive kvalt i dem. Meget fornuftigt. Som en bonus er de udstyret med små bjælder så man kan lege at man bor i alperne og holder malkekvæg. Uheldigt for katten! De høje toner fra en bjælde tæt på øret er nemlig ganske plagsomt. Dyrplageri for at være ret præcis. 

Fair nok, mennesker er vigtigere end dyr. Men behøver man virkelig efterlade fornuften på en fjern galakse når man fremstiller produkter til dyr?